Spis & vær glad!


Forleden læste jeg en artikel, hvor der var en, der udtrykte bekymring over, at nogen valgte at spise glutenfrie eller sukkerfrie æbleskiver. Hun spiste nemlig selv 3-4 æbleskiver (men ikke flere end det), når hun blev budt. Og derfor var det åbenbart det rigtige valg. Spiste man derimod den glutenfrie æbleskive, ville man med al sandsynlighed gå hjem bagefter og spise en hel pose æbleskiver alene.

Kan vi lige stoppe med at drage konklusioner på andres vegne et øjeblik?

Det er ok at spise æbleskiver, men det er altså også ok at spise æbleskiver, der er glutenfrie eller ikke at spise æbleskiver overhovedet! End of story!

Derfor kommer her mine to bedste råd. Du kan bruge dem i december, men de duer sådan set hele året.

Janes decemberråd:

  1. Spis
  2. Vær glad

Om du vælger eller ikke vælger at spise æbleskiven, juleflæsket eller noget tredje er i virkeligheden mindre vigtigt, så længe du har det det godt med det.

Der er én person, som skal leve med det, du vælger at gøre, og det er dig selv. Det dummeste, du kan gøre, er derfor at vælge at spise eller drikke noget og så bruge tid og kræfter på at have det skidt med det bagefter. Spild. Af. Tid.

Læs også: Eat good – feel good

Vil du gerne spare på sukker og/eller kulhydrater?

Måske læser du med her på bloggen, fordi du gerne vil spare på eller helt undgå sukker, gluten eller kornprodukter. I så fald har jeg et arkiv fyldt med sukkerfattige og glutenfrie juleopskrifter fra de andre år, du kan gå på jagt i.

Du kan også bruge jule e-bogen, hvis du gerne vil have opskrifterne tilsendt på mail.

Min december

Min egen december måned plejer at foregå ret fredeligt. Det er som regel en måned, hvor jeg spiser mere chokolade, end jeg plejer, og hvor jeg drikker mere alkohol end i årets øvrige måneder, men derudover er det rimelig meget business as usual.

Og strammer bukserne til januar, så finder vi også en løsning på det, når vi kommer dertil. Spis og vær glad.

Glædelig 1. december.

Spis & vær glad - den eneste decemberstrategi, du har brug for --> Madbanditten.dk

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “Spis & vær glad!”

Skriv en kommentar

  1. Hø hø, måske man skulle prøve, om der er noget om snakken. Ned med 4 glutenfri æbleskiver og så sidde i køkkenet og vente på, at trangen til at konsumere en hel pose ikke-glutenfri æbleskiver dukker op. Hvor længe tror du, at man skal vente?? ;-)

    Kunne man eventuelt komme lidt quinoa i? ;-) :-D

    Svar
    • Haha, du er for sjov, Merete! Giv lige lyd, hvis du gør forsøget, ikke? Men lad være med at lave quinoa-æbleskiver. Jeg forestiller mig, at det muligvis vil påvirke lysten til at leve! ;-)

      Svar
  2. Prøv for sjov at springe ud som veganer Jane! Du skulle bare vide hvor kloge alle andre mennesker bliver på kost og proteiner når de hører at jeg spiser vegansk. “Det er farligt at spise for mange avocadoer og bananer” siger de, mens de mæsker sig i McD. Det er over hele linjen, at det er så meget nemmere, at pege ud på andre som skiller sig en lille smule ud, end det er at se på de 3 fingre der peger ind mod sig selv :)

    Svar
    • Death by avocado ser man nemlig jævnligt :)

      Åh altså, men ja, præcist, det hele kommer jo tilbage til at vi har så pokkers travlt med hvad andre gør. Helt sikkert fordi det er mindre smertefuldt end at kigge på, hvad vi selv gør, som en også skrev til indlægget i går.

      Svar
  3. Så rart og så rigtigt skrevet netop nu hvor alle de “rigtige” kostråd vælter frem ifm julen. Al den opmærksomhed der burde gives til samvær og hygge istedet!
    Men jeg glæder mig endnu mere nu med lchf livets glæder, har nu os tænkt mig at bruge ALLE opskrifter fra “Året rundt” her i december til at forkæle familien med

    Svar
  4. Har lige læst den samme artikel. Og det leder så fint tilbage til en anden post du lavede for noget tid siden, om hvilken type man var. Lidt med måde-typen eller all or nothing typen. Den udgave hun vælger, dur kun for lidt med måde-typen :( Jeg er all or nothing typen, og der er 3-4 bare ikke en mulighed. Jeg vælger dog at have det fint med at være gået amok i skiverne den ene dag, og spiser nemmere fornuftigt de andre dage som følge af æbleskiveovlerload. Tak for dine fornuftige indspark!

    Svar