I fredags var Søren og jeg inviteret på middag på Restaurant Stedsans – CleanSimpleLocal – en restaurant, som kun har åbent om fredagen. Bag restauranten står Mette Helbæk (det er hende, der engang havde den fine grøntsagsbutik inde i Tullinsgade) og hendes mand Flemming. Og det var en helt utrolig god og fin oplevelse. Og på alle måder helt sin egen.
På Restaurant Stedsans serverer de rigtig mad. Real Food. CleanSimpleLocal kalder de det selv. Dvs. at maden er uden tilsætningsstoffer, farvestoffer og andre mærkelige ting, at vægten er lagt på gode råvarer, for når man bruger gode råvarer behøver man ikke gøre særligt meget ved dem for at opnå den gode smag, og så kommer råvarerne fra lokale producenter der hvor det giver mening. Det giver en middag bestående af masser af velsmagende grøntsager, kød og fede mejeriprodukter (som man kan vælge fra, hvis man vil). Her er ingen brødkurve, og desserten er sødet med kokossukker og frugt. Ja tak!
Man sidder ved et langt bord side om side med de andre gæster, og på den måde føles det lidt, som om man er til middagsselskab hos venner. Man falder hurtigt i snak med de andre om bordet, og i vores tilfælde var det andre madentusiaster, og på den måde glider snakken jo nemt. Måske også fordi den tilhørende vinmenu består af venlige mængder vin. Både min bordherre (altså ham jeg havde med hjemmefra) og herren overfor blev mere og mere snaksalige som aftenen skred frem. Selv drak jeg ikke meget vin, da jeg var på stærk smertestillende medicin, fordi jeg havde ondt i min arm (don’t ask!).
Men maden! Jeg siger jer, det var lækkert! Se bare menuen her:
Første ret var oksetatar på små kålblade med estragonmayo (lavet på olivenolie og kokosolie – må absolut genskabes herhjemme i mit køkken). Lækre små hapsere!
Så fik vi gudespisen over dem alle: Stenbiderrogn med fed cremefraiche og rødløg serveret med selleri-røstier i stedet for de traditionelle blinier. Så uhørt lækkert!
Så kom der en stor servering kål med (hjemmelavet) rygeost og knas og hørfrøknækbrød. Også utroligt lækkert og velsmagende.
Og så kom rødderne! Gulerødder, rødbeder og kartofler med hollandaisesauce. Arh men jeg døde over den sovs!
Og så var jeg faktisk mæt. Men så kom der en gedigen hakkedreng på bordet. Hjemmehakket af ordentligt kød fra en glad biodynamisk ko og med en klat ramsløgsmør, som smagte så godt, at selv min smørhadende mand spiste den! Jeg kunne kun klare halvdelen af hakkebøffen, men Søren klarede resten.
På den måde havde jeg også plads til osten (en lagret Comté – yndlingsost! Godt jeg skal til Frankrig snart) med friske valnødder. Til dessert fik vi hjemmerørt vaniljeparfait med blodappelsin-sauce og Friis-Holm-chokolade. Jeg var i himlen! Og jeg var så optaget af at spise, at jeg ikke fik taget flere billeder!
Imellem retterne stak Flemming et par gange hovedet frem og fortalte om maden, vinen, producenterne eller lignende. Og det var både inspirerende og lærerigt. Men mest af alt var det fedt at mærke, at her var nogle mennesker, som brænder for at gøre en forskel. Jeg kan godt lide passionerede mennesker, der både gider og tør gøre ting anderledes. Og den her oplevelse, synes jeg, fortjener en stående applaus!
Hvad der til gengæld ikke fortjener nogen applaus overhovedet, var den restaurantoplevelse, jeg havde på Nose2Tail Diner om lørdagen. Så gå på Stedsans næste gang, du skal ud. Jeg garanterer dig, at du ikke bliver skuffet! Bord kan du i øvrigt booke HER. Men skynd dig, for de har kun åbent om fredagen, og pladserne er få!
Det ser sgu lækkert ud! Og fedt koncept synes jeg :P
Har spist på Stedsans og har skrevet om den skønne oplevelse på http://www.majkenhammer.blogspot.com :)
Er du gal, det ser godt ud.
Det er, når jeg læser sådanne indlæg, jeg kan blive lidt træt af at bo i provinsen i det vestlige Jylland, hvor den slags madoplevelser kun fås privat – hvis man er heldig :-)
Hej Jane, din beskrivelse står i skærende kontrast til skribenten Ulla Holm på Politiken, der desværre ikke nævner maden med et eneste ord! Men læs selv…
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2255740/kaere-kokke-fri-mig-for-jeres-ordflom-og-giv-mig-noget-ordentligt-at-spise/
Tak, jeg læste den godt tidligere. Forskellen på Ulla og mig er, at jeg har spist der. Det har hun ikke. I min bog er det både uhøfligt og usportsligt at kritisere noget, man ikke har prøvet.
Nej, hvor får jeg lyst til at prøve Stedsans! Det lyder helt fortryllende. Jeg har længe ledt efter sådan en slags spisested, så mange tak for anbefalingen :-)
Vh Louise
Ser virkelig virkelig lækkert ud!
meeen må indrømme, at konceptet omkring at sidde ved langborde, nok desværre ville afholde mig…. men jeg er også typen, der kan få koldsved når restaurantborde står ALT for tæt… kan altså godt lide at være intim med min egen bordherre (eller -kvinde), og kunne tale sammen, uden sidemanden behøver at være inviteret med i snakken:-). Men det er bare mig… som sagt resten af konceptet, synes jeg lyder virkeligt godt!
Det kan jeg faktisk også bedst lide, så jeg var lidt ude af komfortzonen her :)
Tak! Der kom fødselsdagsgaven til min mand dumpende ned i turbanen :-) Har bestilt bord allerede :-)
Hej Jane,
Det lyder uper lækkert! Kunne godt tænke mig at vide lidt om hvad der var galt med Nose2Tail, jeg var nemlig selv på Nose2Tail i torsdags og syntes det var ganske udemærket :) . Men eftersom jeg følger din blog og indlæg kunne det være fint at høre din observation?
kram J
Både mad og service var bare langt, langt under standard. Bemærk at det var dineren i indre by og ikke madbodegaen i kødbyen!
Jeg var også på dineren. Ærgeligt du havde en dårlig oplevelse. Min var ganske fin :)
Dejligt at læse om stedsans – Der vil jeg frygteligt gerne spise engang.
Angående Nose2Tail, så svinger det vist meget. Har selv spist på Diner et par gange og det har både været rigtigt godt og mindre godt. Servicen har dog været god alle gangene og kødet har generelt også været udemærket (dere mega flæskesvær med mayo har været mega gode) men side dishes har været svingende (især når man ikke lige er til fries i store mængder).