Christina: Farvel til smerter og medicin med Keto


Kan man slippe for smerter med Keto? Eller handler Keto kun om vægttab? Vægttab kommer hurtigt til at fylde meget i de mange succeshistorier, men Keto er meget mere end vægttab. Og det er en vigtig historie at fortælle også. Derfor giver jeg i dag ordet til Christina, som pga. en genfejl har spist gigtmedicin for smerter i årevis og som pga. denne særlige situation ikke har haft overskud til meget mere end det absolut nødvendige.

Fri for smerter med Keto

Christina besluttede at prøve Keto for at slippe for smerter og medicin. Det er 9 mdr. siden. Og indsatsen blev hurtigt belønnet.

Christina er i dag smertefri og har ikke taget medicin eller været hos sin fysioterapeut i 8 måneder.

Og vægten? Nå ja, den er også gået 11 kg ned, men det er jo bare en dejlig sidegevinst til at have fået et liv uden smerter.

Læs Christina selv fortælle sin historie her:

Jeg har egentligt været overvægtig i hele mit voksenliv. Udover det har jeg bøvlet med en gen-fejl i mine underarmsknogler og knæ, som har vist sig lige som aktiv leddegigt. Derfor har jeg i mange år spist gigtmedicin og mavesårspiller for at kunne tåle gigtmedicinen. Samtidigt har jeg gået til fysioterapi hver fjerde uge i 6 år. Alt dette for at tage smerterne.

Det har gjort at jeg hverken har kunne overskue at dyrke motion, har kunnet holde en kur eller i det hele taget kunnet overskue andet end hverdagens pligter. Kedelig kone og mor!

Da jeg for 9 mdr siden gik i gang med Keto, var det primært for at slippe for alt min medicin og smerterne. At jeg så ville komme til at tabe mig, var da en kærkommen sideeffekt ???

Nu er der så gået 9 mdr. og jeg har ikke spist medicin eller været til fysioterapi i de sidste 8 mdr.!!!! Derudover har jeg tabt 11 kg ??????. Jeg hverken måler eller vejer min kost, så derfor det langsommelige vægttab. Jeg ELSKER Keto, så tak ??

Jeg drømmen om at fortsætte på Keto altid og komme rigtigt i gang med motion. Jeg har pludseligt fået mod på at sætte mig et mål med mit vægttab, fordi det nu virker muligt ❤️

Jeg mangler 8 kg og har så småt fået gang i lidt motion. Jeg går 30-35 km om ugen og snart vil jeg begynde at løbe lidt.

Helt ærligt, så har det gjort alverden til forskel for både min mand og jeg. Vi har besluttet os for at vi vil leve sundt og længe.

Jeg er 43 år og har levet og affundet mig med alt for mange skavanker. Nu har jeg taget ansvar for mit liv, og det er RIGTIGT meget pga dine to keto bøger og din vidunderlige hjemmeside!!!

KÆMPE tak Jane!

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Christina: Farvel til smerter og medicin med Keto”

Skriv en kommentar

  1. Jeg har en lign. Historie.
    Jeg er 58 og født med en genfejl Ehlers Danlos med den kedelige bivirkning af slidgigt.
    Da jeg 1 Aug i 2022 begyndte på Keto stoppede mine daglige smerter, vinteren gik jeg gennem uden smerter. Jeg har på intet tidspunkt harf de trælse smerter, siden jeg startede op på keto.
    Jeg har ligeledes tabt 30 kg, hvilket også har været en medvirkende årsag til en del af smerterne.
    Men gigten bliver holdt i skak, man kan jo tænke at slidt og ødelagt bliver ikke pludseligt godt. Nej, men smerterne er væk og det har givet mig livet tilbage. Det har betydning.
    Jeg har aldrig følt mig så sund i mit liv før. Det her er min livsstil, jeg har på ingen måde lyst til at vende tilbage til det som var.

    Svar
    • Hej Susan
      Hvor er det bare fantastisk læsning – smerter er så invaliderende og jeg kan godt forstå det føles som at have fået livet tilbage.
      Så glad på dine vegne❤️

      Svar
  2. Jeg har selv en lignende historie. Jeg er 48 år gammel og i maj – juni måned var min slidgigt i hofterne blevet så slem at jeg talte skridtene hen til køleskabet og tog en cykel med som rolator når jeg gik ude.
    Min tanke var at hvis det her skulle fortsætte gad jeg ikke blive 40 år ældre.
    Jeg kiggede lidt på antiinflamatorisk kost, men jeg ville blive led og ked af st skære så meget ned på kød og mælkeprodukter, så fandt jeg Keto og gik igang.

    Nu har jeg næsten ikke ondt mere, jeg har MEGET mere energi og er meget gladere. Mit liv er helt forandret. Det er fantastisk.
    Jeg spiser Low-carb i dag, men tænker på at prøve en periode med strikt keto igen og se om det gør en forskel på de sidste smerter.

    Jeg har tabt 6 kilo selv om det ikke var målet overhovedet. Faktisk er jeg nød til at klemme ekstra fløde ind alle mulige steder for at holde vægten. Men det er jo et luksus problem.

    Hvis nogen kan bruge min historie er i velkommen til at kontakte mig.

    Svar
    • Hej Rikke
      Hvor er det FANTASTISK! Jeg sender dig lige en mail og så kan vi lave en historie me dig ❤️

      (har fjernet din email fra din kommentar, så den ikke bliver snappet op og misbrugt)

      Svar
    • Jeg ved ikke andet end det Christina selv fortæller:

      “Udover det har jeg bøvlet med en gen-fejl i mine underarmsknogler og knæ, som har vist sig lige som aktiv leddegigt. Derfor har jeg i mange år spist gigtmedicin og mavesårspiller for at kunne tåle gigtmedicinen. Samtidigt har jeg gået til fysioterapi hver fjerde uge i 6 år. Alt dette for at tage smerterne.”

      Svar
  3. Hvor er det fantastisk at du er blevet smertefri, det må være en kæmpe frihed for dig. En kost uden korn, sukker og forarbejde mad, kan udrette magi, det er jeg meget fascineret af. Et stort tillykke med at du er blevet smerte fri og det flot vægttab.

    Svar