Sesamkylling med spicy tomatsauce


I denne uge er der mad fra Middagsfred. Og tak for det. Kvaliteten og kreativiteten i aftensmaden er markant højere og bedre de uger, hvor de leverer. Skulle man egentlig gå over til levering alle uger? Tænketænke… Må spørge de andre i husstanden.

I  går lød menuen på sesampaneret kylling med spicy tomatsauce. Middagsfreds opskrifter, som jeg ikke følger slavisk men som mest bruger som inspiration, er som regel simple men enormt smagfulde. Denne ret var ingen undtagelse. Et simpelt måltid mad, men det smagte bare virkelig lækkert.

Kyllingen var lårfilet. Jeg ved egentlig ikke, om man kan købe det i Danmark, men lårkødet er jo mere saftigt og lækkert. Det er nogle lidt underlige klumper, men det er vel sagen uvedkommende. De blev vendt i pisket æg og rullet i en blanding af sesamfrø, salt, timian og paprika. Godt blanding i øvrigt. Stegt i godt med smør.

Sesamkylling med spicy tomatsovs

Spicy tomatsauce

Føj til favoritter Udskriv Pin
1 portion (400 g)
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hvidløg, chili og rødløg blev sauteret i olie i en kasserolle sammen med lidt saft fra tomaterne. 3 min. simren.
  • Herefter hældte jeg tomaterne i og tilsatte lidt salt, peber, cayennepeber og en smule birkesød for at fremhæve tomaternes smag.
  • Den fik lov at simre i 15 min. imens kyllingerne stegte på panden.
  • Til sidst hældte jeg en sjat fløde i saucen, fordi jeg havde en lille rest og gav den et sidste opkog.
  • Jeg fik hakket sommerhvidkål til og blev mæt, tilfreds og glad.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Sesamkylling med spicy tomatsauce”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Har kigget nøje på dine anvisninger. Kan ikke finde en tabel over indhold af kulhydrat? Har købt din bog, Spis dig mæt og glad, og jeg føler mig inspireret. Men mangler tabel, da jeg meget gerne vil tabe mig.

    Svar
    • Nej, det har jeg ikke. Jeg tror ikke så meget på det her med at tælle, måle og veje sin mad. Spiser man LCHF i sin reneste form (grøntsager, kød, fede mejeriprodukter og naturligt fedt) vil ens kost blive low carb helt uden at man behøver at tælle noget. Hvis man gerne vil have en tommelfingerregel at gå ud fra, kan man gå efter at købe/spise madvarer, der indeholder max 5 g kulhydrat pr. 100 g. Hertil kan man evt. lægge en lillesmule nødder og bær og så lander man faktisk et godt og fornuftigt sted :)

      Svar