Sommerunderholdning fra mig til dig


Du troede vel ikke, at jeg bare ville lade dig hænge, vel? Nænæ, sådan leger vi ikke. Jeg har selvfølgelig sørget for en masse sommerunderholdning til dig, imens jeg er væk.

I dette indlæg har jeg derfor samlet en masse spændende, tankevækkende og inspirerende læsestof, som du kan fornøje dig med og en masse dejlige sommeropskrifter, som er perfekte til de varme sommerdage.

Men du kan jo lige starte med at læse mit seneste indlæg om kropsneutralitet og hvorfor det slår kropskærlighed (og -had) med flere længder. Herefter kan du bevæge dig videre til at læse om…

Kostråd og ukonstruktiv sundhedsdebat

Du kan læse om kampen om kostrådene og om diskursen med ‘alle de selvbestalede sundhedsguruer, der tillader sig at mene noget om mad og sundhed på internettet’, eller du kan læse mit dybe hjertesuk om den underlige logik i, at kostretninger som LCHF, paleo og Keto, der udelukker sukker og junk er noget værre, værre restriktivt noget, mens diæter med restriktioner på kød, fedt eller salt er helt tip top i orden.

Spar på kød, fedt og salt – men lær at spise sukker og junkfood med måde’ , som man siger…

Du kan også grine lidt sammen med mig når jeg gennemgår ting, du ikke må sige som madblogger.

Inspirerende vægttabshistorier

Du kan også læse den fantastiske historie om Jannie, der gik fra str. 48 til str. 38 på 15 måneder, Jette, der tabte 40 kg og ændrede helt sit liv eller Bente, der fik styr på vægten og mere mentalt overskud trods overgangsalder.

Yes, her på bloggen samler vi på store vægttab. Eller, vi samler faktisk på alle vægttab, og det gør vi med KÆMPE stolthed.

Du kan forberede dig på selv at prøve kræfter med LCHF / Keto ved at læse denne begynderguide til Keto og denne serie med typiske begynderfejl, jeg ser hos folk, der er nye til denne måde at spise på.

Så ved du allerede mere end de fleste gør,  når de starter.

Lær DIG SELV bedre at kende

Men en livsstilsændring kræver mere, end at du putter noget andet i munden, end du plejer. Du er også nødt til at blive klogere på dig selv i processen, for at det skal blive en varig løsning og ikke endnu en yoyo-kur.

Det kan du blive ved at lære at vælge den rette strategi til din personlighedstype eller ved at tage ‘testen’ her og bruge din personlighedstype til bedre at forstå, hvorfor du nogle gange gør det modsatte af, hvad der egentlig tjener dit formål.

Vær forberedt på noget af en øjenåbner!

Nyd den gode sommermad

Du kan også bare nyde noget af den gode mad.

Du kan fx få inspiration til let og lækker sommermad, du kan lave de lækre salatruller med kylling og peanutdip eller du kan spise den sprøde salat med de grillede asparges, radiser og hasselnødder til din grillmiddag.

Måske får du lyst til at grille en hel nakkefilet eller måske skal du imponere dine gæster med en hjemmelavet porchetta.

Det hele skal selvfølgelig serveres med verdens bedste tzatziki.

Køl ned med kolde drikke og is

Du kan lave iskaffe med koldbrygget kaffe eller du kan lave en iskold kaffeshake uden sukker.

Skal det være lidt ekstravagant, kan du prøve den lækre choko-peanutbutter-shake.

Det kan også være, du skal drikke noget lidt stærkere her i sommerferien, og så har jeg også tre sukkerfrie cocktails til dig.

Du kan også køle ned med den fine lilla smoothie bowl med både blåbær, avokado og edamamebønner, hvis du trænger til et lidt lettere måltid.

Hvis du vil lave ispinde til ungerne, så sommerferien ikke bliver et langt sukkerchok, kan du lave de fine og farverige frugt-ispinde eller du kan overraske ungerne med to af Vegas lækre men sunde favoritter: Vegas chokoladeskål og Vegas Mango Bowl

Hør fra mig på mail

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev , hvis du ikke allerede har gjort det.

Her får du både direkte adgang til min guide med fire trin til sukkerfrihed, og du får adgang til inspirerende læsning om sundhed, vægttab og sukkerfri livsstil.

Og så er du samtidig blandt de første, der får besked, når jeg efter sommerferien åbner for tilmeldinger til mit populære Kickstart-forløb. Næste hold starter til september, så lad os lige nyde sommerferien først.

Okay, så tror jeg også, du er fint underholdt, imens jeg tager, hvad jeg selv vil kalde, en ret så velfortjent pause efter et hæsblæsende spændende, sjovt og krævende første halvår.

Jeg er dog tilbage igen, før du når at opdage, at jeg er væk. Men jeg ønsker dig alligevel den dejligste sommer.

Husk væske og salt (yes, tidligere Kickstart-deltager, jeg kigger på dig her!)

KH. Jane♡

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Sommerunderholdning fra mig til dig”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane – du skrev engang et indlæg (eller nyhedsbrev?), hvor du ret konkret beskrev, hvorfor det ikke er “farligt” at undvære korn mm. Jeg har ledt overalt, da jeg stadig møder folk, der er bekymrede over, at jeg ikke indtager rugbrød, havregryn osv. Jeg har læst de ovenstående links – men selvom de kredser om det samme emne, er det ikke præcis det, jeg leder efter….?

    Rigtig god ferie:)

    Svar
    • Ååh det ved jeg da ikke lige. Men sikke en skør ting at være bekymret for.

      Var der måske et afsnit i Mæt & Slank, som beskrev problemet med kornprodukters indhold af lektiner og fytinsyre og hvordan disse forhindrer optaget af mineraler, så næringsoptaget fra den samlede kost bliver højere uden? Måske en storm i et glas vand men måske et fint nok argument for dem, der tror, man dør, hvis man ikke starter dagen med havregryn…
      Fiberdiskussionen er dog den, jeg møder oftest. Altså at man dør af tarmkræft, hvis man ikke spiser fibre fra kornprodukter. Det gør man selvsagt ikke, men det kræver, at man sætter tingene i rette kontekst, hvis man vil gå ind i den diskussion, og det bliver tit for nuanceret for disse mennesker, der gerne bare vil have et ja/nej-svar.

      Alle disse bekymringer kommer jo af, at folk ikke ved bedre og at de får deres sundhedsinformation fra dameblade og BT’s spisesedler. Det nytter sjældent at diskutere med nogen, der er overbevist, om at de har ret, så jeg trækker som regel bare på skuldrene, smiler sødt og lader dem spise alt det fuldkorn, de overhovedet orker. Mit liv er rarere sådan :)

      Svar