I dag er det min sidste hele dag i Paris. I morgen flyver jeg hjem til dem derhjemme.
Det har været sådan en anderledes tur end sidst. Mindre magi og mere hverdag. Og jeg ved godt, at det er det, mange har svært ved at forstå. At der kan være noget særligt ved at rykke sin hverdag til Paris. Men det er netop det, der er mit ønske.
Paris på mine præmisser
Jeg har ikke behov for at fare rundt, og der ikke en masse jeg skal nå at se og gøre. For det er ikke derfor jeg er her. Jeg har boet her i to år, og jeg har besøgt byen med få undtagelser hvert år siden. Det, jeg længes efter, er ikke at være turist i Paris. Det er at være i Paris og have en hverdag i Paris.
Sidste år var første gang, siden jeg boede her, at jeg var her så længe som to uger. Og jeg havde svært ved at ryste den følelse af mig med, at der var en masse ting, jeg skulle nå at se, gøre og smage. Som om de ting ville forsvinde, hvis jeg ikke så dem, eller som om jeg ikke ville få chancen en anden gang.
Sådan har jeg ikke haft det denne gang. Jeg ved, at jeg er tilbage igen om et år, hvis ikke tidligere.
Jeg har travet byen tynd, men jeg har også gået den samme tur igen og igen og igen. Ligesom jeg formentlig ville gøre, hvis jeg boede her. Det har været magisk på en anden og mere stilfærdig måde.
Mere tid til eftertænksomhed
Tiden hernede er fløjet afsted, og samtidig er de sidste dage gået sært langsomt.
Jeg har haft fint med tid til både at arbejde og nyde byen. Jeg har ladet vejret diktere, hvornår jeg arbejdede, og hvornår jeg var ude i byen.
Her har været dage med 20 grader og sol, hvor jeg har travet rundt i sandaler og med bare arme og er blevet rød på næsen og skuldrene. Og så har der været dage med 10 grader og regn, hvor jeg har gået i kondisko, med jakke og paraply.
Jeg synes, jeg har haft flere stille perioder og mere tid til eftertænksomhed end jeg havde sidst. Mere tid til at kede mig lidt, føle mig lidt lost og til at føle at tiden stod lidt stille.
Sidst havde jeg forventet det, men det hele forsvandt i min næsten boblende glæde ved at være her.
Jeg har været lige så glad denne gang, men euforien har fortaget sig lidt. Og det har efterladt plads til bare at være og mærke ting. Og det tror jeg har været rigtig godt for mig.
Det kan måske virke mærkeligt på nogen, at jeg vælger at rejse væk fra mand og børn på denne måde, men faktisk bekræfter det mig i, at jeg elsker vores liv sammen. Og det kan man faktisk godt nogle gange glemme, når det hele drukner i praktik og hverdagssysler.
Glæder mig til at komme hjem
Så jeg har det fint med at skulle hjem i morgen, og jeg føler mig på en måde mæt af Paris for nu.
Og jeg glæder mig til at være sammen med mennesker igen og falde ind i min gode Valby-rutine.
Mind mig lige om det om to dage, når jeg bander over konstant oprydning, madlavning, opvaskemaskiner, der skal tømmes og vasketøj, der skal ordnes, ikke?
Så hvad skal jeg lave på min sidste hele dag? Ikke så meget. Jeg skal gå min vanlige tur og nyde det ekstra meget, og så skal jeg arbejde, pakke, spise og sove. Og det er såmænd bare det.
Vil du se lidt billeder? Her kommer et lille udvalg.
Place des Vosges, Marais
Jardin des Tuileries og Louvre i baggrunden
Marais – elsker at de har bevaret de gamle facader
Marais – elsker også at de har bevaret de gamle huse
Ile Saint Louis – her lå min første lejlighed, da jeg flyttede herned i 1997
My happy place…
Det var stort for mig at møde min yndlings street artist, Wrdsmth i Paris, Montmartre
Dramatiske skyer over Notre Dame
Notre Dame set bagfra
Place de la Concorde og La Grande Roue de Paris
Jardin de Reilly-Paul-Pernin
Coulée Verte René-Dumont – en park anlagt på et gammelt jernbanespor hævet op over gaderne
Nå ja, og Eiffeltårnet
En helt vild solnedgang set fra min lejlighed
Det lyder som en dejlig tid i Paris – og smukke billeder :) Jeg kender godt det med at længes efter/nyde hverdagen i en by – har selv boet i udlandet og kan også længes efter mine faste rutiner og steder, vejen til uni, det bedste pizzaria, gåture i den lokale park… ;)
Netop! det er lige præcis de der små dagligdagsting, du beskriver, som jeg savner og som jeg rejser afsted for at få bare en lillebitte snert af igen.
Hej Jane,
Jeg syntes, at det er en fantastisk ide, at du har nogle ugers alene tid.
Jeg har en enkelt gang haft muligheden for at rejse til Tunesien med en hjælper, og det var skønt!
1. Gang jeg var helt alene afsted var jeg på Nil krydstogt. Det var fantastisk!
Min mand og 2 af vores børn er ikke så vilde med at rejse, så vi har flere gange talt om, at jeg kunne tage på ferie med den ældste alene, som hjælper og selskab. Så kunne de andre nyde roen herhjemme uden mig, og civile alle være glade.
Det bliver interessant at læse om dine alene ture fremover.
God tur hjem.
Solskin og tryllestøv
Tina
Min datter og jeg har også allerede aftalt en pigetur, når hun bliver lidt ældre. Det vil være fantastisk at dele sådan en oplevelse med hende.
Tak for din historie Knud. Den rørte mig. Meget velskrevet?
Paris er en vidundelig by. Jeg var 15 første gang jeg besøgte Paris. Min søster var flyttet derned for at studere sprog. I den første uge så jeg “Turist Paris” og ugen efter så jeg så resten af Paris, det Paris hvor alle de “Almindelige Parisere” bor,
Pantin er det område jeg holder mest af. Her bor min søster med hendes mand. Hendes tre drenge er flyttet hjemmefra. De bor ned til en kanal. Der er marked, bagere og små cafeer. På markedet kan man købe alt muligt. Naturligvis friske grøntsager, kød, fisk og østers. Bageren har nogen vidunderlige smagfulde baguetter. Og så behøver jeg ikke mere. Utallige er de baguets jeg har smurt med hjemmelavet mayonaise, skinke, ost, tomat og salat. Det er smovs. Ned i min grønne “Fjælraven” med baqueeten, vand og termokanden med kaffe, en god bog og postkort. Og så ud til en lille cafe, bestille en espresso og så bare side der og glo, læse, slappe af, og skrive tanker på postkort til dem derhjemme. Det var livet for mig i mange år.
Idag gør jeg stort set det samme. Bare herhjemme, gåbenene er skiftet ud med en jernhest og så er det bare med at komme ud i naturen. Yndlings-områderne er Nissum Fjord og Husby Klitplantage.
Nu flytter min søster snart tilbage til Danmark igen, Thorsminde igen. Hun er pensionist til sommer. Så er ringen sluttet. Mange dage vil da fremover komme til at gå med at lave rigtig god mad med frisk fisk og gøntsager. Smøre en madpakke og cykle ud i det blå.
Vinteren kan vi så tilbringe i Bretagne ude ved kysten, hvor hendes mand vil bo.
Hvor er du god, Knud. Man kan virkelig fornemme stemningen igennem dine ord :)