På forhånd undskyld for det, der sker, når du smager disse hjemmelavede skildpadder. Mørk chokolade med fyld af blød romcreme. Jamen jeg siger dig, de er farlige.
Næste gang vil jeg gribe det sådan an, at jeg vil lave dem til gæster, og når gæsterne går, vil jeg sende resterne hjem med dem som en sød gestus. Skildpadder og jeg kan ikke co-eksistere. Det må jeg erkende.

Skildpadder – mørke chokolader med romcreme
Føj til favoritter Print PinUdstyr
Ingredienser
- 200 mørk chokolade 70-85%
- 4 dl fløde
- 1 dl SukrinSirup gold
- 2 tsk romessens ca.
Sådan gør du
Karamel
- Kom fibersirup og fløde på en pande og kog op.
- Lad det simre i 10-15 minutter, til det er kogt lidt ind.
- Tag den af varmen, hæld karamellen i en skål og lad den køle lidt af.
- Smag til med romessens.
Chokoladeskaller
- Hak chokoladen fint og smelt 2/3 over vandbad.
- Tag chokoladen af varmen og rør resten i, til det er smeltet.
- Fordel chokoladen i forme og hæld det overskydende chokolade tilbage i skålen. Skallerne skal ikke være alt for tynde, så knækker de, når de skal ud af formen
- Stil chokoladeskallerne på køl, til de er stivnet, ca. 10-15 minutter.
Skildpadder
- Fyld karamel i skallerne, til den næsten går til kanten, og stil dem på køl igen i ca. 15 minutter.
- Fordel herefter resten af chokoladen ovenpå og skrab godt efter, så chokoladerne er frie og har flad bund.
- Stil på køl igen i ca. 1 time og vend herefter forsigtigt chokoladerne ud af formene.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter


Hjemmelavede chokoladeskildpadder – så uhørt lækre!
Disse skildpadder er selvfølgelig inspireret af de lækre chokoladeæg med saltkaramelfyld, jeg lavede til påske. De er ikke helt nemme at lave, medmindre man er hjemmevant i det søde køkken, hvilket jeg ikke er. Men jeg er ret tilfreds med resultatet. Og smagen! Nøj, de er gode altså.
Og den her opskrift går ud til min far .- den største skildpaddefan, jeg kender. Min søster og jeg selv kommer ind på en delt andenplads.

TIP: Skulle det ske, at enkelte af dine skildpadder går i stykker undervejs, så gem dem alligevel og put dem i en (hjemmerørt) vaniljeis. Voilà – skildpadde-is!
Hej Jane. Hvordan ville du lave After Eight flyd?
Måske på samme måde, bare med pebermynteolie i stedet for romessens. Men noget mindre mængder. Måske 10 dråber eller noget i den retning.
Bliver det så som en slags glasur? For det er det som jeg gerne ville opnår 🙂
Nej det tror jeg desværre ikke. Jeg har desværre ikke nogen god løsning på den rigtige pebermyntecreme.
Hej Jane
Kan man bruge sukrin eller surkrinmelis?
Kan de smeltes ligesom sukker?
Har spist LCHF længe men er ny i at bruge disse sukker erstatnings produkter.
Jeg har faktisk heller ikke så meget erfaring med hvordan de forskellige typer opfører sig. Umiddelbart tænker jeg, at sukrin ikke opløses men stadig vil knase lidt, hvorfor sukrinmelis nok er et bedre valg. Men det er gæt herfra.
Hvis man bruger rørsukker, er det så samme mængde?
Ja det vil jeg tro. Jeg har ikke prøvet det med rørsukker men jeg forestiller mig, at det fungerer lige så fint.
Hej Jane
Hvilken form bruger du til skilpadderne?
Mvh. Karina
Bare sådan en siliconeform til chokolade, som man kan få i søstrene grene og lignende steder :)
Åh hvor lyder det lækker men hvad er det for noget sirub der skal i har aldrig hørt det før
Det er sukkerfrit “puddersukker”. Jeg ved det kan købes i Matas og Føtex
Det er bare en sirup, der er lavet af fibre og som påvirker blodsukkeret mindre end almindeligt sirup/sukker :)
Aj aj aj jeg elsker Skildpadder – men det mislykkedes for mig i går. Jeg fulgte opskriften slavisk, men min creme blev aldrig tyk/fast/cremet. Jeg forsøgte tricket med at fryse selve cremen og den blev da også mere fast (frossen), men så snart jeg dyppede den i den smeltede chokolade, blev cremen helt flydende igen.
Hvor tyk er cremen efter endt kogning – som tyk honning?
Kan man bruge andet sødning når det nu skal blive til karamel? Ex. kokossukker?
Ja, du kan i hvert fald lave det med almindeligt rørsukker. Jeg ved ærligt talt ikke med kokossukker. Jeg har engang prøvet at bruge det til crème brûlée, hvor kokossukkeret skulle karameliseres på toppen og det kunne faktisk ikke lade sig gøre…
Årh TAK!!! Æææælsker skildpadder♥️♥️♥️
TIPS: put karamellen i formen direkte, en tur i fryseren og dyp derefter i smeltet chokolade, tilbage i fryseren, dyp for anden gang og så har man lækre fyldte chokolader #yummyyummyinmytommy♥️??? gjorde det lige?
Årh namme og genialt med frysertrick. Man kan jo heller ikke gå og vente på dem hele dagen :)
Præcis præcis? og så havde jeg heller ikke bavl med at få chokoladeskaller til at passe til karamelfyldet…???
Jane! Du er en helt! ?? Nu kan jeg dø lykkelig! ? Skildpadder er min største last – men jeg kan faktisk næsten ikke engang spise dem mere, fordi de er så søde! Tak fordi man altid kan stole på, at du finder frem til gode alternativer!! ???
Velbekomme – håber disse kan leve op til forventningerne :)