Spicy Tuna Roll med blomkålsris


Her kommer endnu en opskrift på low carb sushi med en af mine favoritter: Spicy Tuna Roll – lavet med blomkålsris.

SPICY TUNA ROLL MED BLOMKÅLSRIS - lækreste sushi uden kulhydrater

Spicy Tuna Roll med blomkålsris

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
40 minutter

Ingredienser

Tilbehør

Sådan gør du

  • Blend eller riv blomkålen til blomkålsris.
  • Bland blomkålsrisene sammen med eddiken og flødeosten til de klistrer
  • Skær tunen i stave.
  • Halver tangen på langs og læg et stykke med den glatte side nedad på en sushimåtte.
  • Fordel blomkålsris på tangen i et tyndt lag. Drys med sesamfrø og vend tangen om.
  • Smør den glatte side af tangen med chilimayo.
  • Kom tun ovenpå og derefter agurk, avocado og forårsløg.
  • Rul tangen stramt sammen til en rulle.
  • Fortsæt med resten
  • Skær rullerne ud med en meget skarp kniv, evt. skyllet i varmt vand
  • Server dine spicy tuna roll med tamari, resten af chilimayoen og evt. syltet ingefær.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Inside out ruller er en anelse mere besværlige end almindelige ruller, især med blomkålsris, men væbnet med en smule tålmodighed, burde de fleste kunne være med.

Nu er tålmodighed jo så ikke lige min spidskompetence, og hvis du er ny til sushilavning, vil jeg anbefale dig at se nogle youtube-videoer med det. Det er ikke, fordi det er svært. Det er bare… fremmed.

Low Carb sushi

Her i huset er vi heller ikke for fine til at købe sushi. Herude i Valby har vi nu hele tre sushisteder. Sticks og Sushi2500 og så den nyåbnede Letz Sushi, som vi ikke har prøvet endnu.

Hvad er bedst af de tre? Nogen sushi-kendere på linjen? Selv er jeg ret begejstret for de lækre sushi bowls hos Sushi 2500, for de fås nemlig med 100% blomkålsris. Ja tak.

Ikke overraskende er mine egne spicy tuna rolls også med blomkålsris. Det er lidt mere bøvlet end med sushi-ris men det er ikke så svært, som du måske forestiller dig.

Se opskriften på lækre spicy tuna rolls under billedet her:

SPICY TUNA ROLL MED BLOMKÅLSRIS - lækreste sushi uden kulhydrater
SPICY TUNA ROLL MED BLOMKÅLSRIS - lækreste sushi uden kulhydrater

Lidt om at spise tun

Sidste gang jeg bragte en opskrift med tun, blev flere oprørte over, at jeg ikke gjorde opmærksom på, at børn og gravide og kvinder, der gerne vil være gravide, ikke bør spise tun, og jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at minde om, at brug af alle mine opskrifter foregår på 100% eget ansvar.

Det er en privat blog, ikke public service, det her – og hvis det skal ændre sig, så hit med mediestøtte. Så kan vi til gengæld fint tale om det ;-)

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Spicy Tuna Roll med blomkålsris”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Der ser virkelig lækkert ud. Vi skal have det prøvet i morgen. Men fisk skal have været frosset ved -20 grader før at man er sikker på at det er fri for diverse parasitter. Jeg drøner ned til fiskemanden og køber mit i dag. Han har en fryser kun til sushi fisk :) mon ikke også din fiskemand har det? :)
    Tak for dine lækre opskrifter

    Svar
  2. Tak for fantastisk inspiration til Keto sushi … Det smager godt nok super lækkert
    Jeg dampede lige blomkålsrisene i 2 minutter og anvendte æblecidereddike med sukrin i stedet for risvineddike. Vi var enige om her u hjemmet, at denne sushi faktisk smagte bedre end vi husker sushi med ris smager ?
    Hvor er vi heldige, at vi har dig med din kæmpe viden om Keto og alt den gode inspiration ?

    Svar
    • Ej hvor skønt. Jeg synes også det er supervellykket og det viser jo netop at den gode sushismag jo ikke sidder i risene.

      Og tak for de søde ord❤️

      Svar
  3. Super fin opskrift på sushi.
    Vi er desværre ikke til rå fisk, men mere til alt det indbagte/friturestegte?
    Tror du det er muligt at panere fisk i æg og flæskesvær også friturestege det i en koldtpresset olie?
    Tænkte om det ville smage godt?? ?

    Mvh Heidi Hansen

    Svar
    • Ja det kan da egentlig fint være, at det kan lade sig gøre. Det er ikke noget, jeg umiddelbart har testet dog..

      Svar
  4. Sushi 2500 er klart min favorit, og jeg har efterhånden prøvet MANGE sushi-steder. Gode og spændende smagssammensætninger og man får meget fisk for pengene. Sticks er også fint, men deres ruller bliver simpelthen for små til prisen og de er ikke noget særligt. Deres forretter/snacks derimod, fx tuntataren, er fantastiske! Letz har jeg prøvet en enkelt gang og det syntes jeg faktisk var lidt kedeligt.

    Svar
    • Fedt med lidt input, Line. Tak. Jeg er ikke helt så velbevandret i det sushi-miljø men jeg må sige, at jeg er 100% enig med dig i at Sushi2500 har venlige fiskemængder. Jeg bestiller tit sashimi, når vi spiser sushi, og det er jo kæmpe mængder, man får der. Deres Omega Bowl er i øvrigt lækker også :)

      Svar
  5. Der er lidt sommerferiestille på bloggen, men så nydes det så meget at finde “gamle” glemte ikke sete opskrifter og prøve dem, der er rigeligt at vælge imellem.
    Her i huset er vi så splittet med hensyn til Sushi. Vi køber også i Valby hopper af S toget og så spise eller har bestilt ind og hente og så hjem. Min datter på 18 og jeg er klart til sticks & sushi. Hun vil helst Tivoli Hotel og jeg vil helst Valby, så når vi spiser ude er den en af disse. Når det er 2go bliver det sushi2500 lige ved toget og frisk sushi omend lidt kedelig i min verden men manden min syntes det er bedst. Så alt i alt et mix der tilgodeser hele familien.
    Rigtig dejlig sommer ?

    Svar
  6. Sushi2500 kan virkelig anbefales!! De tænker jævnligt nyt i forhold til smagssammensætninger, kvaliteten er i top, og derudover kan man få alle ruller med deres blomkålsrisblanding i stedet for almindelige ris.

    Svar
    • Yes enig, det er også min favorit. Og deres fiskeportioner er store, synes jeg, ift. de andres. Eller dvs. Letz har jeg ikke prøvet endnu, så den har jeg til gode.

      Svar
  7. HAHA! Ej hvor er det altså sjovt, den sidste kommentar :D hilsen en ammende kvinde der tager ansvar for sig selv ;)

    Svar