Skovbærdrøm


Denne fyldige smoothiebowl med skovbær er et dejligt og let måltid, som for mig fungerer godt efter hård træning. I hvert fald når jeg er i sydens varme, som billederne måske afslører, at jeg var, da de blev taget. Jeg har min gamle Vitamix-blender dernede og hold nu k*** hvor den blender vildt. Den måde, den ligesom trækker luft ind, giver jo den mest fluffy og luftige konsistens. Så vildt altså!

Smoothiebowl og højere kulhydrattolerance i solen

Denne opskrift er lidt anderledes end noget, jeg normalt vil spise hjemme, men min oplevelse igennem mange år er, at min kulhydrattolerance er højere, når jeg er sydpå/på ferie end derhjemme. Herhjemme vil et måltid som dette efterlade mig sulten og sukkertrængende, og det oplever jeg slet ikke i samme grad, når vi er i Spanien. Kan det være varmen? Det øgede D-vitamin fra solen? Mindre stress? Mere glæde? Det faktum, at jeg slapper mere af og sover mere? Jeg gætter bare her…

Den indeholder jo en række kompromiser såsom et højt kulhydratindhold, proteinpulver og sødemidler. Hvorvidt det er et godt valg for dig, vil jeg lade dig selv om at afgøre.

Smoothiebowl med skovbær

Skovbærdrøm

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 minutter

Udstyr

  • blender gerne en kraftig en som Vitamix eller Nutribullet

Ingredienser

Sådan gør du

  • Put hele herligheden i din high speed blender og blend til du har den lækreste, luftige og fluffy konsistens.
  • Hæld i skål, drys med kakaonibs og spis :)

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Gedeyoghurt – I love it!

I Sydeuropa er der altid et stort udvalg af mælkeprodukter fra ged og får. Jeg tåler ikke komælkeprodukter så godt og spiser dem derfor ikke så tit. Jeg tror ikke det er laktosen, for problemet er det samme om jeg vælger laktosefrit. Men gedeyoghurt har jeg nul reaktion på.

Gedeyoghurt indeholder A2-mælk og hos nogle giver det mindre inflammatorisk respons.

A1 og A2 mælk adskiller sig i den type beta-kaseinprotein, de indeholder. A1 mælk, som det meste komælk, vi køber, er (undtaget vist nok mælk fra Jersey køer) indeholder A1 beta-kaseinprotein, som hos nogle kan give maveproblemer som fordøjelsesbesvær og oppustethed. A2 mælk indeholder kun A2 beta-kaseinprotein og opleves ofte som at være lettere at fordøje.

Jeg kan ikke svare for, om det er det, der gør sig gældende her, men jeg kan bare konstatere, at det fungerer bedre.

Herhjemme er gedeyoghurt svært at opdrive. Jeg har kun fundet dem hos Ma Poule inde i Torvehallerne, så det har jo en begrænsende effekt i sig selv.

Smoothiebowl med skovbær
Smoothiebowl med skovbær

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Skovbærdrøm”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?