Jeg ved godt at superfoods ikke findes men jeg køber dem alligevel – haha. . Men jeg er meget forelsket i tanken om de her supermadvarer, som booster vores sundhed. Og derfor hænder det oftere end jeg vil være ved, at jeg kommer til at købe de her underlige ingredienser. Så jeg har køkkenskufferne fulde af ting som hvedegræs, Maca (som jeg ikke engang ved, hvad er), rå kakao, rå carob, bipollen. hampefrø, hampeprotein, chiafrø osv. Og jeg bruger dem faktisk aldrig eller i hvert fald sjældent [indsæt rystende-på-hovedet-smiley].
Nå, men det skal da blive løgn, at jeg går og køber noget, jeg ikke bruger, så i morges lavede jeg alletiders mest pimpede smoothie til familien.
Ingredienser
- 75 g hindbær
- 100 g blåbær
- ½ dl granatæble
- ½ banan
- 100 g broccoli
- 1 dl macadamiasmør som jeg var så heldig at finde i Thailand til 20 kr glasset!!
- 1 spsk chiagel forklaring følger
- 1 tsk kakaopulver raw
- 1 tsk kanel
- 1 tsk stødt kardemomme
- 2 tsk bipollen
- 2 scoops proteinpulver whey/valle
- 2 dl usødet mandelmælk
- 2 dl kokosmælk
Sådan gør du
- Blend hele balladen og server. Evt. sammen med lidt æg for længere mæthed.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Den smagte så lækkert og næsten dessertagtigt. Den rå kakao i kombination med kanel og kardemomme og nøddesmøret var virkelig vellykket.
Chiagel er chiafrø, som er udblødt og som derfor gelerer. Jeg laver dem af 0,75 dl chiafrø og 2½ dl vand, og det er en ret stor portion faktisk, så halver den eventuelt. Chiagel er nemmere at fordøje end rå chiafrø, og disse kan holde sig i køleskab i en uge.
Kokosmælken, jeg bruger er en rigtig lækker ren kokosmælk i karton uden dåse-bismag og kemi. Jeg har vist et billede af den nederst i dette indlæg. Jeg køber den i China Town Market i Reventlowgade. Og det burde jeg måske holde hemmeligt, for da jeg var ude og hamstre sidst, var den udsolgt i de små 250 ml pakker og jeg måtte købe halvliters.
Den nærende nøddemælk lavede jeg ovre på øko-bloggen i går. Den er så fin og ren.
Og nu til noget andet. Kan I huske, hvor nervøs jeg var i går? Det var jo selvfølgelig helt unødvendigt! Alt gik superfint, og det var åndsvagt, at jeg havde brugt krudt på at være urolig over det. Note to self til næste gang! Fotocrewet var supercool og sindsygt kompetente. Og min mad forvandlede sig for øjnene af mig fra kluntet homecooking til smuk, smuk mad. Jamen, jeg er fuldstændig blæst væk af, at der findes folk, der har sådan et talent.
Faktisk var det sådan en god dag, at jeg glæder mig til næste gang.
Koger du bærrene først eller er det hjemmepluk? De er måske ikke frosne? Det er først lige gået op for mig at det anbefales at opkoge importerede frosne bær og har den vildeste krise over det… ; ) Elsker jo at mine smoothies er så hurtige og nemme, men nu skal man så koge bærrene først og huske at lave isterninger.
Jeg koger faktisk ikke mine. Jeg bilder mig selv ind at så længe jeg køber (dyre) økologiske bær og ikke de der poser til 5’er, så er jeg sikret. Og jeg er ikke blevet syg endnu – 7-9-13 ;-)
Hvor må det bare være en super spændende oplevelse. Og glæder mig til at se resultatet! Knus!
Det hele ser lækkert ud :)
Hvor længe kan nøddemælken holde sig på køl?
En lille uges tid vil jeg tro. Men portionen giver kun ca. 700 ml, så den forsvinder ret hurtigt.
Ja det var lidt af en godmorgen smoothie :)
Det med chiafrøene. Jeg tænkte, at ved at de netop ikke var udblødt, og skulle være gode til at rense systemet for urenheder osv, så ville de nemmere suge det til sig på vejen igennem kanalerne? Og hvis de allerede er udblødt, så har de opbrugt deres sugeevne? Det er sådan et meget enkelt billede jeg har i hovedet, men der tager jeg fejl eller hvordan?
Dejligt det gik godt i går.
Fod fornøjelse med to do listen. Min to do liste er erstattet af en ond halsbetændelse. Damn it!
God weekend :)
Ha ha, godt tænkt, Rikke! Det aner jeg simpelthen ikke. Men tippet med chia-gelen kommer fra ham detox eksperten fra Hungry for Change. Jeg har lige læst hans bog Clean, som er superinteressant!
Hvor ser det bare lækkert ud! Men kan dit blodsukker godt klare al den frugt? Jeg kan godt se at du også bruger både protein, fedt og grøntsager.Og det hjælper jo helt klart at du bruger nøddemælk og ikke alm. komælk. Selv er jeg bare “hysterisk” med ikke at indtage ret meget frugt – og slet ikke om morgenen, for så flyver mit blodsukker til himmelhøjder, blot for at hive mig ned i det sorteste hul efter en times tid :-( Men det ville jo være dejligt at disse proteiner er nok til at stabilisere – for jeg saaaavner mine morgen smoothies og har endnu ikke “turde” forsøge mig med “de grønne grøntsags juicer/smoothies” ;-)
Mjaaah…. både-og, vil jeg sige. Jeg trives klart også bedst på protein/fedt, så smoothies er ikke hverdagskost herhjemme. Bemærk dog også, at portionen her giver tre glas, så jeg har kun indtaget en tredjedel af den nævnte frugt ;-)
Tak for lynhurtigt svar :-)
Jeg “tager chancen” og forsøger her i weekenden, og så må jeg bare have en “førstehjælpskasse” parat med godt med æg, nødder, kød, oliven (som jeg er blevet helt afhængige af!), blomkålsfrikadeller (hvis der er flere tilbage af de 50 jeg lavede i går – ungerne elsker dem!) 1 :-)
God weekend
Tror heller jeg må lave en omgang chiagel, og så komme i gang med de sunde drikke igen. Det gik lige så godt i starten af måneden…
Det føles i hvert fald rart med en vitaminindsprøjtning – og smagen af sommer er heller ikke skidt her i den mørke tid :-)
God weekend smukkesen – du er sej! Og velkommen hjem:)
Tak søde Heidi!