Smoothie med ægte blåbær


I dag startede jeg dagen med en stor blåbærsmoothie. Jeg trængte bare sådan til noget let og godt. Den sidste tid har været super hektisk og jeg trængte til at føle, at jeg gjorde noget godt for mig selv.

Smoothie med ægte blåbær – hvad vil det sige?

Jo, har du lagt mærke til, at de blåbær, vi køber i butikkerne, er store og søde? Og hvide indeni. Det er, fordi det ikke er ægte blåbær. Det er mosebøllebær eller amerikanske blåbær.

Ægte nordiske blåbær er små, knap så søde og så er de fyldt med farvestoffet anthocyanin, som farver alting, de rører ved, helt blåt. Også tungen efter at have drukket sådan en sag her.

Ægte blåbær

Ej undskyld! Anfald af dårlig fredagshumor!!

Jeg kan ikke klare mig med smoothie-morgenmad hver morgen. Men det går fint en dag her og der. Og det er altså virkelig bare en dejlig start på dagen. Jeg fylder godt med fedt i, gerne fra kokosmælk og kokosolie og så mætter den endda også fint nok!

Blåbærsmoothie LCHF

Smoothie med ægte blåbær

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 minutter

Ingredienser

1 stort glas

DRYS

Sådan gør du

  • Bend hele balladen i blenderen, drys med bipollen (eller lad være, det er bare fordi jeg har det i mine køkkenskab), hæld i stort glas og server.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
Blåbærsmoothie LCHF

Hektiske dage i fotostudiet

Efter nogle hektiske dage, hvor vi har taget sommerbilleder til LCHF året rundt, puster jeg ud i dag. Familien er taget afsted, og jeg sidder i fuldkommen stilhed herhjemme.

Jeg elsker fotodage! De er de sjoveste dage i en bogproces men klart også de hårdeste. For mig handler det om alle forberedelserne og indkøb og koordinering af råvarer og hvilke, jeg skal bruge hvor og hvornår.

Denne gang har vi endda haft en ekstra logistikudfordring i, at vi har taget nogle af billederne herhjemme og nogle ude i studiet. Og så er der nervøsiteten. Har jeg nu husket alting, lykkes jeg med opskrifterne, bliver billederne flotte etc.?

Sidst men ikke mindst er det arbejde fra morgen til aften, hvor jeg er konstant på benene, og hvor jeg også er konstant “på”, og hvor adrenalinen pumper rundt i mig, så jeg mister både tidsfornemmelse og appetit – på trods af al den lækre mad, vi omgiver os med.

Om aftenen når aftensmaden er spist, køkkenet er ryddet op, madpakkerne smurt, taskerne pakket, og der er stille i huset, er det tid til at gøre klar til næste dag, forberede det, der skal forberedes, besvare de mails, der ikke kan vente. Når klokken er 23, falder jeg i komalignende søvn, indtil vækkeuret ringer næste morgen kl. 6.

Det kan godt være, det ikke lyder så festligt, men det er altså. Men når sådan en tur er overstået, er jeg godt brugt. Glad og tilfreds men brugt.

Introvert under pres

Og så er det virkelig dejligt med en dag i stilhed. Vi skal til bryllup i morgen, og vi skulle egentlig afsted allerede i dag for at nyde en ekstra dag i det naturskønne område på Lolland. Men jeg har sendt Søren afsted alene. Hvis jeg skal klare et bryllup i morgen med smalltalk og fremmede mennesker, er jeg nødt til at have en dag, hvor jeg lader op for mig selv. Sådan er vilkårene for mig, og selvom jeg kan blive irriteret over at føle mig begrænset, glæder det mig, at jeg bliver bedre og bedre til at respektere det behov og sige fra, når det er nødvendigt.

Så jeg tager derned i morgen i stedet. Og glæder mig til det.

Så da jeg vågnede i morges og fik smurt madpakker og lavet morgenmad til familien og sat hår på den ene og fjernet tandpastapletter på den anden, og sendt dem alle godt afsted ud i verden, trængte jeg sådan til at være god ved mig selv. Så jeg lavede et ordenligt vitaminskud af en smoothie. Ren selvforkælelse og lige hvad jeg trængte til.

Ungerne med på arbejde

Det virkelig hyggelige ved fotodagene denne gang var også, at jeg havde Silas og Vega med på arbejde i går. De skulle nemlig også fotograferes.

Columbus tog en masse billeder af dem, imens de spiste fotomad til frokost og på et tæppe i haven i færd med at spise is.

Da isen var spist, var Columbus ikke færdig, og så var de jo nødt til at spise en til. I sagens tjeneste, naturligvis. Jeg hørte ingen klager derfra!

fotoshoot

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

20 kommentarer til “Smoothie med ægte blåbær”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Heldige mig, som har litervis af ægte blåbær i fryseren, fra de finske urskove ?
    Dette skal prøves, har aldrig før lavet smoothie med kokosmælk. Hmm. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det ?

    Svar
  2. Hahahaha… elsker billedet med din tunge! Det er god fredagshumor – eller lørdag er det vidst blevet ;-) Men det er stadig sjovt!

    Svar
  3. Hejsa. Ser godt ud. Men koger du ikke bærrene? Fødevarestyrelsen advarer om bakterier på bær. Det er møgirriterende. Synes de smager dårligt efter opkog :(

    Svar
    • Nej jeg koger dem ikke. Jeg troede kun det var hindbær, man skulle koge, og dem koger jeg heller ikke – ha ha! Jeg køber dog kun øko-bær, hvis det har noget at sige. Har dog hørt om folk, der er blevet syge af øko-hindbær. Living life on the edge eller noget… :-/

      Svar
  4. Hej Jane

    Herligt indlæg. Sjovt med et indblik i sådan en fotoproces.

    Jeg kender udmærket til det med at skulle lade batterierne op til fest og smalltalk. Og følelsen af at føle sig begrænset af dette.
    For et par uger siden havde jeg en del om ørene, og tænkte at jeg også lige kunne presse et socialt arrangement ind med en masse fremmede mennesker. Det skulle jeg ikke have gjort.
    – Man skal lige huske at have sig selv med :)

    Fedt du skriver om det, og hav en god weekend :)

    Svar
  5. Kære Jane.
    Sen ser virkelig lækker ud.
    Jeg er lige startet på LCHF (er nu på 5 dagen… pyha det var slemt i går).
    Vil gerne køre striks LCHF de første 4-6 uger.
    Jeg har dog lidt svært ved at klemme den noget tunge morgenmad med æg, ost, skinke ned.
    Må nærmest presse den ned i halsen, og det er jo ik så fedt ;o)
    Er denne smoothie et alternativ? Eller har du andre forslag til morgenmad i den lidt “friskere” ende?
    Må man egentlig få kokosmælk på striks LCHF?
    Mit keton tal ligger her på 5 dagen på 5. Er det ikke for meget??
    KH Rikke

    Svar
    • Denne smoothie indeholder nok for mange kulhydrater til at kunne være striks. Måske chiagrød kunne være en mulighed.
      Ketonniveauer på 5 mener jeg er for højt. Du er sikker på, du måler ketoner og ikke blodsukker? meget høje ketonværdier kan skyldes at din krop i starten producereri overflod for at sikre hjernen tilstrækkelig energi (det udligner sig med tiden), eller at du spiser for få kalorier og din krop er gået i sultemode og tærer af muskelmasse i stedet for fedtvæv. Husk at måle om morgenen, inden du spiser. Har du lige spist fx kokosolie, booster det ketonerne helt vildt, og det giver et vildledende billede :)

      Svar
  6. Hej Jane,
    Jeg har forsøgt at bestille kokosmælken via dit link, men får at vide, at rabatkoden er ugyldig. What to do?
    Superdejlig blog ellers <3
    Kh Dorte

    Svar
  7. Ha ha Jane !!!! – du er sgu for skøn med din lilla tunge ;-) – top god fredags fjolleri ;-)

    Nyd din dag alene !
    Jeg vil også tage en rolig dag oven på nogle helt fantastiske dage – jeg er helt høj ovenpå den oplevelse (:

    God weekend og godt bryllup imorgen
    Kh maria

    Svar
  8. Nu ved jeg da hvad min morgenmad skal være i dag: blåbærsmoothie (eller muligvis mosebøllebærsmoothie) ;-)
    Jeg glæder mig til at din nye bog kommer i butikkerne! :-)
    God weekend.
    – Mette

    Svar