Se Madbandittens nye design!


Som jeg har nævnt et par gange før, har bloggen her lidt under, at interessen for at besøge siden var større, end hvad siden kunne håndtere. Det er jo selvfølgelig dejligt, synes jeg og tak for det, men det er jo også sygt irriterende, at siden gik ned i tide og utide. I sidste uge flyttede bloggen derfor til en ny server, som bedre kan håndtere trafikken, og det er jo med is i maven, at man gør sådan noget. Og det er da heller ikke gået helt uden udfordringer, fx er der en HEL MASSE billeder, der pt. melder fejl, men det er noget, vi arbejder på at rette.

Ved samme lejlighed valgte jeg, at bloggen skulle have et nyt design, fordi, let’s face it, det gamle var grimt. Det design blev lagt på i går aftes. Jeg synes, det er rigtig fint, og jeg er rigtig glad for det. Vi har samtidig flyttet rundt på en masse ting omme i baglokalet, så siden er lige nu fyldt med fejl, billeder, der mangler, forkerte links etc. Bær over med os her i den første tid! Vi knokler for at få alting på plads. Til gengæld kan I glæde jer over, at siden nu er responsive, hvilket vil sige, at den er læsevenlig på alle platforme, inkl. iPhones og tablets. Når vi er færdige med arbejdet, bliver siden også nemmere at navigere rundt i og forhåbentlig bliver det også nemmere at finde det, man leder efter.

Så tag godt imod den nye Madbandit og bær over med børnesygdommene her i starten!

PS: Snyd ikke dig selv for at se den nye forside også! Find den her: Madbanditten.dk

 

 

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

20 kommentarer til “Se Madbandittens nye design!”

Skriv en kommentar

  1. Dejligt at du har fået det hele til at fungere. Jeg er måske den eneste, men jeg ku godt li det gamle design. Og synes.. sorry.. at det her er frygtelig kedeligt. Det gamle havde personlighed. Det her er bare… hvidt.

    Svar
  2. Synes din side er blevet super fin, men er det bare mig der ikke kan finde en søge funktion (ihvertfald fra IPhone af)?

    Svar
  3. Jeg brugte også søgefunktionen og billederne der var i menuen i venstre side rigtig meget, og som nu er væk på Tlf…. Snøft!!!

    Svar
    • Ja, sidebaren forsvinder desværre som en del af et responsive design. Søgefunktionen synes jeg skal være der, så den tager jeg med videre.

      Svar
  4. Virkelig flot og lækker :)
    En lille mikroting som jeg synes er super lækker er at man kan se før man går ind på et indlæg at der er nogle der har skrevet kommentarer.
    Det kunne man før, men igen det er en mikro ting :)

    Svar
  5. Fin side :)
    Men er der problemer med iPad? Jeg har læst med et lille stykke tid nu og det har ikke været problemer før. Det tager virkelig lang tid at åbne en side og alle dine fine ord og billeder hopper og danser på skærmen imens. Og når den endelig åbner, så lukker Safari ned :(

    Svar
  6. Den er rigtig fin og enkel. Jeg kan ikke længere åbne indlæggene fra bloglovin, så det vil jeg lige gøre opmærksom på, hvis du ikke allerede ved det.

    Svar
    • Nå ja, det var der faktisk en, der nævnte! Det skal vi klart have kigget på!!

      Ooog så testede jeg det lige. Jeg kan godt. Gad vide hvad det kan skyldes?!

      Svar
  7. Sikke fint og enkelt design – det passer godt sammen med budskabet om rigtig mad.
    Og så er det bare så sejt, at du lige har 3 bøger, du kan smide på forsiden! – jeg er så glad for mine tre udgaver.
    Jeg glæder mig til at følge med her i dit nye rum.

    Svar
  8. Din nye hjemmeside ser godt ud, men jeg gik netop ind fordi jeg også lige ville spørge dig om noget. Hvor skal jeg skrive det jeg ville spørge om?
    Så nu gør jeg det her!!!
    Hvad er cacaomasse? Og hvor kan det købes? Har prøvet Helse og B-Organic i Herning, men de aner det ikke, og de mener jeg bare skal blande Raw cacao i cacaosmør, og så må det være cacaomasse???
    Mvh. Mona.

    Svar
  9. Fedt med nyt site og forhåbentlig en mere stabil side :). Jeg var herinde igår på min telefon savnede lidt søgefeltet. Kan vi få det på igen? :-).

    Svar