Sådan en sommerlig spidskålssalat med hindbær, halloumi og mormordressing er en skøn, let aftensmad på varme sommerdage. Salaten er fyldig nok til at udgøre et let måltid og det er nogle gange rart bare lige at bikse noget sammen, der smager dejligt men som falder lidt let i maven.
Spidskålssalat med hindbær, halloumi og mormordressing
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 700 g spidskål lilla spidskål ser bare så festligt ud, ikke?
- 250 g halloumi/grillost eller lignende grill-ost
- smagsneutral kokosolie til stegning
Mormordressing
- 2 dl fløde
- 1 øko-citron saften herfra
- 1 spsk SukrinSirup gold eller anden sødning
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Snit spidskålen fint.
- Skær osten i stave eller tern og steg den gylden i olie på en varm pande (eller på grillen).
- Bland fløde, citronsaft, sødning, salt og peber sammen, til dressingen tykner. Smag til
- Kom spidskålen i en skål eller på et fad, (vend den evt først med lidt af dressingen) og fordel ost, ærteskud, hindbær og hakkede mandler ovenpå.
- Hæld dressingen over eller server ved siden af.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
FORSINKET TAK FOR STØTTEN
Imens jeg husker det, vil jeg skynde mig at sige mange tak for den flotte støtte til Bente og hele problematikken med at vi blander os alt for meget i hvad andre spiser og ikke spiser.
Det væltede ind med støtte, både her på bloggen og på Facebook men især ovre hos Bente selv.
Det glædede mig så meget at se, at I var så mange, der bakkede op og heppede på hende. Tak for det!
Det glædede mig knap så meget, at så mange af jer kunne genkende historien. Det er en sær verden, vi lever i nogle gange.
SOMMERLIG SPIDSKÅLSSALAT
Men lad os nu komme til det lækre.
Denne dejlige og sommerlige spidskålssalat er et frisk input på bordet her i sommerhalvåret. Spis den som hovedret til frokost fx eller brug den som tilbehør til aftensmaden.
Den er både frisk og lidt syrlig med godt med knas og den lækre sød-syrlige mormordressing.
Ville det mon fungere med Santa Maria ekstra smooth covonut milk? Det er også en slags fløde…