Det er ellers gået godt med løbeturene her i december. Jeg fandt pludselig melodien med en hurtig 5’er inden morgenmaden og suppleret med en længere og en endnu længere tur, bragte det mig endelig op over de 20 km, jeg havde sat mig for at løbe om ugen. Og det gjorde mig bare så godt.
Vinterdepressionen fik en lille smule baghjul, så jeg igen kunne holde ud at eksistere blandt andre mennesker, og der er sådan set ikke en eneste negativ ting, jeg kan sige om det.
Altså lige med undtagelse af, at det begyndte at gøre lidt ondt i mit skinneben igen, men det ignorerede jeg det bedste jeg havde lært. Well, ignorerede det, gjorde jeg vel egentlig ikke, for jeg var faktisk i ikke mindre end tre forskellige butikker og fik lavet løbestilsanalyser, der allesammen fortalte mig, at jeg har en voldsom grad af overpronation.
Det i sig selv var sådan set ikke nyt. Det, som var nyt, var, at to ud af de tre butikker ikke havde nogle sko, der kunne rette mig helt op. Men det havde Marathonsport, selvfølgelig, og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare startede der.
For her lykkedes det mig at få et par løbesko, som var både grimme OG dyre, men som til gengæld havde den fremragende egenskab, at de rettede min skæve løbestil. Og så ryger æstetik jo altså lidt ned af skalaen.
Men ak. Én løbetur fik jeg i dem, og selvom jeg tydeligt kunne mærke, at de gjorde noget helt nyt og bedre ved min løbestil, så stod det desværre også klart, at det ikke holder med det skinneben.
Jeg er nødt til at holde løbepause, indtil det stopper med at gøre ondt. Og pt. gør det ondt bare jeg går. Damn you, skinnebensbetændelse!!
Jeg er ked af det og vred og skuffet. Jeg havde i udsigt at ramme 100 km’s løb i december alene, og det synes jeg bare var max sejt. I stedet kan jeg nu indfinde mig nede i FitnessWorld sammen med de andre, som tror, at 2012 skal blive året, hvor de bliver en ny og slankere version af sig selv. Damn, damn, damn!!
Nå. Men så gik jeg da bare amok på Wii’en sammen med ungerne, og jeg siger jer, jeg har altså et uopdaget talent for kickboxing! Spår stort potentiale her. Den simple koreografi sammen med muligheden for at få afløb for indestængte aggressioner er lige mig. Latindanse og den slags er ikke så meget mit game. Selvom jeg synes, det er skidemorsomt. Men ak igen. Efter at have sparket og bokset og lavet et maveprogram og et hidsigt program for triceps, som gør, at jeg ikke kan bevæge armene i dag, så fik jeg pludselig hold i ryggen. Min lænd har helt låst sig fast, og jeg går som Quasimodo. Ryggen gør ondt, skinnebenet gør ondt og armene gør ondt. Jeg er en ussel, ussel version af mig selv.
Og apropos ussel. Hvordan gik det så lige med at komme over den lumske 3. dag? Ja, ikke fantastisk. Jeg er i glidebane-mode, og det er jo ikke specielt tjekket heller. Så ikke den mest opløftende melding herfra :-(
Jamen, jeg blev simpelthen inviteret ud at løbe af en mand. Han ved, jeg dyrker meget motion, så vi mødtes på Knippelsbro og løb rundt om havnen – altså ned om Fisketorvet. En lille hyggelig tur på fem kilometer, og så blev jeg budt på kaffe på Baresso, da vi var tilbage. I løbetøj og svedende. Genial date. Og så spiser han selv paleo/lchf. Så behøver man jo nærmest ikke vide mere om ham! :)
Det fedeste er, at min kilometertid er tanden bedre end hans, så jeg var meget overskudsagtig under hele turen. Jeg var nervøs for, at jeg ville løbe og tænke ‘jeg dør, jeg dør, jeg dør, jeg dør’, imens jeg skulle lytte og svare på ting!
Hvor er det sejt, Mette! Det er der potentiale i. Alene det at en mand inviterer ud på løbedate. Jamen, jeg er helt solgt på dine vegne :-)
Hej Jane.
Det var rigtig surt for dig :-(
Jeg er selv en rigtig dårlig løber, og for næsten altid ondt efter bare en kort løbe tur.
Men, der findes alternativer til fitnessWorld. Jeg går selv til CrossFit og det er rigtig sjovt. Det der er goså rigtig mange motions boxe klubber der ude, og svømme eller gymnastik hold. Måske det var noget ? du kan jo altid kigge lidt på nettet efter hvad der er i dit lokal områder, mens du ømmer dig over dine skinneben.
Maria.
Tak Maria. Det der CrossFit ser jo helt abnormt hårdt ud. Fungerer det også for slapsvanse? Eller er det så bare pinligt..?
Crossfit er også for slapsvanse, ja! Det er meget hårdt, men rigtig fedt. Jeg har gået til det tre gange om ugen i et halvt års tid nu. Alligevel stod jeg sammen med to piger i dag, der back squattede 65 kilo, mens jeg selv nøjedes med 25. Og de så ikke engang brutale ud :)
Jeg ved altså ikke om jeg tør…
Det er da virkelig træls, Jane! Jeg føler med dig. Både på motionsfronten og madfronten. Bevar motivationen til at spise ordentlig. Du har gjort det et hav af gange før, og du har overstået de værste dage. :)
(Hvis jeg lyder meget overskudsagtigt, så er det fordi, jeg er på tredje dag uden sukker efter en lille svipser. Og jeg har det allerede MEGET bedre. Thank god, det var ubehageligt).
Og så har jeg været på løbe-date i dag. Med en der spiser ligesom mig. Hurra!
Løbedate? Det skal vist uddybes…
Og tak Mette :-)
20 km om ugen – det er altså for sejt! Og at du tager ud inden morgenmaden, jamen det er sgu da rent blær og kommer aldrig til at ske her. Jeg mindes at have lovet højt og helligt tidligere på året, at jeg ville deltage i et 5 km-løb i år, og det skal jeg så have afviklet i dag eller i morgen, ehem. Skinnebensbetændelse har jeg ikke lige som undskyldning, nej, det er mere noget med dovenskab, som vist ikke ER nogen undskyldning :-)
Rigtig træls, at ben og ryg sætter dig lidt ud af spillet, men så får du chancen for at sidde helt stille og rose dig selv for alt det, du har gjort af gode ting for din krop, ja? Hvis det var mig, der havde løbet så meget, ville jeg seriøst købe en stor gave til mig selv som belønning for, hvor sej jeg havde været. Får næsten helt ondt i hjertet over, hvor hård, jeg synes, du er ved dig selv nogle gange. Ønsker dig det skønneste nytår :-) Fedt nyt design i øvrigt!
Hej fra Carla
Carla? Som i Carla med den hyggeligste blog, der pludselig lukkede ned og forsvandt fra verdens overflade? Eller hører jeg stemmer?
Regardless, tak for din søde kommentar. Er jeg virkelig så hård ved mig selv? Det hører jeg tit, synes jeg. Oplagt emne til et nytårsforsæt. Jeg vil være blidere ved mig selv. Det lyder egentlig dejligt. Godt nytår til dig også :-)
Ja, den er god nok. Det er mig, der forsvandt efter at have flirtet med blogmediet en stund, indtil jeg fik slightly spat af det, selvom det også var ret hyggeligt. Men jeg følger stadig med en gang i mellem hist og pist de gode steder :)
Øv med skinneben, ryg og 3 dags glidebane – man må godt ynke her på 2nd sidste dag af 2011.
Efter min skinnebensbetændelse i sommer ( uden at løbe ret meget ;) ) har du min dybeste medfølelse.