Pizzasandwich – kan du høre hvor lækkert, det lyder?
Snasket pizzasandwich med salat og fed dressing
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 1 stk low carb pizza fra denne opskrift
- 20 g salat fintsnittet
- 20 g rødløg fintsnittet
- hjemmelavet shawarmachili eller harissa/sambal oelek
- 30 g cremefraiche 38 %
- frisk persille
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 170 grader og lun lige pizzastykket heri lidt. Pizzaen skal ikke være gennemvarm men bare heller ikke køleskabskold.
- Tag pizzastykket ud og læg det fladt på en tallerken.
- Fordel fintsnittet salat og rødløg over og dryp med chili-olie. Rør en dressing af cremefraiche, persille og salt og peber og fordel den over med løs hånd.
- Spis pænt med kniv og gaffel eller rul og kør den håndholdte model.
- Hold nu k***, det bliver ikke meget bedre!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jep, jeg har nemlig en overlækker restefrokost i ærmet til jer i dag. Hvis nu man er så heldig, at man har et stykke til overs af den lækre low carb-pizza fra forleden, så kan man nemlig lave denne frokost på ingen tid. En rigtig snasket pizzasandwich med salat fedtet ind i en lækker cremefraiche-dressing!
Hvis nu man var supertjekket, sørgede man for at have ingredienserne til denne klar i køleskabet til dagen efter man har været til stor fest. Gad egentlig godt selv at være så tjekket!
Men tømmermænd eller ej. Dette er en kraftig opgradering af min normale frokost, men det er jo genbrug af rester, når det er bedst!
Jeg har faktisk lavet det samme nummer med kyllingepizzaen, hvor jeg har brugt den til en kyllingepizza-sandwich. Derudover bruger jeg ofte fiberboller som sandwichbrød, et godt eksempel er fx flæskestegssandwich.
Hold nu k***, det bliver ikke meget bedre!
Hvis man skal lave denne opskrift til 3 personer, skal man så ændre blomkålspizzabundene i antal, til 1 person og så lave 3 af dem? Eller hvordan skal man regne bundene ud? :-)
Hej Diana
Åh der er også mange ting galt med denne opskrift🙈 Jeg har prøvet at rette det nu. For det første er det slet ikke blomkålspizzaen, jeg har brugt (men det kan man sagtens).
Og ja, det fungerer ikke optimalt med portionerne, når jeg laver ‘genbrug’ fra andre opskrifter. Det, jeg ville gøre i denne sammenhæng er at gå til pizzaen via linket, sætte den til 3 personer og så opjustere fyld i denne her til 3 personer også. Jeg tror det er det samme, du mener.
Håber jeg ikke har forvirret yderligere :)
årh manner, det ser alt for lækkert ud det der!!!! Jeg savner ost!!
Knus og krydsede fingre (for ikke flere hackerangreb) Anne
Tak Anne. Jeg kan snart heller ikke holde til mere uro i det her liv :-/
Argh, hvor ser det godt ud! Hvis jeg ikke lige havde spist, så… *slurp*
Det er bare overgodt! Jeg tror jeg må lave det igen i weekenden :)
Jeg skal prøve pizzaen i morgen, det glæder jeg mig meget til, og det ser ud til, jeg skal prøve at få rester til lørdagens frokost ; -)
Er det en fejl, at der ikke er en Pinterest-knap, så jeg kan pinne den?
Du burde have pin-knapper i toppen og bunden af indlægget. Selv har jeg også på billederne, men jeg tror, de kommer sammen med den pin-knap, jeg har installeret i Chrome…
Jeg har en Facebook-knap, en Twitter-knap og en grøn knap, men jeg prøvede lige at trykke på den grønne, og det åbner op for muligheden for at dele med mange forskellige medier, så den var der ;)
Men det var da alligevel underligt, for både FB, twitter, G+ og Pinterest burde ligge “fremme”. Må jeg spørge hvilken browser, du bruger?
Jeg bruger den, der lå på min telefon, da jeg købte den, men hvad den hedder, kan jeg ikke fortælle dig, for det kan jeg simpelthen ikke finde.
Torsdag er pizzadag hos os, fordi pigerne er til ridning. Peter laver en mega lækker hjemmelavet pizza, men denne her low carb pizza sandwich variant er vi simpelthen nødt til at prøve :-)
Årh, det ser godt ud! Jeg har ingen af delene, men den skal altså afprøves ASAP.