I går var jeg til den årlige “Markedsdag” på mine børns skole. Markedsdagen er en lørdag hvert år, hvor man kommer på skolen om lørdagen, og hvor ungerne har brugt de foregående uger på at lave ting til udstillinger og lavet ting, man kan prøve. Mine børns klasser havde fx lavet bekymringsdukker, som de solgte, og så havde de lavet en kopi af København, hvor de havde bygget seværdigheder i toiletruller og ispinde (mere imponerende end det lyder), og de havde lavet en workshop, hvor man kunne klippe Københavns skyline i silhouet.
Det var ret fint faktisk. Markedsdagen er en obligatorisk skoledag og de har i stedet fri fra skole på torsdag.
Idéen er jo også ganske fin, men som alle de andre år ærgrer det mig helt vildt at se den drukne i kage, sodavand, slushice, popcorn og hotdogs. En ting er, at jeg synes, det er skræmmende, at vi lærer vores børn, at de ting, de har brugt uger på at forberede og fremstille, ikke er nok i sig selv. Der må jo sidde nogen et sted, som mener, at der skal være overdreven sukkerindtag, for at vi gider møde op på skolen på en lørdag.
Overalt hørte jeg børn plage om mere kage, mere sodavand, mere sodavand og også popcorn og hotdog. Det her med at vise, hvad man havde lavet, røg helt i baggrunden. Og det synes jeg dælme er ærgerligt.
Børn og sukker er en individuel sag
Man kan mene om børn og sukker, hvad man vil. Jeg har en stærk holdning til det, det ved jeg godt, og det er fint nok, at vi ikke er enige om, hvor meget sukker børn bør spise. Det er en individuel sag, og jeg har ingen problemer med, at man i andre familier har andre prioriteter end hjemme hos os.
Jeg synes heller ikke, vi behøver diskutere, hvorvidt børn (mine inkl.) sagtens kan overleve en dag med sukkeroverflod. Selvfølgelig kan de det. Men at mine børns skole skal diske op med et overflødighedshorn af sukker, hurtige kulhydrater og farvestoffer kl. 9.30 om morgenen på en obligatorisk skoledag, det kan jeg ikke finde et eneste lillebitte hjørne i min hjerne, hvor jeg synes er ok.
Lav markedsdagen frivillig og server alt, hvad I lyster. Fine by me! Men det her er en skoledag, hvor jeg er forpligtet som forældre til at møde op med mine børn. Og skolen (i modsætning til en børnefødselsdag fx) repræsenterer jo en eller anden form for kollektiv bevidsthed, der er med til at lære mine børn, hvordan verden hænger sammen.
Hvert år siger Søren, at han godt gad se, hvad der ville ske, hvis man tilbød at lave en bod, som bugnede med frisk frugt og grønt og så et par monsterblendere til at lave smoothies og greenies. Man kunne ved samme lejlighed sætte eleverne til at producere banan-is som disse. Mit gæt er, at ungerne ville synes, at det var nøjagtig lige så festligt.
Nå men det skulle jeg lige ud med. Og jo, vi overlevede og ingen tog varig skade.
Men nu til banan-isene
Det her er jo bare en idé, som på alle måder minder om de “almindelige” banan-is med peanutbutter, som vi alle kender og holder af. Jeg kan bare godt lide at lave ting i miniature, fordi jeg nogle gange gerne kun vil have en lille bid sødt, og her er disse små søde banan-bidder geniale.
Konceptet i, at bananen fylder lidt mindre og peanutbutter og chokolade lidt mere, skal man jo heller ikke kimse af. Og af alle de mange ispinde jeg allerede har lavet i år, er disse dem, som ungerne (og de voksne) har været allervildest med!
Små søde banan-bidder med peanutbutter og chokolade
Føj til favoritter Udskriv PinUdstyr
- små ispinde eller papirsugerør klippet i halve
Ingredienser
- 1 banan
- 6 spsk peanutbutter smooth ca
- 100 g mørk chokolade 70-85%
- peanuts hakkede
Sådan gør du
- Skær bananen i stykker af ca. 1,5 cm tykkelse. Stik en lille ispind/sugerør i og lad dem fryse dem fryse. Jeg har dem liggende på et lille fad beklædt med bagepapir i fryseren.
- Smør peanutbutter ud over de frosne bananstykker og lad dem fryse ind igen.
- Smelt chokoladen i vandbad, dyp de frosne banan-peanutbutter-stykker heri, drys dem med hakket peanuts og frys dem igen. Opbevar i fryseren til de skal spises.
- Det er selvfølgelig lidt omstændeligt med alle de fryser-gange, og man kunne sikkert godt springe den første over, så man putter peanutbutteren på fra starten. Jeg synes bare, det nemt bliver så smattet. Når bananerne først er frosne, er det til gengæld mega-nemt.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
De skal så meget prøves? De lyder mega lækre, er sikker på at sønnen her hjemme også vil være fan?
Hej Jane
Fantastisk side du har her! Sikke mange lækre opskrifter jeg skal til at give mig i kast med ?
Måske jeg stiller det her spørgsmål et forkert sted, men jeg ville blive glad for at høre din holdning til Pingpong-isen fra ISIS.
De bedste hilsner fra Nanna (på barsel med en trold på 3 mdr., der p.t. sover ustabilt ? – hvorfor en færdigkøbt is virker tillokkende) ?
Hej Nanna. Jeg går med vilje en stor bue udenom alle ISIS produkter. De indeholder en masse skrammel er ikke egnet til menneskeføde, hvis du spørger mig (og det gjorde du jo :))
Tænker også at hvis så meget som overvejer at blive væk under et påskud lægger man jo netop fokus på maden og ikke på at komme og se det børnene har produceret :)
Tror slet ikke det fra arrangørenes side er så bevidst og reflekteret et valg, da fokus ikke for dem er så meget på traktementet som det virker til at være for dig.
Eller som Freud sagde: “Nogle gange er en cigar bare en cigar” = nogle gange er en slush-ice bare en slush-ice :)
Tænker at man jo er forpligtiget til at møde op uanset trakteringen, da det er sidestillet med en obligatorisk skoledag – så det er vel ikke for at lefle for fremmøde at trakteringen er som du beskriver :)
God pointe. Måske har du et bedre bud på, hvad det så skyldes?
Jeg tror simpelthen slet ikke det er så bevidst og reflekteret et valg. Det er mere vanens magt, og det er slet ikke sikkert det ville blive mødt med modstand hvis man foreslog en nytænkning.
For “almindelige” mennesker tror jeg slet ikke fokus er så meget på mad – det er dig der (og fuldt forståeligt) lægger fokus der og måske tillægger det en større betydning end det oprindeligt var tænkt fra starten :)
Det kan du have ret i. Sig mig, kommenterer du under to forskellige navne? Marina og Lionara? Jeg er lidt forvirret her…?!
Ja, lidt foskelligt hvilket navn/email jeg får brugt. Men det var nu ikke meningen det skulle have været skrevet to gange. Synes bare det så ud som om den første ikke var blevet sendt afsted. Så skrev en ny med lidt andre ord – men med samme pointé :)
Det er ikke kun i folkeskolen at for meget sukker er et problem. Jeg går på handelsskole og vi har en såkaldt ‘SUND KANTINE’. De er nøglehulsmærkede, og må derfor ikke formidle produkter med højt fedtindhold – men åbenbart må de godt sælge drømmekage, mælkesnitter, Rittersport, rundstykker, sodavand, Nutella og meget andet.
Jeg spurgte om de ikke havde noget sødmælk eller fløde ude i køkkenet, som jeg kunne få i min kaffe, da jeg synes det smager af pap med den minimælk de stiller til rådighed, men fik at vide, at den slags må de ikke have, hverken til salg eller i køkkenet, for så mister de deres hellige nøglehulsmærke. Alt dette blev sagt imens der blev serveret byg-selv-burger til frokost og fortæret flere Twix i sekundet end man kunne nå at tælle… Men puha! Sødmælk til kaffen? Det er jo usundt!
Ej men ååh! Nøglehulsmærket, don’t get me started, siger jeg bare! Det er den mest idiotiske mærkning ever! Suk, suk, suk…!
I mine børnekor er det første spørgsmål, når ungerne kommer ind ad døren: “Hvad skal vi have til pausemad i dag?” Og hvis det ikke er kiks eller noget andet sødt og sukkerholdigt, er øvelsen nærmest ødelagt. Jeg har prøvet at snakke lidt med dem om, at de jo faktisk kommer for at synge og ikke for at æde kiks. At det måske var federe at spørge: “Hvad skal vi synge og lege i dag?” Så griner vi lidt af det – men næste uge gentager sceneriet sig. Og der er jo ikke noget at sige til det – de stakkels unger bliver jo bombarderet med budskaber om mad og sukker hele tiden! Så hurra for, at nogle kæmper imod! Mere af det, tak :)
Det, der undrer mig mest er, at det er voksne, der har lavet den kobling mellem sang og kiks i første omgang. Det er jo ikke børnene! Og det er de voksne, som fastholder den. Er man bange for de 5 minutters konflikt, det vil give, hvis man besluttede, at det var slut med kiks (sodavand, slik etc.)?
Det tænkte jeg også, da vi prøvede at afskaffe traditionen – men seriøst, det var ikke 5 minutter! Det var en hel times øvelse, hvor jeg ikke hørte om andet end de elendige kiks. Og det var over et halvt år, at det blev ved. Så blev det sådan noget med, at de plagede om honning til deres te og åd den på en ske, når jeg kiggede væk. Total junkie-tilstande!
Problemet er, at selvom vi holder op med at servere kiks til kor, så får de stadig kiks og sukker på fritten og derhjemme. Så sukkerafhængigheden er etableret, og den ene time, vi har dem om ugen, er ikke rigtig nok til at modvirke den massive påvirkning, de får resten af ugen. Så indtil videre har jeg, meget mod min vilje, sat kiks på bordet, mod at jeg til gengæld kan få god stemning og glade børn. Bare kald mig en svækling – jeg orkede bare ikke flere kampe. Lykkeligvis brænder de da i det mindste energien af, når de hopper og danser glade rundt og skråler af fuld hals :)
Ej er det rigtigt? Min oplevelse er helt den modsatte. Nemlig at ungerne lynhurtigt glemmer det. Fx når der serveres vand i stedet for saft/sodavand til fødselsdagen, så stiller de spørgsmål til det, men de er hurtigt videre til noget andet.
Men jeg tænker ikke svækling om dig, Louise :) Man må vælge sine kampe, ellers bliver det for trættende!
Åh, peanutbutter og chokolade, er der nogen bedre kombi???? :D
Åh det skulle da lige være sammen med frossen banan ;-)
Ja der ramte du noget, som virkelig også irriterer mig i min dagligdag. Vi har lige været til ballet hvor børnene fik en flødebolle hvis de kunne gå i spagat! Grotesk. Til spejder har vi lige lavet et arrangement hvor vi stod for at lave bålmad og havde planlagt at vi skulle lave bacon og mandelpandekager. Stor succes! Alle kunne lide det. Men nogle sagde at man skulle passe på med at spise bacon da det jo er usundt :) Jeg vil jo nok mene at i forhold til at når andre står for arrangementet står den på hvede pandekager, skumfiduser i mariekiks og vingummibamser, er bacon at foretrække :) Men det der mest irriterer mig er at skolerne selv mener de har en sund mad politik.
Det er bare drønsvært, det er det dælme. Jeg glæder mig over, at jeg oplever kæmpe nysgerrighed fra både mine egne børn og deres kammerater ift. den mad, vi spiser, og det giver mig en lillesmule håb :) Og sejt gået i øvrigt, med mandelpandekager og bacon. Sådan!!
Ja tak, flere med-hysteriske mødre ;-)
Mine drenge på 3 og 6 har aldrig smagt sodavand, det er der nok også nogle der vil synes er hysterisk.
Når en sygdom som gammelmands sukkersyge ikke længere kan kaldes det fordi den diagnoseres til børn ned i 3 års alderen, så tyder det på at der rent samfundsmæssigt er et problem og jo flere forældre der strammer op omkring det her, des nemmere bliver det for os der i forvejen er opmærksomme på det.
Du kommer med nogle gode pointer, som ville være værd at tage op med skolen :-)
Tak for en god blog.
Ja, vi bygger på et vaklende fundament med det miljø, vi har skabt omkring os. Nogle gange kan jeg blive helt opgivende ift. det. Vi har ikke en chance, tænker jeg. Vi bombarderes jo med junk uanset hvor vi befinder os og det bliver sandsynligvis aldrig anderledes. For flertallet vil have det.
Jaa. Sæt gang i den bod som Søren foreslår. Vi melder os gerne som hjælpere.
Kh Lene (og Sylvester)
Ha ha, ja, nu kan vi ikke løbe fra den længere :) Og jeg havde ellers tænkt, at vi “desværre skulle i sommerhus den weekend” næste år. Men måske smoothieboden skulle have en chance!
Tack för ditt inlägg och receptet. Vi bor i Tyskland sen 15 år och här finns det en skolkiosk som är öppen vsrje rast med godis och korv, kakor och kex av värsta sorten. Inget glutenfritt till mina barn förstås ;-)
Så när det skulle säljas av vår klass bakade jag lchf-muffins så att mina barn skulle få nått för en gångs skull.Föreslog frukt på pinne men det tyckte föräldrarna inte var sött nog! Ska göra dina bananpinnar nästa ggn.
Tak Petra! Åh ha, en svær situation med skolekiosk også :-/
Du må stille og roligt begynde at give din omgangskreds min første bog i værtindegave, når I ses. Den er udkommet på tysk. Se fx her: https://www.madbanditten.dk/international-publications/
;-)