Simpel chokolademousse med kun 2 ingredienser. Lyder det for godt til at være sandt? Nope. Hæng lige på!
Simpel chokolademousse med let og luftig konsistens
Jeg er jo helt forelsket i den faste chokolade-mousse, jeg delte for noget tid siden. Den har en fløjlsblød og cremet konsistens, og jeg bliver helt salig af den. Flere af jer bemærkede dog, at det ikke kunne kaldes en mousse men snarere en ganache, og helt fint med mig. Vi kan kalde den lige, hvad I synes. Den er guddommelig!
Denne her er dog en rigtig mousse. Let og luftig i konsistensen og ikke for sød i smagen.
Den er tilmed uden mælkeprodukter og har et relativt højt proteinindhold for de af jer, der synes, det er vigtigt.
Og så smager den bare rigtig dejligt og er lavet med ingredienser, man næsten altid har i huset. I mit tilfælde minus chokolade. Herhjemme er chokolade noget, man køber, når man skal bruge det. True story!
Simpel chokolademousse – kun 2 ingredienser!
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 200 g mørk chokolade 70-85%
- 4 æg
- 1 øko-appelsin øko, skal heraf – kan udelades
- 3-4 dråber anisolie eller pebermynteolie (reklamelinks) kan udelades
Sådan gør du
- Smelt chokoladen i vandbad og lad den afkøle.
- Del æg i hvider og blommer i to skåle.
- Når chokoladen er afkølet, rører du blommerne ind i chokoladen sammen med din eventuelle smagsgiver.
- Pisk hviderne stive i en anden skål og rør de stive hvider ind i chokoladeblandingen lidt efter lidt.
- Hæld i små serveringsglas og sæt i køleskabet i 2-3 timer. Server evt. med bær.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hej Madbanditten?
Har lige forsøgt at lave en chokomousse, men æg og choko bliver v at klumpe og være grynet.
Er en 85%choko. Kan det være grunden?
Ærgerligt når man lige har kcal og kulh i overskud ??
Trine
Åh det ved jeg ikke lige. Kan chokoladen måske have fået for høj temperatur?
Så kom jeg godt i gang med Keto/Lchf, giver bare mere overskud i hverdagen. Dog skulle der lidt sødt til semifinalen i aften.
Jeg valgte at smelte 100 g chokolade i 1 dl fløde og så røre tre æggeblommer i og vanillepulver. Og så tre piskende æggehvider. Tog en lille portion fra og tilsatte lakrids pulver.
Blev til 5 whiskey glas med 6 g kulhydrat i hver.
Ikke for at ændre på din opskrift, men syntes faktisk det var lettere med fløden så jeg ikke ødelagde chokoladen som normalt og det satte så fint i køleskabet, så tak ??
Det lyder da også fuldstændigt fortryllende :))
Hej ,
Har lige købt din bog og vil gerne i gang med keto livsstilen- tror egentligt nok vil passe mig godt. Jeg tror udfordringer vil ligge for mig, i at undvære søde sager sidst på aftenen, dyb suk! Kan læse herinde på madbanditten nogle rigtig fristende opskrifter på søde lækkerier- men de indeholder nok en del kulhydrater ? Mere en de 30-50 som du anbefaler dagligt.? Mvh ilinca
Ja drop idéen om søde sager og hold dig til Keto-bogen. Trangen til søde sager vil hurtigt forsvinde. Spiser du Keto + søde sager vil du fastholde dig selv i sukkertrang og aldrig opleve den frihed, som man får med Keto.