Jeg elsker, når mad er helt simpelt, og alligevel smager så englene synger. Ligesom fx en god tomat-mozzarella-salat om sommeren, når tomaterne er solmodne og fulde af smag. Bare en håndfuld gode tomater, lidt bøffelmozzarella, basilikum og dryppet med en god olivenolie og måske lidt balsamico. Mere skal der ikke til at imponere mig.
Spinatsalat med citron og parmesan
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 200 g frisk spinat fx babyspinat
- 0,5 dl olivenolie
- 1 øko-citron skal og saft heraf
- 70 g parmesan ca.
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skyl spinaten, tør den og anret den på et fad.
- Skær skrællen af citronen, gerne i små strimler. Pas på, du ikke får det hvide med. Det er bittert. Pres saften ud af citronen.
- Rør en dressing af olivenolie og citronsaft og smag til med salt og peber og stænk et par skefulde over salaten og server resten ved siden af.
- Høvl grove stykker af parmesan og fordel dem over salaten sammen med strimlerne af citronskal.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Spinatsalat med kun 4 ingredienser
På samme måde havde jeg det, da jeg spiste denne helt simple men virkelig lækre spinatsalat. Med bare 4 ingredienser (okay, foruden salt og peber) var den bare spækfyldt med smag! Salaten er fra Anne Hjernøes dejlige bog Sunde Salater, og jeg er efterkommer her mit nytårsforsæt med jævnligt at lave mad efter de mange kogebøger, jeg har stående hjemme på hylden. Det er et genialt nytårsforsæt, hvis du ligesom mig har tendens til at køre rundt i de samme retter og smagskombinationer hele tiden. Bogen er i øvrigt virkelig dejlig, og jeg har allerede plastret den til med post-its ved alle de salater, jeg glæder mig til at prøve.
Jeg lavede salaten her til frokosten i weekenden, og jeg troede egentlig, at Søren og jeg skulle dele den. Men Søren smuttede pludselig til fodboldkamp med Silas, og før jeg havde set mig om, havde jeg sat hele salaten til livs. Så godt smagte den!
Den lyder svimlende lækker den salat! Elsker også enkeltheden og det ser med at komme til at tømme hele salatskålen, jep den kender jeg alt for godt! – hi hi men det ved du jo (;
Den ser lækker ud, må absolut lige prøves af til aftensmaden idag :-) Har du prøvet Annes Fatoush ? den er gude lækker. Så den i et program for år tilbage, og den har en fast plads i vores mad repetoire nu :-) Mvh Tina
Nej, den har jeg ikke prøvet men det skal jeg, kan jeg høre :)
Den er da lige til at overkomme. Jeg elsker også de enkle retter fra Italien.
Kh.
Anne-Marie
Ser vildt lækkert ud og minder mig om min alltime favorit salta, som blot er med rucola i stedet for spinat – en klassiker!:-)
Det er rigtigt! Den er også mega-lækker med rucola! Nu glæder jeg mig endnu mere til sommer :)