Shepherd’s pie med blomkålsmos


Shepherd’s Pie kan nemt laves i en low carb version. Du udskifter bare kartoffelmosen med blomkålsmos og det er lige før jeg vil sige, at denne opskrift smager bedre end originalen. Men jeg har så heller aldrig været helt tosset med kartoffelmos. Så jeg er måske ikke den rette at spørge.

Shepherd's Pie med blomkålsmos. Low carb opskrift på den populære engelske kødtærte

Shepherd’s pie med blomkålsmos

5 fra 4 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
5
|
35 minutter

Ingredienser

  • 800 g hakket oksekød eller lammekød
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 dl oksebouillon gerne en med lidt kraftig smag
  • 2 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 spsk Worcestershire sauce kan udelades
  • 2 tsk tørret timian
  • salt og friskkværnet peber
  • smør eller kokosolie til stegning

Blomkålsmos

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og rist det i smør eller kokosolie til løgene er klare.
  • Brun kødet ned oveni løg og hvidløg og steg det til det er gennemstegt.
  • Tilsæt oksebouillon og tomatpuré og rør det hele sammen. Lad kødet simre i ca. 20 minutter.
  • Kog blomkålsbuketter i ca. 10 minutter i letsaltet vand.
  • Dræn vandet fra og tilsæt smør og flødeost, lidt salt og timian og blend mosen i gryden med stavblenderen, til den er helt lind.
  • Rør det meste af den revede ost ud i den.
  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Hæld kødet i et smurt ovnfast fad og fordel blomkålsmosen ovenpå. Drys resten af den revede ost ovenpå.
  • Bag fadet i ovnen i ca. 20 minutter eller indtil blomkålsmosen har taget lidt farve i toppen. Hvis du er rigtig kæk, giver du den lige et par minutter under grillen.
  • Lad den gerne lige køle af i en 10 minutters tid, inden du skærer af den. Så sætter den sig lige.
  • Server med noget let og grønt tilbehør, fx en grøn salat eller lidt dampet broccoli.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Shepherd’s pie med blomkålsmos

I denne opskrift har jeg brugt ren blomkålmos, og på den måde bliver den mere low carb/LCHF venlig. Blomkålsmosen har jeg gjort cremet og lækker i konsistensen ved at blende den med smør, flødeost og en smule revet mozzarella. Namme siger jeg bare!

Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis synes, at Shepherd’s Pie er det mest interessante i verden. Men det smager altså faktisk ret lækkert i al sin enkelthed. Den der bagte blomkålsmos på toppen kan altså bare et eller andet. Og så er det en super nem ret, som hele familien kan lide. Og jeg kan godt lide, at grøntsagerne, i det her tilfælde blomkålsmosen, er i et med kødet. Det ryger nemmere ned hos ungerne, synes jeg.

Shepherd’s pie eller cottage pie

Teknisk set tror jeg, at dette er mere en cottage pie end en shepherd’s pie. Det plejer folk i hvert fald at gøre mig opmærksom på ad nauseam i kommentarspor rundt omkring. Nogle folk har det altså for vildt nogle gange😅

Forskellen ligger vist i kødtypen og jeg har brugt oksekød og ikke lammekød. Begge dele smager dog super dejligt.

Genial til foodprep

Jeg bruger tit denne opskrift på Shepherd’s pie/cottage pie til food prep. Dvs. jeg laver en portion i weekenden og fryser den ned i fem små beholdere og så har jeg nem frokost til fem dage.

Så nemt jo… :)

Shepherd's Pie med blomkålsmos. Low carb opskrift på den populære engelske kødtærte

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

28 kommentarer til “Shepherd’s pie med blomkålsmos”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Kære Jane. Så har jeg lavet Sheperd Pie til min mand og jeg. det var så lækkert og delikat, Jeg har et spørgsmål til dig. jeg lavede den som du beskrev med både den ene og den anden slags ost, og en ordenlig klump smør. jeg synes det var meget,meget smags intens, og meget cremet og fed. så da vi havde spist 75 procent af vores portion,måtte vi give op. er det den måde maden normalt virker på? men ros,opskriften er dejlig. Hilsen Berit

    Svar
    • Jeg tror ikke man kan sige om noget er normalt men det er i hvert fald 100% ok at stoppe når man er mæt. Mine portionsstørrelser er jo bare vejledende.

      Svar
  2. Kan denne opskrift gå ind under KETO?
    Er først lige ved at snuse til opskrifter mm omkring KETO, – skal man tælle kalorier og veje portioner osv hvis man spiser efter KETO?

    Svar
    • Hej Berit
      Velkommen – forstår godt det kan virke lidt forvirrende til en start :)

      Det første, der er vigtigt at forstå er at keto ikke handler om at spise bestemte opskrifter. Det handler om at nedbringe sit daglige kulhydratindtag til max 20 g kulhydrat pr. dag. Det er den eneste ufravigelige regel.

      Især i starten kan det være svært at lykkes med uden at tælle.

      Jeg synes, du skal starte med at tilmelde dig MadbandittenPLUS. En af de mange fordele du får er at medlemskabet åbner op for at du kan se energiberegning på alle mine opskrifter. Det gør det meget nemmere for dig at holde styr på. Desuden kan du læse denne guide, som nybegyndere er meget glade for: Guide: Sådan tæller du kulhydrater

      Du kan også alliere dig med den supernemme Keto kostplan bare indtil du får en fornemmelse for det. Det er lidt forskelligt hvilken vej folk foretrækker at gå.

      Svar
  3. 5 stars
    Den er bare skøn, men jeg delte opgaverne, så jeg frøs portioner af sovsen ned (jeg er alene) og idag lavede jeg så blomkålen til, og hældte over en portion sovs og med parmesan på toppen, men af nemhed, fik det en tur i mikroen og det var pragtfuldt! En anden gang vil jeg prøve at sætte det i ovnen efter en bagedag, men det er for mig for dyrt at varme ovn kun for een middag for een person.

    Svar
    • Hej Jane, hvis man melder sig til madbanditten plus, får man så også adgang til de forskellige kostplaner, fx den super nemme KETO?

      Svar
      • Hej Berit
        Nej det gør man ikke. MadbandittenPLUS er et særskilt produkt ligesom mine øvrige produkter er. Dvs. at medlemskabet og mine øvrige produkter ikke er en del af samme aftale.

        Som PLUS-medlem får du adgang til disse fordele:
        – energiberegninger på alle mine opskrifter her på Madbanditten
        – egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
        – adgang til at lave egne personlige madplaner og få genereret en indkøbsliste
        – færdige madplaner (aftensmad) med indkøbsliste (ikke de samme, som dem jeg sælger i shoppen)
        – adgang til at lytte til min podcast
        – printvenlige guides og tabeller
        – en Madbanditten-side uden reklamer

        Håber det giver mening :)

        Svar
  4. 5 stars
    Har lige prøvet denne for første gang. Og jeg har kun et at sige. MUMS. Den er bare lækker. Det er ikke sidste gang jeg laver denne opskrift.

    Svar
  5. Når du skriver at der er 5,8 kh pr portion,er det så pr 100 g du mener,el hvis jeg deler portionen i 5? Ser virkelig lækker ud🤤 har dog ik prøvet den i nu,men den ska helt klart prøves😊

    Svar
    • Det er altid pr. portion. Dvs. i dette tilfælde en femtedel af den fulde mængde. Håber, det giver mening ;)

      Svar
  6. Hej Jane.
    Tak for gode opskrifter.
    Jeg bruger tit blomkålsris fra frost for at spare lidt på forberedelsesarbejdet i de retter, hvor det ikke betyder noget. Jeg kan dog ikke finde en omregning mellem frisk og frossen blomkål. Ved du, om jeg bare skal tage det lige over med blomkålsris i frossen tilstand.
    Bh Lotte

    Svar
    • Hej Lotte
      Godt spørgsmål, det ved jeg faktisk ikke. Jeg har faktisk ikke prøvet at lave mos af blomkålsris. Fungerer det lige godt?

      Svar
  7. Bare for at være vildt krakilsk :-)
    Hvis der bruges oksekød, er det Cottage Pie… og worchester sauce skal kun udelades, hvis man overhovedet ikke kan skaffe det. Det gør noget magisk ved maden…

    Men ellers – så er det på menuen her i dag – dog efter den opskrift, jeg brugte som au pair engang i forrige årtusinde :-)

    Svar
  8. Hej Jane.

    Jeg er helt ny i det her Keto halløj, men meget vild med konceptet. Til dine opskrifter mangler jeg dog en fortegnelse over antal kcal. antal gram af fedt, proteiner og kulhydrater pr. portion.
    Har du det til at stå et sted?

    Ellers en fin blog du har med mange lækre opskrifter :)

    Svar
    • Ja det opgiver jeg ikke i opskrifterne her på bloggen. Det gør jeg til gengæld i min online guide til striks LCHF eller mit 28 dages online forløb :)

      Svar
  9. Hele to bøger i støbeskeen, nu kan jeg næsten ikke få hænderne ned.
    Jeg er ret “kræsen” med opskrift/kogebøger, de skal have det rette format, sider der er lidt blanke, flotte billeder og nemme opskrifter hint hint, dine har det hele og de ligger alle på rad og rækker under sofabordet, engang imellem bliver det taget med i seng. Har ofte fået af vide at det er mærkeligt at læse opskrifter som godnat læsning, det er noget sludder og dine bøger indeholder jo også en masse andet. Jeg glæder mig.
    Irma har ofte hakket lam på frost, tit er det også økologisk.

    Svar
    • Åh jeg er så enig. Kogebøger skal virkelig være indbydende! Jeg har heldigvis dygtige folk til at sikre den slags :)

      Og tak for tippet med lam! Det vil jeg kigge efter næste gang jeg handler!

      Svar
  10. Mums hvor lækkert Jane. Men det du har her, er ikke en Shepherd´s pie. Det er en Cottage pie, forskellen ligger i at Shepherdens laves med hakket lam hvorimod Cottagen laves med hakket okse. Men visse vasse den skal prøves og jeg er vild med alle de lækre opskrifter du har gang i for tiden, det er så motiverende og inspirerende. Ville elske den der bog om hakkekød opskrifter du havde i tankerne på et tidspunkt.

    Svar