Jeg ved, at mange synes, det er svært at finde balancen mellem at spise sundt og samtidig spise en is med familien om sommeren.
Det, der var tænkt til at skulle være en enkelt is, blev pludselig til is hver dag, og når man alligevel spiste is hver dag, kunne man lige så godt også spise brød til morgenmad, og det kolde glas rosévin blev samtidig inviteret ind på terrassen flere aftener, end det egentlig var meningen.
Hold ferie fra vægttabet
Jeg tror ikke, der behøver være noget skidt i at løsne tøjlerne om sommeren, hvis man fx er i gang med et vægttab.
At holde pause fra alle nej-takkerne kan være dejligt og befriende i en periode, og det kan give ny blod på tanden til at komme tilbage med fornyet motivation til at give det vægttab en skalle.
Men det behøver heller ikke betyde, at man bruger ferien på at vælte sig rundt i usund mad og kommer hjem og har taget 5 kg på og en følelse af at skulle starte forfra.
Faktisk synes jeg, at tendensen med, at man hele tiden skal ‘starte forfra’ og ‘op på hesten igen’ er et sidespor, og jeg synes, det er et skidt narrativ at lade sig selv være fange af.
For man kan sagtens spise en is og så stadig tage sunde valg resten af dagen. Det behøver ikke være 3-2-1-START på mandag. Man kan bare starte med at tage et sundt valg ved næste måltid.
Samtidig ved jeg godt, at mange har svært ved at moderere indtaget, når vi har med sukker og raffinerede kulhydrater at gøre, og at et ‘nej tak’ kan være 100 gange nemmere end at spise den ene is og takke nej til resten.
Er du abstainer eller moderator?
Vi har talt om det flere gange her på bloggen og bruger personlighedstyperne ‘abstainer’ og ‘moderator’ til at beskrive, hvordan vi oplever det.
Ved du slet ikke, hvad jeg taler om, kan du læse indlægget her: Vælg den rette strategi, når du vil ændre vaner.
Selv er jeg mest abstainer og det er som regel nemmest for mig at takke helt nej end at begynde at spise lidt sukker den ene dag.
Søde sager har tendens til at tænde en ild af lyst til mere sødt i mig. En lyst, jeg så skal bruge viljestyrke til at takke nej til, og jeg bryder mig ikke om at skulle have viljestyrke så meget i spil. Jeg vil langt hellere være selvregulerende.
Low carb og high carb
I en kontekst af få kulhydrater, behøver det heller ikke hedde enten super low carb eller super high carb.
Der er vildt langt fra den ene til den anden. Super low carb (keto) indebærer måske at spise 20-30 g kulhydrat pr. dag, mens en super high carb kost vil indebære at spise 300-500 g kulhydrat pr. dag.
Der er altså et kolo-enormt spænd imellem de to.
At spise fx en low carb grundkost og en helt almindelig is, vil sjældent bringe dig over 100 g kulhydrat pr. dag. Og 100 g kulhydrat er altså stadig low carb.
Min ferie og alle de italienske is
Når jeg holder ferie, er min grundkost ofte i samme boldgade som herhjemme, men jeg supplerer med en is her, lidt frugt, og der er også mere alkohol, end jeg drikker til dagligt.
Og jeg oplever det sjældent som et problem på ferier. Måske er den ubekendte faktor i ligningen, at jeg på ferier sover mere og er mindre stresset.
I år har været anderledes i den forstand, at jeg har spist flere is, end jeg kan huske, jeg har gjort på nogen ferie i årevis. Vi taler ikke ‘en-is-om-dagen’ men måske ‘en-is-hver-2-3-dag-ish’. Italiensk is er jo så godt.
Jeg spiste også en del mere frugt, end jeg normalt gør og spiste fx halvmager yoghurt (for det er det, man kan købe) med frugt og nødder om morgenen og andre lignende ting, som jeg sjældent gør herhjemme.
Og jeg nød det, og det gik på mange måder fint nok.
Er det det værd?
Når jeg vælger søde sager til, bruger jeg ofte spørgsmålet ‘er det det værd?’.
Taler vi om en magnum-ispind fra frysedisken, vil svaret i de fleste tilfælde være nej. Er svaret en cremet hassenøddeis fra den lækre italienske isbutik, er chancen for, at svaret er ja større.
Spiser jeg isen og fortsætter min dag, som om intet var hændt, er alt godt. Oplever jeg, at isen gør mig sukkertrængende eller oppustet eller giver mig andre kvaler, var det måske ikke det værd, og så ved jeg det til næste gang.
På den måde bliver til- og fravalg helt anderledes, end hvis de er dikteret af, om ‘noget er LCHF eller ej’.
Crashede om eftermiddagen
Men jo, jeg nød det, men hold nu k***, hvor blev jeg også mindet om, hvorfor det er, at jeg ikke spiser sådan til daglig.
Jeg følte mig hele tiden sådan småsulten, og jeg crashede for vildt om eftermiddagen, hvor jeg med ét blev så træt, at jeg næsten ikke kunne holde øjnene åbne, hvis ikke jeg lige fik noget hurtig energi ind.
Det mindede mig om om ‘gamle dage’, hvor jeg altid havde snacks og nødder og grøntsagsstænger i tasken, så jeg kunne spise hver 2.-3. time, og det fik mig til at spekulere over, hvorfor så mange mennesker accepterer det som normalt.
Hør lige. Det er IKKE normalt at få så stort et energifald om eftermiddagen, at man er nødt til at fylde på med hurtig energi eller tage en lur for at kunne slæbe sig igennem resten af dagen.
Et lille energifald kan være helt normalt, men at crashe som jeg gjorde, nixen.
Og for mig er det så meget ikke det værd.
Mit personlige valg
Jeg tror, det kan være sundt nok at blive mindet om, at den kost eller elementer fra den kost, man kan tage sig selv i at savne eller måske endda romantisere lidt, faktisk ikke var så fede endda, og at der er i virkeligheden også var en grund til, at man gik væk fra den i første omgang.
Og mit liv er altså for kort til eftermiddagscrash, viljestyrkeaktivering og konstant snacklyst, og dermed er mit valg pludselig givet.
Det spiste vi…
Til sidst vil jeg gerne vise et udpluk af hvad vi spiste i hhv. Frankrig og Sardinien, for mand, vi spiste altså godt!
Søren kører en benhård grill!
Caprese – den første af mange
Dadler i bacon – Silas’ favorit
Côte de boeuf
Spinat, rucola, melon og avokado
Lynstegt tun med tomater og rucola
Morgenmad inden vandretur
Mixed grill
Caprese
Mere caprese…
Indsæt selv yderligere 12 x caprese. Vi spiste det hver dag. Det er jo umuligt at blive træt af ;-)
Var til middag hos en veninde, som tidligere har spist low carb. Inden middagen fik vi lidt appetizers og veninden spurgte, om jeg ville have et par cracker….takkede nej og fortalte omkring mine overvejelser omkring det med at afvige fra low carb-spisningen og min mistanke om, at jeg så lige mente at kunne tage bare lidt her i aften, men at jeg nok bare derefter ville fortsætte ad det for mig forkerte spor. Min veninde fortalte så, at det var præcis sådan hun også selv troede at hun kunne gøre…men lige pludselig så hun sig selv spise masser af alt det der fik hende til at tage det på hun lige havde tabt ved low carb-spisning. Her 1.8 har jeg spist temmelig low carb i 4 år, og min blodsukkerregulering/insulinen har aldrig været bedre eller lettere. Så jeg er ikke i tvivl om at det for mig er nemmere at takke nej for jeg tror ikke jeg kan sige ja til et par enkelte sukker/stivelsesholdige ting uden at gå all in på kulhydraterne…
Det lyder utroligt bekendt. Hvis du ikke allerede har læst dette indlæg om abstainer og moderator, kan jeg varmt anbefale det. Det gav så meget mening for mig og gav mig en helt ny accept af at det faktisk er helt ok at have det nemmere med et nej tak end med den konstante vælgen til og fra.
Godt indlæg! Det er så rigtigt, at man godt kan gøre nogle ting, uden at det hele vælter.
For mit vedkommende er det bare tit enten eller. Som type 1-diabetiker ændrer min kulhydrat/insulin ratio sig enormt, når jeg er low carb og selv en enkelt is, kan få blodsukkeret til at gå amok. Så jeg ender tit going all-in og så kører vi på med hele baduljen; brød, is og chokolade. Og når ferien er forbi, så tømmer vi vi kulhydratlagrene og skruer ned for insulinet :-)
Oh yes, klart at det er en særlig situation for dig som type 1 diabetiker. Jeg kan forestille mig at du også kan tage dig selv i at glæde dig til ferien er forbi så :)
Ja, helt sikkert. Ro på blodsukkeret betyder bare rigtig meget og det finder man bare ikke ud af, før man har prøvet. Dels i form af velvære, men også ud fra “Law of small numbers: Small amounts of carbohydrates + small doses of insulin = small chances of error.”
Det er bare så meget nemmere med LCHF… ??
Hvor er det godt sagt! :)