Low Carb Snickers


Hjemmelavet Low Carb Snickers smager absurd godt. Denne opskrift på Snickers er så god, at den er med i min allerførste bog. Du ved, Spis dig mæt & glad, der udkom i 2013.

Low Carb Snickers

4,50 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Print Pin
15 stk
|
1 time 30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

Snickersmassen

  • Hak nødderne groft.
  • Smelt peanutbutter i en kasserolle og tilsæt smøret, de hakkede nødder, sukrinen og vaniljen.
  • Når det hele er godt blandet, hælder du blandingen over i en form beklædt med husholdningsfilm og sætter den på frost nogle timer.

Overtrækning

  • Tag peanutmassen ud af fryseren og vurder, om den er stiv nok til at blive skåret i tern. Hvis ikke, lader du den stå lidt  endnu. Min blev aldrig helt hård i det. Måske er jeg for utålmodig.
  • Åben chokoladepakkerne og spis et tern eller to.
  • Smelt resten af chokoladen over vandbad (en stålskål ovenpå en gryde med let kogende vand) sammen med kokosolien.
  • Dyp forsigtigt peanutbutterternene i ved hjælp af to gafler.
  • Lad hele herligheden afkøle godt i køleskab, inden de spises.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low carb Snickers – hjemmelavet og (næsten) sukkerfri

Det er weekend og det betyder, at der skal godter på bordet. Valget denne gang faldt på low carb Snickers næsten uden sukker.  Snickers er omtrent lige så lette at lave som de überlækre hjemmelavede bounty. Kun chokoladeovertrækningen er lidt vanskeligere, men ikke noget, der bør afskrække nogen, for at lave en sundere version af denne tankstationfavorit.

Sundhedsværdien i dem kan måske nok diskuteres, og den vinder nok også kun, hvis den står overfor den traditionelle Snickers med sukker og hærdede fedtstoffer. Denne version er faktisk ikke særligt sød, så medmindre du spiser hele portionen (og let’s face it, den risiko er der jo altid), kan du her nyde smagen af Snickers uden de vilde blodsukkerudsving. Og det er da i sig selv herligt!

Og hvad med resterne?

Hvis du har sparet et par af peanutbutterternene for chokoladen, kan disse spises som lækre, knasende fudge. Ikke helt lige så syndige som de ægte peanutbutterfudge, men stadig toplækre.

Low Carb snickers
Low Carb snickers

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

119 kommentarer til “Low Carb Snickers”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. I opskriften står der:

    1 dl peanuts
    1 dl usaltede jordnødder

    Det forvirrer mig lidt. I min verden er peanuts og jordnødder det samme.

    Mener du 1 dl saltede peanuts og 1 dl usaltede peanuts(jordnødder)?

    Svar