Spicy airfryer flap meat


Flap meat er en udskæring, som sidder ned mod låret ved siden af flanken. Det er (endnu) ikke en særligt populær udskæring herhjemme og det er ærgerligt, for det smager så lækkert. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det er min nye yndlingsudskæring af kød (min hidtil favorit er nyretappen). Søren har det sidste års tid købt de lækreste Angus flap meat hos Kødriget, grillet dem på høj varme et par minutter på hver side og serveret skåret i tynd strimler. Ej men så uhørt godt altså!

Flap meat = bavette

Det overraskede mig derfor at finde ud af, at flap meat eller flap steak er det samme som bavette. Bavette forbinder jeg med en billig frokostbøf på de franske brasserier, som er lidt sej i det og mest værd at spise, fordi de drukner den i vidunderlig sovs (ofte skalotteløgssauce/sauce à l’échalote som jeg elsker)

Men opskriften, jeg vil dele med dig i dag, er helt anderledes. Her har jeg nemlig lavet flap meat i airfryer skåret op og ikke tilberedt som et helt stykke. Jeg købte flapmeat fra frost hos Nemlig, og så har jeg skåret det i tern, marineret det i en spicy marinade og tilberedt det i airfryer. Virkelig enkelt og også virkelig lækkert.

Se flere tip til tilberedningstider under opskriften.

Spicy airfryer flapmeat

Spicy airfryer flapmeat

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
15 minutter

Udstyr

Ingredienser

  • 600 g flapmeat kaldes også bavette

Spicy marinade

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk cayennepeber
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Afpuds kødet for sener og store samlinger fedt.
  • Skær det i store tern/chunks, gerne 3 cm x 3 cm.
  • Rør marinaden sammen og vend kødstykkerne i den.
  • Tænd airfryeren på 200 grader og lad den opvarme i 5 minutter.
  • Put kødstykkerne i den varme airfryer og giv dem 11-14 minutter. Giv dem hellere for lidt end for meget.
  • Skær chili og forårsløg i skiver og drys over ved servering.
  • Server noget enkelt tilbehør til. Det kunne fx være fintsnittet spidskål.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvor længe skal flapmeat have i airfryer?

Jeg har lavet denne ret flere gange og det er faktisk lidt en kunst at ramme den, så kødet ikke får for meget. Den præcise størrelse af kødstykkerne spiller selvfølgelig en rolle her, og det samme gør helt sikkert airfryeren. Forskellige modeller = forskellige stegetider. Så tag dem altid som vejledende.

Et par gode tip:

Sørg for, at at ikke overfylde airfryeren. Jeg synes, 600 g er max, hvis jeg gerne vil have dem ligeligt stegt og med lidt crust udenpå.

Start evt. med 10 minutter. Tag et stykke ud og skær det igennem og se, om du synes, det har fået nok. Hvis ikke, giver du dem 1-2 minut mere, indtil du er tilfreds.

Spicy airfryer flapmeat

Keto opskrifter til airfryer

Du får 30 nye, lækre Keto opskrifter til din airfryer i min nye e-bog.

Spar 20% i oktober – se mere her >>

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Spicy airfryer flap meat”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?