Spicy blåmuslinger med chorizo og chili er virkelig lækker hverdagsmad eller en nem gæsteret. Både nemt, billigt og lækkert. Den er også rigtig god, hvis man er ny i at spise muslinger, fordi der er meget smag i den lækre sauce.
Hvis du har brug for lidt ekstra tilbehør til de spicy blåmuslinger, kunne bønnefritter eller grillet spidskål med brunet smør være gode bud. Eller evt. de enkle ostebrød med squash og gulerod.
Spicy blåmuslinger med chorizo og chili
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 1 kg blåmuslinger
- 50 g chorizo
- 2 fed hvidløg finthakket
- 1 skalotteløg finthakket
- 0,5 porre
- 1,5 dl tør hvidvin
- 1 dl fiskefond
- 100 g hakkede tomater
- 1,5 dl fløde
- 0,5 tsk chiliflager (kan udelades)
- bredbladet persille
- salt og friskkværnet peber
- smør til stegning
Sådan gør du
- Fjern ”skægget” på blåmuslingerne og rens dem for evt. andre urenheder.
- Bank de åbne muslinger et par gange mod køkkenbordet og se om de lukker sig, hvis ikke, så kasser dem.
- Snit porren i tynde ringe.
- Skær chorizoen i små tern.
- Opvarm en gryde og steg chorizoen, til den får lidt farve. Læg den til side et øjeblik.
- Skru ned for varmen og tilsæt evt. lidt smør.
- Tilsæt løg og hvidløg og sauter i et par minutter, til de er klare i farven.
- Tilsæt porre og sauter videre.
- Tilsæt hakkede tomater, hvidvin og fond og lad det koge op.
- Skru lidt ned forvarmen og tilsæt muslingerne, læg låg på gryden og lad muslingerne simre i ca. 4 minutter til de har åbnet sig.
- Tag muslingerne op af gryden og tjek om nogle af muslingerne ikke har åbnet sig, kasser dem der stadig er lukkede.
- Tilsæt fløden til gryden med vin/fond og lad den koge op.
- Lad den koge ind i et par minutter og smag til med salt, peber og evt. chiliflager.
- Fordel muslingerne i dybe tallerkner, drys med chorizo og hæld saucen over.
- Hak persillen og drys den over ved servering.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Klargøring og tilberedning af blåmuslinger
De fleste muslinger er rimelig pæne, når man får dem, så der skal næsten ikke gøres noget. De skal bare lige skylles, og hvis der er noget ”skæg”, skal det hives af.
Køber man muslinger, der er vakuumpakket, vil de alle åbne sig, når man åbner pakken, fordi de har ligget i dvale. Så kan man bare nøjes med at sortere muslingerne, når de er tilberedte. Er de lukkede efter tilberedning, skal de kasseres.
Derudover er det vigtigt, at man ikke damper dem for længe. Hvis man giver muslingerne for meget bliver de ligesom hoppebolde, så ca. 4 minutter er rigeligt.
Kulhydrater i blåmuslinger
En overraskelse her er at blåmuslinger indeholder kulhydrat. Faktisk 4 g kulhydrat pr. 100 g. Angiveligt skyldes det at der modsat i kød stadig er glykogen (lagret kulhydrat) i muslingen efter den er død. Det samme gælder i øvrigt for østers.
Hvornår skal man tilføje chorizo igen ?
😊
Hov sorry, det har jeg skrevet ind nu :)