Spejlægs-toast med ost og skinke


Det er på tide at genoplive den gode spejlægs-toast med skinke og ost. Den smager jo helt forrygende,  den er nem at lave, og den mætter godt. En spejlægstoast består simpelt blot af to spejlæg med skinke og smeltet ost imellem.

Jeg bragte den her på bloggen første gang i 2014 og den er blevet lidt af en klassiker på morgenbordet, både i perioder her men i særdeleshed ude hos mine læsere. Særligt fordi den går rent ind hos både børn og voksne. Jeg serverer den som regel med lidt grønt til, spinat, salat, skiver af agurk og tomat. Eller hvad der ellers lige er i køleskabet.

Spejlægstoast med skinke og ost

Spejlægs-toast med ost og skinke

5 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Føj til favoritter Print Pin
1 stk.
|
10 minutter

Ingredienser

  • 2 æg
  • 2 skiver flødehavarti 20 g = 1 skive
  • 2 skiver skinke god kvalitet, 10 g = 1 skive
  • 1 knsp sød paprika eller oregano
  • salt peber
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Opvarm smør på en pande og steg dine spejlæg herpå.
  • Vend dem en tur og læg ost-skinke-ost på det ene spejlæg.
  • Læg det andet spejlæg ovenpå og steg spejlægs-toasten på begge sider, til osten er smeltet.
  • Server gerne med lidt grønt til.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Energiberegning

PR. STK.
Kcal 362
Kulhydrat 2g
Protein 29g
Fedt 26g

Toast til morgenmad

Spejlægstoasten er jo i familie med skinketoasten med røræg og ost i midten – også en kæmpe vinder!

Vil du have en grønnere toast, kan du prøve den grønne squash-toast eller den virkelig populære blomkålstoast. Og er du typen, der synes, at toast altså skal involvere en form for brød – også selvom man egentlig har valgt brød fra, jamen, så er der den klassiske toast her: Toast med fiberbrød.

Faktisk har jeg et utal af forskellige opskrifter på toast. Prøv selv at skrive ‘toast’ oppe i søgefeltet og se hvor mange, der faktisk kommer op,

En sidste toast, der fortjener at blive nævnt, er selvfølgelig chaffeltoast. Også en kæmpe vinder.

Men fordelen ved denne opskrift på spejlægstoast er dog stadig, at den kan laves spontant. Du skal ikke først stå og bage grøntsagsbrød eller vafler for det er jo spejlæggene, der udgør selve brødet. Prøv det!

Spejlægs-toast med skinke og os

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

59 kommentarer til “Spejlægs-toast med ost og skinke”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Når du nu nævner muligheden for at snyde sig til lidt brød, så vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de gode gamle “Arme Riddere”:
    Man pisker nogle æg med lidt fløde, salt og peber, skærer brødet i skiver og lægger det i æggemassen, til det har suget godt til sig. Steges herefter i smør. Friske blåbær er lækkert tilbehør.

    Tak for god inspiration!

    Svar
  2. 5 stars
    Spejlægs-toast med ost og skinke er blevet min favorit morgenmad på hjemmearbejdsdage og i weekenden. Tænk at noget så simpelt kan smage så forrygende 😁

    Svar
  3. hej
    er der nogen steder man kan se næringsindhold i alle dine opskrifter.
    Spøger da jeg lige er startet op på keto og gerne i starten vil holde øje med jeg ikke får for mange kulhydrater.

    Svar
  4. Hej ? Vi er to piger, der køre på 3 uge med Keto, og vi er stadig helt oppe at ringe. Maden er rigtig lækker og den mætter helt vildt.?? Vi har købt bog 1 og 2 Keto på 4 uger.

    Svar
  5. Takk, det blir min frokost idag ??
    Janne, jeg er vild med din matcipan
    Og det er mitt slikk, når jeg har lyst på en kule til kaffen.
    Er det noe særlig med kalorier i den ?

    Svar
    • Marcipanen er jo også dejlig. Den består jo primært at mandler hvilket gør den lidt kalorietung (ca. 600 kcal/100 g).

      Svar
  6. Hvor mange kalorier er der i de keto morgenmadsopskrifter på hjemmesiden her?
    Og hvor mange kalorier foreslår du man skal indtage, hvis man skal tabe sig?

    Svar
    • Alt det giver jeg jo faktisk et bud på i Keto-bogen. Måske ville du have glæde af den? Deri er opskrifterne rettet mod vægttab og energiberegnede, så du kan se kcal, kulhydrat osv.

      Men ellers fungerer Keto-metoden jo lidt anderledes. Læs evt. her: Keto og vægttab

      Svar
  7. Kan man lave mange på én gang og fryse dem ned, og varme dem op igen dagene efter? Jeg har en baby og det er ikke altid jeg har tid til at lave en ny toast hver gang.
    Hvis ikke det kan lade sig gøre, hvad kan jeg ellers lave som kan fryses ned så morgenmad/frokost bliver nemmere?

    Svar
    • Jeg har ikke prøvet at fryse hele toasten men jeg fryser gladeligt selve pandekagerne. Og det er nemt at lave en stor stak og så have dem i fryseren med madpakkepapir imellem. Jeg tager tit en stak med ud til min søster, som også har en lille nyfødt.

      Svar
  8. Hej Jane
    Jeg sidder lige og kigger på dine opskrifter og de ser utroligt lækre ud.
    Jeg har bare lige et spørgsmål.
    Jeg har fået fjernet galdeblæren og fed mad kan godt gøre mig skidt tilpas.
    Kan jeg følge dine opskrifter?
    Kan jeg erstatte svinekød og pålæg med andet kød, da jeg er muslim og ikke spiser svinekød.
    Tusinde tak for dine gode råd og oplysninger.
    Med venlig hilsen
    Samira

    Svar
    • Det kan du sagtens. Du vil måske trappe fedtmængden lidt langsommere op, men det plejer at gå helt fint. Og du kan fint bruge den type kød, du foretrækker??

      Svar
  9. Hej!

    Har lige fundet din blog og læst den grundigt igennem. Jeg elsker dine opskrifter – specielt denne her – og jeg har fundet meget hjælp til nybegynder-tiden i dine artikler.

    Jeg leder dog stadig efter nogle gode ideer til madpakken. Sandt nok, der er mange frokost-opskrifter, men det er de færreste af dem, der ser ud som om de “bare” kan pakkes sammen og tages med på arbejde/skole.

    Indtil videre har jeg lavet salater, men siden jeg ikke er så god til at sammensætte dem ender de altid med at smage mærkeligt og kræve kulhydrater, på trods af at det eneste carb-agtige, jeg har lagt i, er to cherry-tomater, en smule rød peberfrugt og spinat.

    Jeg er heller ikke den store salat-spiser og vil hellere spise noget andet.

    Kan du hjælpe?

    Svar
      • Ja, jeg fandt den to minutter efter jeg skrev kommentaren ?

        Den svarede på alle spørgsmål jeg havde om madpakker, så tak!

        Jeg er dog lidt i tvivl omkring mængden af grøntsager. Mange af dem indeholder jo også en del kulhydrater, så – som jeg skrev foroven – når man kun må spise 20g om dagen er det lidt svært at lægge grøntsager til… Er det bedst at bare undvære dem?

        Svar
        • Hvad er årsagen til at du gerne vil holde dig helt nede på 20 g? Jeg anbefaler oftest at starte på max 50 g og se hvordan det går.
          Men selv på 20 g kulhydrat er det muligt at spise 6-700 g grøntsager om dagen – hvis du sammensætter dem ordentligt (primært salat og kål)

          Svar
          • Jeg bruger app’en Lifesum. Den er rigtig god til at coache mig igennem omvæltningen med at skifte til LCHF. Her tæller den op at jeg må spise 4% kulhydrater (20g), 15% protein (68g) og 81% fedt (162g)

            Jeg ved godt at det bare er vejledende og at det ikke skal tages helt så tungt hvis man går lidt op og ned i mængden af éns indtag, men det er da surt at opdage at man har spildt hele ens daglige kulhydrat- indtag på frokosten…!

          • Det kan sagtens være superfint, men det kan også være unødvendigt striks. Hensigten med striks LCHF er at kroppen kommer i ketose men for rigtigt mange kan det sagtens lykkes med op til 50 g kulhydrater (særligt når disse kommer fra grøntsager og ikke mælkeprodukter, nødder og mørk chokolade).
            Men selv for 20 g kulhydrat om dagen kan du få masser af grøntsager. Fx:
            100 g spinat + 50 g rucola + 150 g hvidkål + 100 g agurk + 200 g broccoli = sammenlagt 20 g kulhydrat.

            Ovenstående er fra min praktiske guide til striks LCHF.

    • Jeg prøver at gå efter øko-skinke men de er ikke altid superlækre heller. så der er bare lidt kompromis forbundet med det…

      Svar
  10. Hej!
    Rigtig spændende side du har her:-)
    Jeg vil høre om man godt “bare” kan starte med at spise LCHF-morgenmad og lige vænne sig til det og stadig få noget godt ud af det eller tager man bare på af af det når man ikke følger LCHF fuldkommen?
    Jeg spiser ikke kartofler, ris og pasta men kan ikke slippe brødet endnu;-)
    Venlig hilsen Susanne.

    Svar
  11. Voldsom lækker toast!
    Jeg kom til at spise en som eftermiddags-snack, da min krop har skreget på kulhydrater hele eftermiddagen. Det hjalp selvfølgelig ikke på kulhydrattrangen, men det smagte sgu godt ;)

    Svar