Sparemåned: Varer indkøbt i uge 2 (av, av, av…)


Åårh, jeg melder mig ud af den her åndsvage spareudfordring! Det der med at spare, det er bare ikke mit game. Jeg må hellere finde en måde at tjene flere penge i stedet. Det virker som en nemmere løsning.

 

I ugen, der er gået har vi brugt ikke mindre end 2941,50 kr. på mad. Jow, jow, velkommen til den sultne familie. Vi fik jo levering fra Middagsfred for 899 kr. og resten af indkøbene stod vi selv for. Manden er just vendt tilbage fra DøgnNetto, så vi starter også den kommende uge med et fyldt køleskab, but still… Absurd mange penge, er det!

 

Men her er hvad vi har fået for pengene:

Grøntsager
500 g gule løg
500 g rødløg
1 hvidløg
1 romainesalat
6 røde pebre
3 gul peber
2 broccoli
1 porre
1,5 kilo gulerødder
500 g tomater
1 kilo kartofler
1 blomkålshoved
5 citroner
1 squash
1 bakke champignoner
4 agurker
1 hvidkål
2 fennikel
1 ingefær
1 bakke champignoner
4 avokadoer
6 limes
9 æbler
5 bananer
1 pose vindruer
500 g medjoul dadler
1 pose appelsiner

Kød/fisk/æg
500 g hakket hjortekød
170 g rejer
600 g kyllingelårfilet
450 g fersk laks
200 g røget laks
450 g kalkunfilet
6 dåser makrel
66 æg (!!)

Mejeri
150 g revet västerbotten ost
2 dl creme fraîche 34 %
Smør
1 Primadonnaost
1 flødehavarti
1 philadelfia
2 liter sødmælk
½ liter fløde
150 g fetaost
125 g mozzerella
1 pakke halloumi
1 brie

 

Andet
1 dåse hakkede tomater
1 dåse cherrytomaer
1 glas kapers
6 x 2 liter danskvand
4 rismælk
Ketchup
2 poser mandler
2 poser hasselnødder
2 poser pistacienødder
2 poser cashewnødder
2 l æblejuice
100 g saltede marconamandler
44 g RAW chokolade 70 %
200 g chokolade 85 %
1 flaske fiskeolie fra Nordic Naturals (474 ml)
2 pakker kernerugbrød

 

Men altså, jeg er da glad for, at listen med grøntsager er så lang. Næste øjenåbner er 66 æg! No more, no less. Her er der jo indkøbt til næste uge også, men det er alligevel lykkes os at købe ikke mindre end 66 æg fra mandag til fredag. Mængden af ost overrasker mig også lidt. Og så har vi fyldt nøddelagret op, det gør vi jo heller ikke hver uge.

 

Jeg har købt fiskeolie fra Nordic Naturals. Jeg har endelig fundet et sted, hvor jeg kan få de store flasker. Nemlig hos Netspiren , som har dem (474 ml) til 375 kr. Og det er altså billigt. Jeg giver normalt 259 kr. for 250 ml. i Urtehuset. Jeg har også købt nogle forskellige kosttilskud i denne uge, men dem har jeg ikke med for det tør jeg slet ikke.

 

Den opmærksomme læser spotter også chokolade på listen. Chokolade er jo en del af en sund, varieret kost ;-) Den rå chokolade købte jeg i Helsemin i går efter 6 timers projektlederkursus og spiste på vej hjem i toget, og de øvrige 200 g er først for 5 min siden kommet ind over min dørtærskel, så dem har jeg ikke spist endnu. Tanken er, at jeg skal lave chokolader af dem til næste weekend. Ja ja, lad os nu se med det….

 

Hvordan er det gået derude? Er der blevet sparet? Jeg melder mig frivilligt som taber i denne her udfordring!

 

 

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Som MadbandittenPLUS-medlem får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave egne madplaner med indkøbsliste, du får en velkomst e-bog om Keto og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

14 kommentarer til “Sparemåned: Varer indkøbt i uge 2 (av, av, av…)”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane,
    Tak for din inspirerende blog, det var den der gav mig det allersidste puf til at tage skridtet og gå i gang med LCHF. Jeg er på dag to og det går forrygende. Jeg vil så gerne tage et (to?) olieshot hver dag, og jeg tænker at det (det ene) skal være fiskeolie. Jeg har før købt den fra NN, da jeg læste de skulle producere noget af det bedste, men jeg fik ikke brugt det ret meget. Nu skal jeg jo i gang igen, men hvad for en skal jeg dog vælge, de har jo flere forskellige? Jeg vil helst undgå omega 6. Hvordan har du valgt og hvilken?
    Kh Mette

    Svar
    • Hej Mette – tak for din fine kommentar og tillykke med din gode beslutning :-)

      Fiskeolien fra NN er rigtigt nok en af de bedste. Jeg køber den som hedder Arctic Cod Liver oil – om jeg vælger den med eller uden d-vitamin afhænger lidt af prisen. De har også en som hedder Omega 3-6-9. Den køber jeg aldrig, da jeg foretrækker den rene fiskeolie. Du kan sagtens tage både 1 og 2 olieshots pr. dag. Jeg varierer lidt. Jeg tager altid min. 1 spsk fiskeolie til min morgenmad men hvis min morgenmad er i den magre ende (hvilket er sjældent) tager jeg 2 spsk. I perioder med sukkertrang tager jeg 1 spsk om eftermiddagen også. En god pejlesnor på, om du får olie nok er at kigge på din hud. Er huden på skinnebenene tør og fiskeskælsagtig, har du sikkert brug for mere. Sådan læser jeg det i hvert fald på mig selv ;-) Herudover bruger jeg andre olier på eller i min mad, f.eks. hørfrøolie, koldpresset olivenolie og koldpressede nøddeolier. Dog ikke alle slags hver dag ;-)

      Svar
  2. Hej Jane,
    Spændende læsning igen igen. Jeg er spændt på at se, hvad marts-måned lander på hos mig, for jeg har godt nok ikke anstrengt mig specielt meget… Hmm!
    – frk. sveske

    Svar
  3. Vi har sparet! – De 2 store teenagedrenge har været hos deres far i denne uge.

    Vi har brugt ca. 2400.- på mad !!!!!!!!!!!!!!!!!!!
    Derudover kr. 700.- på rep af min tlf, og lidt småbeløb i vero moda og matas. (og 5-600kr fyret af i Kødbyen fradag nat med veninde)
    HVAD SKER DER LIGE!

    Jeg kan da SLET ikke finde ud af at spare.
    Jeg må ringe til lukusfælden…

    Jeg er i chok!

    Svar
  4. Jeg vil også meldes ud!!! Jeg føler mig ganske enkelt som en skitzofren, når jeg står nede i Netto. I den venstre hånd (den som sparer) har jeg buræg og i den højre hånd (den som håndhæver sundhed og tror på at alle fortjener det) har jeg økologiske æg. Sådan går det også med broccoli fra spanien fyldt med pesticider og økologisk broccoli, æbler sprøjtet med smartfresh og danske, økologiske æbler. Nogle gange er det desværre venstre hånd, som efter mange kampe vinde, men jeg HADER det. Jeg føler mig som verdens dårligste mor og jeg nyder bestemt ikke min mad på samme måde, når det sker. Mad er uden tvivl den største post i vores budget og det bliver den ved med at være .. også selvom jeg skulle få besøg af luksusfællen en dag. Tag huset – du rør ikke min mad!!!

    Svar
  5. Jeg har brugt 591,75 kr. fra og med den 11.03 til og med 18.03! Mange af mine indkøb er slet ikke brugt af endnu og en hel del er kun delvist fortæret. Jeg synes egentlig, at det er et sådan nogenlunde okay beløb, jeg har handlet ind for. En del af madvarerne rækker ind i den kommende uge, så måske jeg bruger mindre de næste 7 dage! Jeg er i hvert fald blevet meget opmærksom på mine indkøb og kører måneden ud med at gemme alle bonner. Jeg vil simpelthen vide, hvad pokker jeg bruger pengene på ;o) De varer, som jeg har markeret med en lille (*) er af økologisk oprindelse, resten er desværre ikke. Det er jo dyrere og jeg kan desværre ikke finde penge til at leve gennemført økologisk, selv om jeg så hjertens gerne ville!

    Tak for udfordringen Jane, det har været ganske interessant indtil videre :o)

    Grøntafdelingen:
    1 blomkål
    2 mini romaine
    2 broccoli
    1 glas champignon
    4 citroner (*)
    1 net appelsiner (*)
    2 agurker (*)
    1 bakke blandede tomater (*)
    1 dusk dild
    1 dusk persille
    7 bananer

    Kød/fisk/æg:
    1 ørredfilét (*)
    400 gr. fiskefars
    400 gr. landmedister (*)
    400 gr. snapperfisk
    2 dåser tun a 150 gr.
    1 svinekam
    2X10 æg (*)
    125 gr. skinke

    Mejeri:
    250 gr. mozzarella
    250 gr. smør (*)
    1 havarti ost
    1/2 liter fløde (*)

    Andet:
    600 gr. dadler
    100 gr. grøn the (*)
    2x 100 gr. chokolade (*)
    1/2 liter hørfrø/kæmpenatlyse olie (*)
    250 gr. kokosmel
    140 gr. tomatpasta (*)

    Svar
    • Godt gået, Lisbeth!

      Jeg laver også en opsummering på måneden, for vores ugebudget ser jo nok voldsomt ud, men det dækker jo reelt langt mere end 1 uge. Så vi må se i næste uge… ;-)

      Svar
  6. Hold da op i må have et stort køleskab. Det er bare mega dyrt at leve sundt og vi er desværre ikke så gode til det der tilbuds jagt orker ikke at bruge tid på det men der kunne nok spares noget hvis man gjorde det.
    Forresten hvad bruger du fennikel til ? Har lige fået en i vores grønt pakke fra årstiderne og aner ikke hvad jeg skal bruge den til ;-)
    Ps tak for en fantastisk inspirende velskrevet blog. Elsker din humoristiske måde at skrive på.

    Svar
    • Tak, Helle, for din søde kommentar!

      Vi har selvfølgelig et kæmpe køleskab. Faktisk har vi to. Et stort i køkkenet og et mindre i skuret (aka “fjernlageret”)

      Fennikel spiser vi som regel råt. Ungerne elsker det. De synes, det smager af lakrids. Ellers sauterer jeg det lige hurtigt på panden, så det bliver lidt blødere. Det er også dejligt tilbehør.

      Svar
  7. Wow! Det var ellers ikke så lidt. Jeg tror, vi lander på ca. det samme på en måned ;) 66 æg er godt nok også imponerende! Men æg er bestemt også en af de største poster på vores madbudget. Der KAN jeg simpelthen ikke få mig til at gå på kompromis med økologien og så må man jo betale det, det koster…

    Svar