Spinatboller lyder måske lidt skørt men disse var både søde og bløde og rare.
Udstyr
- stavblender eller anden form for blender
Ingredienser
- 4 æg
- 150 g hytteost
- 30 g usaltet smør smeltet
- 1 spsk Sukrin Gold
- 1,5 tsk kanel
- 1,5 tsk stødt kardemomme
- 50 g frisk spinat fx babyspinat 50 g = 1 håndfuld
- 2,5 dl Pofiber
- lidt sesamfrø til drys
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 190 grader.
- Blend æg, hytteost, smeltet smør, Sukrin og krydderier godt sammen. Tilsæt spinatbladene og blend til dejen bliver helt grøn. Jeg brugte min stavblender.
- Tilsæt Pofiber og rør dejen godt sammen. Det er nemmest med en ske, synes jeg.
- Sæt dejen som boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Glat dem ud med våde fingre for en mere ensartet overflade og drys dem med lidt sesamfrø. Bag i ovnen i ca. 15 minutter.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Her til morgen har vi haft noget så sjældent som søde morgenboller på bordet. De var godt nok grønne, så helt traditionelt var det ikke, men de var søde og gode og faste og ungerne elskede dem! Og de er normalt rimelig svære at imponere med “mine brød”.
Idéen kan jeg ikke helt tage æren for. Den kommer nemlig fra en læser, der havde videreudviklet på min opskrift på toastbrødet. Og sikke en genistreg altså! Det er måske de bedste LCHF-boller, jeg har smagt! Og jeg gider faktisk normalt slet ikke spise de her brøderstatninger, men sådan en her med smør og ost. Jamen, jeg siger dig, det var altså virkelig lækkert!
Se lige en dejlig morgenmad:
Opskrift på chiagrøden her: Chiagrød med kokosmælk og vanilje
Og altså, spinaten kan man jo bare lade være med at putte i, hvis man ikke vil have grønne boller.
Jeg lavede bollerne i går eftermiddags og lunede dem her til morgen, men de er så lynende hurtige at lave, at man faktisk godt kunne lave dem frisk fra morgenstunden. I weekenden forstås! De er lavet på under 30 minutter fra start til slut – inkl. opvask. Det er sgu da hurtigt! Jeg har planlagt at lave en ordentlig portion til fryseren senere i weekenden.
Har bagt dem i dag med optøet spinat
Der ska nok lige lidt mere pofiber i når spinat har været frossen. Men de blev ellers okay
Godt at vide. Tak for tilbagemeldingen, Anne!
kan smørret måske erstattes af kokosolie? Og så tænker jeg, at jeg vil tilføje revet squash istedet for spinat og lidt chia- og hørfrø samt græskarkerner for lidt bid :-)
Ja måske, det tror jeg godt uden at have prøvet. Meld lige tilbage, hvis squash-kernevarianten er en succes. Så kan det være jeg laver den næste gang :)
Nu har jeg prøvet at lave squash-varianten, og det blev en stor succes. Har endda lavet den 2 gange siden! I den sidste portion tilførte jeg noget revet butternutsqush, hvilket gjorde bollerne endnu bedre, svampede og gav et skønt bid. Du skal ikke være bekymret for grønssagernes ekstra væske, det suger chia- og hørfrøene nemlig :-)
Ej hvor fedt at høre, Trine! Tak :)
De ser riktig lækre ud! Jeg putter spinat i nesten alt, så jeg tror jeg må prøve det i boller også. ;)
Hej Jane,
Jeg kan få ondt i maven af for mange po-fibre og ved at du har skrevet om det tidligere (vist i forbindelse med en pizza bund opskrift, som min mave desværre ikke kunne klare) – hvordan synes du at disse er for maven?
Jeg tænker at det ikke kun er mængden af pofibre det handler om men også resten af opskriften, og håber på at kunne nyde godt af din erfaring :-)
Tak for fantastisk inspiration og fantastiske opskrifter i eet væk!! :-)
Er det rigtigt? Hvor ærgerligt! Jeg har vist kun skrevet om det med modsat fortegn. Jeg får nemlig ikke ondt i maven af pofiber, men jeg gør af de alle andre typer fiberrige mandelmel (kokosfibre og husk er værst).
Mængde spiller selvfølgelig en rolle men jeg har spist én spinatbolle flere gange uden at få ondt i maven. Ellers desværre ingen erfaringer…
Okay super – det er rigeligt erfaring til at jeg får mod på at kaste mig ud i at afprøve, tusind tak! <3
Skal der ikke bagepulver i? Det kan jeg nemlig se at du har i toastbrødet :)
Det glemte jeg at putte i. Om det gør nogen forskel, tør jeg ikke sige. Skade gør det dog næppe :)
Tak for hurtig tilbagemelding. Nu prøvede jeg uden bagepulver men tror nok jeg kommer det i næste gang. Tror du i grunden det var muligt at bage dem i belgiskvaffeljernet?
Står nu til afkøling og glæder mig til at sætte tænderne i dem :)
Haps, de ser lækre ud men har hverken Sukin eller pofiber, så kan jeg bruge dadler og Husk istedet for? Og hvilken mængde ca? Tak for en fantastisk blog :)
Nej du kan ikke bruge husk. Så hellere vent til du finder pofiber.
De ser så lækre ud !
Jeg er laktoseintolerant kan man bruge andet end hytteost?
Måske kokosmælk i stedet for både hytteost og smør. Men jeg har ikke prøvet. Der findes også sådan nogle semi-suspekte soja-flødeoste, som muligvis ville kunne bruges i stedet.
Wow de er gode… Brugte kokossukker i stedet for Sukrin, og har netop fået en ny favorit-brød-opskrift. Smager HIMMELSK med ost :-)
Kan man bruge frossen spinat??
Ja det tror jeg godt. Men vrid væsken godt ud først.
Hejsa prøvede at lave dem, men havde ikke pofiber så prøvede loppefrøskaller i stedet. 5 spsk. Så super flotte ud i ovnen, men punkterede fuldstændig da jeg tog dem ud. :-0
Æv æv må prøve igen, måske give dem længere tid… Duftede i hvert fald dejligt :)
Køb Pofiber og brug dem i stedet. Det er dem, der giver bollerne den gode konsistens. Med loppefrøskaller får du et underligt omeletbrød. Det er klamt.. ;-)
Kan man evt bruge lidt fint revet gulerod istedet for spinat
Jeg har i hvert fald tænkt mig at teste en gulerodsbruds-version med gulerod og solsikkekerner!
Kan man bruge honning eller sukker i stedet for sukrin? Og i hvilken mængde?
Jeg er ikke LCHF, men “bare” allergisk overfor korn..:)
Honning eller sukker kan du bruge i omtrent samme mængde som Sukrin :)
Hvad er pofibre?? og kan det evt. erstattes af noget andet?
Pofiber er tørrede kartofffelfibre, en type mel, der er godt at bage med, når man ikke bruger traditionelt mel. Du finder det på glutenfrihylden i supermarkederne, i helsekosten eller i matas.
Jeg synes ikke, det kan erstattes af andet for et lige så godt resultat. Så ville jeg jo have lavet det med en anden type. Men for en anden type brød, der også er ok, vil du kunne bruge kokosfibre eller det fedtreducerede mandelmel fra Funktionel Mad. Læs om alle meltyperne her: https://www.madbanditten.dk/gode-lchf-produkter/
Tak for svar :-) Så blev jeg lidt klogere ;-)
De boller ser skønne ud, jeg ved bare ikke om jeg kan købe pofiber i England, er der andet der kan bruges?
Hej:) Kan man mon bruge husk i stedet for profiber?
Nej, det vil blive for ulækkert, så det vil jeg ikke anbefale i denne opskrift.
Hvorfor bruges der usaltet smør? Bliver de så ikke alt for ferske?
Fordi det er søde boller. Ellers ville jeg have brugt saltet smør.
Tak, de skal prøves. Har du overvejet en “knap” for printvenlig version på din side ;-)
Nej ikke umiddelbart. Men mange efterspørger det…
Hej Jane. Du har allerede en printmulighed. Over dine tekster hvor der er ikoner for facebook, twitter etc er der et grønt ikon der hedder More options. Her vælger man PrintFriendly, og så kan man med et enkelt klik slette tekst/foto man ikke vil have med, og dernæst printe din opskrift eller maile/gemme den som PDF
Det virker supergodt – og 1000 tak også herfra for en fantastisk blog.
Hvor er det smart! Haha!
Du kan også kopiere tekst og evt. billede og sætte det ind i et word dokument, så kan du selv tilpasse det, som du ønsker og så nemt at gemme på egen pc og printe ud :-)
Eller du kan komme tilbage ind på siden her og gøre bloggeren glad ;-)
Jeg kommer jævnligt ind på din side for at blive inspireret – jeg har dog brug for opskriften på papir ved siden af mig, når jeg laver mad – så derfor er jeg nødt til at printe dem ud, på den ene eller anden måde :-D
Uhh lyder lækkert. Kunne godt lige lave dem nu. Har alle ingredienserne på nær spinat. Men som du skriver kan man undlade det. Men skal man så ikke have noget andet fyld i? Eks squash eller gulerod. Eller bliver det mon for “vådt” hvis du forstår hvad jeg mener?
Jeg tror ikke, du behøver andet i men lidt revet gulerod kunne være lækkert. Måske sammen med solsikkekerner, så det bliver lidt som de søde gulerodsboller fra bageren. Det vil jeg prøve senere! :)
Hvis det lykkedes med gulerødder og solsikkekerner, må I meget gerne lægge opskriften op med mængder på ;-)
Jeg elsker nemlig gulerodsboller!
Uhm ja solsikkekerner. God ide.
Har du et forslag til, hvad jeg kan erstatte hytteosten med??
Mælkeprodukter er desværre et no go her…?
Måske kan du bytte hytteost og smør til kokosmælk – måske 1-1,5 dl i alt. Uden at have prøvet er det i hvert fald et bud.
Skønt at ideen med spinatboller kunne inspirere – syntes faktisk også selv, at det var et lyst øjeblik jeg havde der:)
Jamen tusind tak for den idé, Helle! Jeg lavede dem lige efter jeg havde set din kommentar og jeg kan næsten ikke komme mig over, hvor gode de er!! :)
Hvis man ikke har hytteost, kan man så bruge noget andet? Og hvor mange kulhydrater er det i? ;)
Kokosmælk er et bud. Bollerne her indeholder måske omkring 2 g kulhydrat pr. bolle.
Kan desværre ikke anbefale kokosmælk, gulerod og solsikkekerne – bollerne blev virkelig kedelige og kønsløse, æv..
Det var ærgerligt. Jeg må se om jeg har mere held med mine. Håber at få tid til at teste dem i morgen…
Jag skulle testat att ersätta hytteosten med 100 g cream cheese (f ex philadelphia) och så 50 g vätska, (flöde/vand/mandelmjölk)
(Avrunnen och mixad hytteost är väldigt likt cream cheese)
Yes, flødeost er et super bud! I farten opfattede jeg det som at det skulle være mejerifrit, fordi så mange har spurgt til det også :)