Skinkeruller med røræg


Jeg spiste disse skinkeruller med røræg til frokost i weekenden, og det var sådan en nem idé, at jeg fik lyst til at dele den.

Mad, der kan rulles er som bekendt altid en god idé. Sådan er det! Tak for alle jeres gode kommentarer til indlægget om “mad-eliten” i går. Det var som altid sjovt at læse jeres tanker om det. Jeg er blevet helt glad for “mandagstankerne”. Det er en fin mulighed for at skrive noget anderledes, som kan have mad som omdrejningspunkt men som ikke behøver have det. Det nyder jeg meget.

Skinkeruller med røræg - opskrift på nem, lækker og mættende morgenmad

Skinkeruller med røræg

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
20 minutter

Ingredienser

  • 3 æg
  • 1 håndfuld frisk spinat fx babyspinat grofthakket
  • 20 g ost revet, fx cheddar
  • salt og friskkværnet peber
  • smør eller kokosolie til stegning
  • 50 g skinke i skiver
  • karse

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
  • Pisk æggene sammen i en skål med salt og peber.
  • Opvarm smør eller kokosolie på panden og steg røræg heri. Rør spinat og revet ost ud i æggemassen til sidst, hvis du har valgt at bruge ost.
  • Del røræggene i tre dele og rul dem ind i hver sin skive skinke. Lad skinken "samle" i bunden og læg dem i et smurt ovnfast fad.
  • Steg i ovnen i ca. 10 minutter eller til skinken har taget farve og er blevet lidt småssprød/stiv i det.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Her på min side af skærmen går denne uge med at få en hel masse arbejdsopgaver skovlet af vejen, så vi kan tage på ferie sidst på ugen. Udover de almindelige opgaver skal jeg afslutte mit hold 2 af LCHF Kickstart. Jeg ved, at forløbet er lærerigt for dem – det er jo ligesom meningen – men det er i den grad også lærerigt for mig.

Det er så spændende at få lov at være med i den transformation, mennesker gennemgår, når de prøver seriøst kræfter med LCHF, siger farvel til blodsukkerrutchebanen og lader kroppen blive fedtdrevet.

LCHF kommer så tit til at handle om vægt, og jeg har nogle gange svært med at komme igennem med budskabet om, at det er SÅ meget mere. Og selvom der forsvinder både centimeter og kilo, synes jeg virkelig, at den største forvandling sker “mellem ørerne”. Og det er så fint at være vidne til.

Men nu til opskriften på skinkeruller…

Skinkeruller med røræg - opskrift på nem, lækker og mættende morgenmad
Skinkeruller med røræg - opskrift på nem, lækker og mættende morgenmad

Spis som de er eller lav en salat til. Jeg drak en greenie, som jeg lavede af:

  • 1 stor håndfuld spinatblade
  • 1 lille hånd friske basilikumblade
  • citronskal og -saft af 1 øko-citron
  • isterninger og vand

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Skinkeruller med røræg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hejsa Jane.
    Hvilken slags skinke bruger du til opskriften her?🤔
    Tusind tak for nogle lækre og nemme opskrifter😄

    Kh
    Karoline

    Svar
  2. Hej Jane. Allerførst vil min familie og jeg takke for dejlig inspiration til dejlig mad. Vi lever stort set efter dine opskrifter. For nylig lavede jeg en masse småretter som jeg fandt da jeg søgte Madbanditten – tapas. Der var bl.a djævleæg, pølsehapsere med oliven og ost, pebre med smøreost og bacon, salat omviklet af salat osv. Men jeg kan sku ikke finde det igen. Hvad gør jeg forkert ? Ellers dejlig weekend til dig og dine.Helle

    Svar
    • Du er så velkommen, Jeanette. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede er det. Så er du sikker på at få besked, når vi åbner for tilmeldinger!

      Svar
  3. Sikke en lækker lille rulle, det ser lækkert ud.

    Skriv endelig meget mere om det der sker “mellem ørerne”, når man ændrer kosten.
    Jeg synes, det er så inspirerende at læse om, hvad andre har oplevet det at ændre vaner udover et evt. vægttab.

    Jeg er selv overrasket over, hvor mange ændringer jeg har oplevet rent psykisk, og hvor opmærksom jeg er blevet på mig selv og min krop i forhold til tidligere. Det er virkelig skræmmende, hvor hæmmet denne opmærksomhed blev af sukker og kornprodukter.

    Svar
    • Ja, det er nemlig SÅ spændende. Det er så svært at beskrive synes jeg, men jeg vil gerne overveje at skrive mere om det :)

      Svar
  4. En anden lækker lille snack er en “klump” mozarella omviklet med bacon eller lufttørret skinke, i ovnen til osten lige er smeltet lidt. SÅ simpelt – SÅ lækkert :)

    Svar