Solæg – klassiske sønderjyske æg


Solæg er en sønderjysk specialitet, hvor æg koges i 20 minutter og herefter lagres i en saltlage med løgskaller. Dette giver skallen de dekorative striber og blommen sin grønlige farve. Solæg kan dele vandene, men her får du min opskrift på denne sønderjyske egnsret.

Solæg klassiske sønderjyske æg

Solæg

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
Klassiske solæg serveret med sennep, eddike og tabasco
4
|
3 days

Ingredienser

Saltlage

  • 0,5 liter vand
  • 2 spsk salt
  • 1 rødløg skallerne herfra

Tilbehør

Sådan gør du

  • Kom vand og salt i en gryde sammen med løgskaller. Kog det op til salten er opløst. Si løgskallerne fra, stil saltlagen til side og lad den køle ned.
  • Kog æggene i 20 minutter i en kasserolle. Skyl dem i koldt vand.
  • Når æggene er kølet af, knuses skallen ved at rulle æggene eller banke dem let. Jo flere revner, jo flottere bliver æggene.
  • Læg æggene med skal i et sylteglas og hæld den nedkølede saltlage over. Lagen skal dække æggene.
  • Stil æggene på køl i minimum 2-3 døgn. De kan holde sig 2-3 uger på køl. De bliver mere og mere salte.

Servering

  • Pil æggene og halvér dem.
  • Vip blommen forsigtigt ud, kom sennep, eddike, lidt olie og evt. tabasco ned i ægget og læg blommen omvendt ovenpå.

Noter

Hvis du bruger skaller fra almindelige løg, får du gul marmorering eller prøv rødkål og få smukke blå æg. 

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Solæg – klassisk sønderjysk opskrift

Anne, min nye medarbejder, bor jo i Sønderjyllland, så det er kun rimeligt, at vi får Sønderjylland bedre repræsenteret på denne københavnerblog. Ej altså jeg er jo også jyde, men jeg er efterhånden så gammel, at jeg har boet flere år på Sjælland end i Jylland.

Men i dag har vi altså de helt klassiske sønderjyske solæg på menuen. Jeg havde håbet, vi kunne starte med det sønderjyske kagebord, men lad nu den ligge😅

Denne opskrift på solæg er lavet i anledningen af Halloween, da æggene ser ret uhyggelige ud med den røde marmorering og grønlige blomme. De kan spises enten som et lille mellemmåltid eller som forret (gerne med en snaps) og opskriften her egner sig derfor også til både jule- eller påskefrokost.

Nogen spiser dem med engelsk sauce, men jeg har altså lavet dem med tabasco, som vist også er en nyere tilføjelse til den gamle sønderjyske specialitet.

Farvevalg og tilbehør

Det er de skaller, du bruger i saltlagen, der afgør hvilken farve dine sol-æg får. Bruger du skaller fra almindelige løg, får du gul marmorering. Jeg har brugt rødløg og fik rød-orange farver. Du kan også bruge rødkål og så smukke blå æg.

Under blommerne har vi dryppet lidt olie, eddike, sennep og tabasco. En bund af salat ville være rart til eller en dejlig grøn salat ved siden af.

Kender du i øvrigt djævleæg, nu vi er ved skøre æg? De er jo en smule beslægtede. Her koger du æg, piller blommen ud og rører den med alt fra mayonnaise og krydderier til finpureret tunsalat. Jeg har en version af djævleæg med wasabi her.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Solæg – klassiske sønderjyske æg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Som vaskeægte sønderjyde, kan jeg kun sige at din opskrift er lige som den skal være . Sådan serverer vi dem også i vores familie. Samtidig får det lige et drys salt og peber også. Nogle af vores venner får dem uden tabasco 😉
    Vi serverer dem til højtider, som f.eks. påske og julefrokosten… eller bare til en hyggelig aften med vennerne .

    Svar
    • Bare et par dråber af hver. Du skal dryppe det ned i æggehviden inden du vipper æggeblommen på plads igen. Der er ikke plads til mere end et par dråber.

      Svar
      • Jeg havde med på den lokale sidst, for at gøre det let/hurtigt at servere, havde jeg blandet, sennep, eddike, tabasco, salt og peber i en skål. Det var så let at komme et tsk fuld i hver æg..

        Svar
  2. Hej
    Spændene tror jeg vil prøve at server dem til vores næste familie middag,
    har lige et spørgsmål ang. eddike der skal i hvilken slags bruges
    På forhånd tak
    Alice

    Svar