I dag kan man jo nærmest mærke, at det er blevet forår! Jeg er glad og lettet over at vinteren nu officielt er ovre. Også selvom jeg blev vækket kl. 5.15 af fuglefløjt (lige tidligt nok på en søndag, ikk?). Men udover at marts er forårsmåned, er det også måneden, hvor jeg skal holde ferie, og hvor jeg fylder år. Jeg glæder mig mere til den ene end den anden, kan jeg afsløre.
Ingredienser
- 150 g frosne bær (jeg brugte jordbær og brombær)
- 3 skiver banan (jeg har altid frosne bananskiver i fryseren)
- 1 dl Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria
- 0,5 tsk vaniljepulver
- 1 tsk loppefrøskaller (for ekstra fibre – kan udelades)
Drys
- havtornpulver (jeg fandt bagerst i køleskabet – don't ask!)
Sådan gør du
- Hæld hele molevitten i stavblenderglasset og blend med stavblender til en tyk is-agtig masse.
- Drys evt. med lidt lir på toppen og server i en skål og spis, inden den smelter.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Flere farver på tallerknen
Forår betyder mere lys og på et tidspunkt også mere varme. Det giver mig lyst til flere farver på min tallerken. Jeg trives dog ikke altid lige godt med frugt om morgenen, må jeg indrømme. Nogle gange er det fint og dejligt, og jeg nyder det lidt lettere morgenmåltid. Det gælder især om sommeren.
Om vinteren kan jeg godt få følelsen af, at jeg bliver mere sulten af at starte med frugt, og det er lidt træls. Til smoothieskålen her ovenfor spiste jeg to kogte æg, ligesom jeg også tog fiskeolie ved siden af. Den ville aldrig kunne stå alene for mig.
Er smoothie en mættende morgenmad?
Sandheden er, at jeg spiste denne morgenmad for nogle dage siden og ikke i dag. Den smagte virkelig dejligt, men det mættede ikke noget nær så godt som min normale morgenmad. Well, well. Jeg nappede bare en oste-skinke-rulle midt på formiddagen, og så gik det hele alligevel. Tip hermed videregivet!
De fleste dage ser min morgenmad sådan her ud: To spejlæg med en skive ost på og en kop kaffe med fløde og kokosolie. Det er dejligt og mættende men det er også rart med lidt afveksling ind imellem.
Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
it looks super delicious :)
kan man bruge græske yoghurt eller fløde, i stedet for den creme kokosmælk ???
Ja det kan du godt!
Det ser virkeligt lækkert ud og passer da perfekt på en skøn søndag som denne:-)
Nemlig!
Jeg laver i ny og næ sådan en morgen skål laver dog halv grønt halvt frugt broccoli og blomkål fra frost gemmer sig fint
Ja, det kunne man nemlig snildt! Jeg må lige se at få fyldt fryseren op med grønt igen ;)
Prøv med gedeost – det virker både for den sarte mave og for det ellers hostende barn hjemme hos os :-)
også et fint bud. Eller fåreost. Min mave reagerer også bedre på de to.
Hej Jane.
Du er sikkert blevet spurgt om det her før…sorry…!
Jeg er ny i LCHF, og har nydt godt af dine mange opskrifter. Det smager godt, jeg har tabt mig, det mætter, det hele kører, MEN….. Jeg elsker ost, men det gør min mave ikke! Hvad gør jeg for at få mæthedsfornemmelsen uden den gode ost? Der er ost i mange af opskrifterne og ost redder bare meget mad! Øv det er ærgerligt, er ellers vildt inspireret af dig.
Mvh Merethe
Du øger fedtindholdet ved hjælp af fx smør i stedet. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du kan bytte ost ud med, for det er forskelligt fra opskrift til opskrift men i ift. mæthed er svaret fedt :)
Rart at læse at jeg ikke var den eneste som lidt ufrivilligt var tidligt oppe. Min datter vækkede mig kl 6.03 og mente at det var tid til morgenmad (hun kunne bare tage og spise sin aftensmad) og tegnefilm.
Jeg fik en dejlig skål med græsk yoghurt, hytteost, granatæble og min egen nøddemusli – skønt. Men nu her kl 11 er sulten også så småt ved at indfinde sig.
Jeg skal helt sikkert prøve din smoothie en eftermiddag.
Herhjemme har alt før kl. 6 altid været nat, så 6.03 er morgen – men fannerne tidlig morgen. Håber du fik tid til en middagslur :)