Når man hverken kan finde på noget at sige eller noget mad at lave, kan man altid tage en omgang med kødsovs. Det slår aldrig rigtig fejl.
Det er lige som med ægteskabet, karrieren, moderskabet og alt det andet, der optager os. Nogle dage står den på østers og lækre røde bøffer og andre gange står den på kødsovs. Nogle dage med baconstykker i. Og sådan går livet lidt op og ned.
Men I behøver nok ikke nævne for min mand, at jeg sammenligner vores ægteskab med kødsovs. Noget i mig siger, at han ikke ville forstå…
Samme mand har i øvrigt spoleret undertegnedes nattesøvn med først at hoste den halve nat, og derefter speedsnakke i søvne den anden havldel. Da klokken var 03.30 kapitulerede jeg og tog dynen under armen og gik ned på sofaen. Her tilbagte jeg så 1½ time med at spekulere over arbejdet i stedet for a sove (clever move), indtil jeg endelig faldt i søvn kl. 5.00. Havde derfor seriøs kvalme, da vækkeuret ringede 5.30.
Men hvad? Det er fredag, og dagen er spækket med møder, så den er nok forbi, inden jeg når at opdage, at jeg er for træt til at gå på arbejde. Og så er det weekend. Weekend uden planer. Og efter weekenden er der kun 8 arbejdsdage tilbage, før end jeg vender snuden mod dette….
Der tror jeg ikke, man ligger søvnløs om natten og tænker på, om man nu også huskede at lave forarbejdet til den internationale medieanalyse, man skal præsentere i næste uge…
Hej Jane
familien skeler også til mig hvis jeg spiser bøf til morgenmad, men de får nu ikke noget af den grund.
Pandekagerne er supernemme:
2 bananer (modne) moses, et æg røres i og til sidst 1 stor spiseskefuld mandelsmør (jeg bruger Terrasana Witte Amandelpasta)
Steges i smør til de er lysebrune i kanten, pas lidt på når du vender dem, de er lidt sarte.
Riv gerne lidt citronskal i plus et par saltkorn, de bør nok også have lidt syrligt til.
ps min hund kan ikke lide dem :)
Tak for det, Lars. De lyder lækre. Tror lige jeg må ud og skaffe et par bananer til huse :-)
Hej Jane,
Først mange tak for din blog som jeg læser med stor glæde.
Og så en kommentar om kødsovs, det har i mange år været et silver-bullet måltid -altså det måltid jeg kan spise 24/7 unden at blive alt for træt af det. Samtidig er det en fortrinlig måde at få ryddet resterne ud på (-og nej jeg tror heller ikke at min hustru ville synes om den ægteskabelige sammenligning.).
Har i øvrigt lige været heldig med Banan/mandel pandekager
venligste hilsener og god ferie
Lars
Hej Lars og tak for din kommentar.
Kødsovs 24/7, tjah, det tror jeg såmænd også godt jeg kunne. Jeg har tidligere spist “aftensmad til morgenmad”, hvilket jo i nogle kredse er meget moderne. Men familien skeler altså lidt til mig, når jeg sidder der og skærer i en rød bøf fra morgenstunden, men pyt nu med det ;-)
Banan/mandelpandekager lyder dejligt. Vil du dele opskriften?
Søde Jane det er BESTEMT også i orden :)
Jeg synes det er helt OK at synes ens job er surt og for meget…..
Egentlig er vikvinder ofte for dårlige til at skrive NÅR tingene er sværre ( jeg er i hvertfald lidt af en flinkeskole pige på det punkt)
Så jeg synes det er helt fint at erkende at livet nogen gange er mest l….. og kødsovs :)
Nu er jeg ret ung og uden børn og uden ansvar og uden alt muligt, jeg ikke ved noget om endnu – men som jeg glæder mig til og ikke glæder mig til – men hver gang jeg læser dine indlæg (som jeg gør ofte, fordi de er interessante, ærlige og varme), tænker jeg at du har så meget godt omkring dig. Din mand lyder for det første helt fænomenal, dine børn ser dejlige ud og har hinanden og en Wii til at underholde sig – du har fundet en måde at spise på, der synes at være god for din krop – men det der arbejde. det lyder som om, det sluger al din energi – og sjældent giver dig noget tilbage? Jeg ved ikke; altså – det er en kliché, men livet er ok kort og nu keder jeg jo overhovedet ikke til jeres økonomiske situation, men kunne du forestille dig at finde noget andet – mindre krævende? mere DIG?
// C
Hej Caro – og tak for din fine kommentare og dine pæne ord.
Du har på mange måder ret i det med arbejdet. Og så igen. For der er selvfølgelig også rigtig mange gode ting ved mit arbejde, som jeg holder meget af. Problemet med mig er, at jeg ikke er så god til at få skrevet de gode ting. Det er de svære ting, der får mig til at fare til tasterne.
Jeg er en ny forfølger, og jeg må sige, at jeg synes godt om det jeg læser herinde. Hvis jeg ikke gjorde, havde jeg heller ikke fulgt din blog. Eller skrevet at jeg godt kunne lide den, det ville ko være løgn og latin. Nobody likes a liar!
Anyhoo, hej Jane! :)
Tak Ria, for den søde kommentar :-)
Hej Jane,
Det er bare et skænt billede af det, jeg også husker fra Thailand. Jeg ved ikke, om du tidligere har skrevet, hvilken ø eller hvilke øer I skal besøge derude (har læst noget med en nat i Bangkok)?
Jeg er bare en lille smule misundelig for ikke at sige MEGET misundelig!
Håber i hvert fald I får en fantastisk tur og NYD DET.
God weekend!
– frk. sveske
Hej Sveske. Vi skal på Koh Mak og Koh Chang i år. Det er ude på østkysten tæt ved Cambodjas kyst. Det er ren afslapning derude. Can’t wait! :-)
Hej igen kære Jane,
Vi boede på Koh Chang for 1 år siden og var vist også forbi Koh Mak på speedbådsturen. Der var nemlig også dømt REN afslapning, da vi var afsted = SKØNT!
– frk. sveske
Vi var også på Koh Chang sidste år og det var jo himmerige. Vi besøgte også hurtig Koh Mak, som jo er lillebitte. Det bliver pragtfuldt at komme tilbage. Intet mindre :-)