Man bliver aldrig helt træt af bananpandekager lavet af banan og æg.
Ingredienser
- 1 banan
- 2 æg
- 1 spsk mandelsmør (købt eller hjemmelavet)
- ½ dl fløde eller kokosmælk
- 1 knsp vaniljepulver
- ½ tsk stødt kardemomme
- 3 tsk kokosfibermel (kan udelades eller erstattes af 1-2 tsk loppefrøskaller)
- kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Blend alle dele undtagen kokosfibre i blender, til du har en lind dej.
- Tilsæt kokosfibrene og blend en gang til.
- Steg på panden i små klatter i kokosolie. De er lidt svære at vende og jeg måtte lave en af gangen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Herhjemme bruger vi disse bananpandekager i stedet for brød i en række tilfælde. Fx som morgenmadsdessert med mandelsmør og bær, som disneyguf med vaniljeskum og bær, i madpakken, som mellemmåltid etc.
Mine børn har for længst vænnet sig til, at (hvidt) brød er noget, de får serveret ude og ikke hjemme, og det budskab glider altså pænt nemt ned, når man i stedet for lov at mæske sig i bananpandekager.
Her er et bjerg beklædt med mandelsmør, bær, kakaonibs og ristede kokosflager.
Disse bananpandekager er en variant af bananklatterne, som jeg lavede for længe siden. Det er nemme og gode børnepandekager. Nå ja, og voksne må også smage.
I fredags dannede de bund for disneyguf, og jeg hørte absolut ingen klager fra de to 7-årige.
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Nøj disse pandekager var et hit hos mine børnebørn på 3 og 4 år.
Med jordbærsylt og ristet kokos, pålægschokolade og smør.
Ikke sidste gang de bliver serveret.
Er der nogen der har erfaring med at gemme noget af dejen til dagen efter? Jeg har simpelthen fået lavet mere end jeg gider til at stå og bage nu, og tænkte på om jeg kan stille det sidste dej i køleskabet, så jeg har nem adgang til lækker morgenmad i morgen!
Det har jeg faktisk aldrig gjort men jeg har tit gemt færdige pandekager til næste dag og det går fint. Adskil dem evt af madpakkepapir inden du putter dem på køl??
Når nu man er ny som LCHF’er og snubler over disse lækre godbider – er det næsten for godt til at være sandt…
Hvor syndige er disse egentlig? Tænker det er noget man ikke skal spise for tit i forhold til indtaget af KH men lækre er de…
Så tusinde tak for en opskrift på lidt dessert.
Min anbefaling er altid at følge LCHF rimeligt stringent i de første 3-4 uger før man begynder at eksperimentere med at lægge frugt og søde sager til.. :) Det er for at sikre, at kroppen slår over på fedtforbrænding.
Læs om LCHF her: https://www.madbanditten.dk/hvad-er-lchf/
Ej altså hvor er de gode!! Har lige lavet opskriften for første gang og OMG jeg er fan! Jeg har været virkelig træt af kokos her på det seneste, så jeg valgte loppefrøskallerne i stedet for kokosfibrene, og de blev altså virkelig gode! Helt sikkert ikke sidste gang de bliver lavet her hos mig! :D
Jeg spiser faktisk ofte disse til morgenmad, gerne med en skefuld kakao i dejen og en klat flødeskum til.
Hvis man steger dem i smør, og ikke kokosolie, så er der ingen vende-problemer ;)
Mums! Hvor er de lækre, bløde, saftige og mættende!
Jeg havde intet kokossmør, brugte Lurpak i stedet, og det fungerede fint! Toppede med lidt græsk youghurt og nødder!
Hej.
Er kokosfibre det samme som kokosmel ? Og kan man bruge det som det samme?
Hilsen Louise
Nej det er ikke det samme. se mere her: https://www.madbanditten.dk/gode-lchf-produkter/
Hejsa… Mon nogen har erfaringer med at fryse disse lækre sager :)
Det ser bare super lækkert ud. Jeg er stadig lidt ny i LCHF verdenen, men jeg elsker mit nye liv. Kan man mon erstatte bananen med noget andet?
Hej, jeg prøvet at lave dem med 1 æble og 3 æg, mandelmel og Husk. Også super godt. De bliver lidt mindre søde. Hilsen Ea
Hej Jane
Disse pandekager blev bare så gode og børnene elskede dem! Eneste udfordring var at der ikke var nok, så jeg starter nok med at doble opskriften næste gang ;-)
God søndag!
Mvh Karen
Pandekager er bare det bedste.. jeg kommer altid til at tænke på min tid som au pair i englang. Her har de en officiel pandekage dag – det kunne da godt indføres her i DK. Især den med banan og æg – det er bare nemt, hurtigt og dejligt sødt – på den gode måde. Tak for dejlig inspiration Jane :-)
Det var da fornyligt at det var pandekagedag. Så en masse bloggere (måske svenske?) som fejrede det. Genialt tiltag!
Eej, dem gad jeg godt lave her til aften, da jeg har nogle bananer der skal bruges.
Men har ikke noget mandelsmør – kan det udelades eller erstattes med fx kokosolie eller mandelmel?
Det kan sagtens udelades!
Pandekager/vafler kan også sagtens sælges som fredagsguf herhjemme. Og gerne med vanilleflødeskum og jordbær.
Hvor ville jeg gerne være barn hjemme hos jer!-Husker tydeligt min barndoms hyggestunder, 1 liter billig vanilleis eller færdigpoppede popcorn i vacumposer. Heldigvis ved jeg at mine unger vil elske at få pandekager med friske nye danske jordbær til Disney.
Mine børn klager heller ikke ;-)