At gå igennem Samariakløftens 18 km i råt bjergterræn er en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv, og det var grunden til, at vi rejste til Kreta i september.
Som du måske kan huske, havde vi en vandretur i bjergene i Frankrig i sommer, hvor vi for vild, og turen blev dobbelt så lang som oprindeligt planlagt. Well, det var jo en udmærket træning til turen igennem den lange og rå kløft på Kreta.
Jeg havde gået Samariakløften tre gange forinden. To gange i juli/august på ferier, da jeg var teenager og en gang med Søren i september for fem år siden.
Det er ikke uden grund, at jeg har gået den samme tur så mange gange. Det er fuldstændig fantastisk! Som i noget af det mest fantastiske, jeg har prøvet. Og jeg gør det igen en dag. Det er stensikkert!
Samariakløften – hård, men smuk tur
Men det er også hårdt! Ikke bare at gå de 18 km, som faktisk vist i virkeligheden kun er 16.7 km, men hele dagen er hård, fordi den er så lang. Vores dag startede med, at vi blev hentet på vores hotel kl. 6.30, og vi var først hjemme igen kl. 22.00. En lang dag for os allesammen men især for to ellers ret seje 10-årige.
Der findes masser af gruppeture, man kan tage på, men vi rejser hellere alene. Vi vil gerne være fri for at starte ud i kløften med en masse andre på samme tid. Af samme grund kørte vi også op, så vi startede ud ved solopgang, hvor kløften åbner.
I dette indlæg vil jeg prøve at beskrive, hvordan en selvplanlagt dag igennem Samariakløften foregår. Fra Chania til Samaria og tilbage igen.
Samaria – time for time
6.30: Afhentning fra hotel
Vi havde læst os til, at en tur fra vores hotel udenfor Chania til Samaria kostede 60 Euro men da hotellet ville have 100 euro for at booke taxien til os, endte vi med at lave en aftale med ham, vi havde lejet bil af dagen forinden’s fætters bror. Yes, Greek family style, når det er bedst.
Kl. 6.30 holdt han udenfor vores hotel. Vi havde forinden spist solid morgenmad (æg, skinke, ost og grønt) og var klar til afgang.
7.30: Ankomst til Omalos Plateauet
Det tager ca. en time at køre fra Chania til Omalos Plateauet, som er det sted i bjergene, hvor Samaria starter. Ved indgangen til kløften køber man en indgangsbillet, som kontrolleres igen ved udgangen.
Det var koldt, da vi startede ud, så vi tog alt vores medbragte tøj på. Husk, at dette var i september og ikke i den varme sommersæson. Temperaturen steg dog hurtigt, da solen kom rigtigt op.
7.30-9.00: Nedstigning
De første halvanden time af turen går man nedad. Man går på stier med grus og sten. Stenene er glatte og ruller, så det gælder om at gå forsigtigt, hvis man ikke vil glide eller falde.
9.00-10.30: Mere nedstigning
De næste halvanden time går lidt op og ned. Terrænet er blevet en anelse jævnere med skovstier ind imellem men stadig også med mange sten. Først ca. 2,5-3 timer efter start, har man fornemmelsen af at være helt nede i bunden af kløften.
Det kan virke en anelse demotiverende, at man nu har gået i tre timer, men at kilometerstenene kun siger, at man har gået 7 km. Men så tager man lige temperaturen på familien, og de er heldigvis stadig ved godt mod. Sejeste hold at gå Samariakløften med!
10.30-12.00: bunden af kløften – højdepunktet!
Her vandrer man nede i Samariakløften. Underlaget er sten, og man går forsigtigt fra sten til sten. Dette er i mine øjne turens højdepunkt. Det er som at være skudt millioner af år tilbage i tiden. Det er afsindigt smukt!
Normalt går man langs en “flod” nede i kløften, men den var næsten helt udtørret denne gang.
Når der en sjælden gang er noget, der ligner en almindelig sti, man går på fremfor at balancere fra sten til sten, nyder man at få tempoet lidt op.
Bjergsiderne på hver side kommer tættere og tættere på hinanden. Bemærk, hvordan de ændrer sig, både i struktur og farve. Det er afsindigt smukt! Og man føler sig lillebitte i forhold til de store massive bjerge.
Til sidst kommer man til “Jernporten”, som er det smalleste sted på turen.
12.00-13.00: afslutning
Efter jernporten åbner bjergene sig op, og man begynder at kunne ane havet ude i horisonten. Og så lige pludselig ved ca. 13-14 km stopper kløften. Man afleverer sin entrébillet, og der er restaurant og mulighed for at tage en bus ned til båden i Agia Roumeli, hvilket man selvfølgelig ikke gør, fordi man er så bad-ass, at man jo går de resterende kilometre derned.
13.00: Agia Roumeli
Byen for enden af kløften hedder Agia Roumeli, og her er et par restauranter, hoteller og en strand. Stranden er en sort grusstrand med flere sten, og det sorte sand bliver brændende varmt i solen, og det er virkelig ubarmhjertigt for de ømme fødder, men vandet er klart og koldt og frisk.
Man er fanget i Agia Roumeli indtil kl. 17.30, hvor den eneste færge derfra sejler. Du kan ikke komme væk fra byen på anden vis.
Billetkontoret åbner kl. 14.00, så vi spiste frokost først og fik en is, og herefter købte vi billet og gik på stranden, hvor vi slappede af, fyldte maverne med frappé og friskpresset appelsinjuice og badede resten af eftermiddagen.
17.30-19.00: sejle fra Agia Roumeli til Chora Sfakia
Sejlturen varer 1,5 time, og herefter bliver du sat af i en by, der hedder Chora Sfakia, som er forbundet med veje over bjergene tilbage til Chania.
19.00-21.00: bus til Chania
Her gælder det om at være vaks. De fleste på båden er en del af en organiseret tur, der har en bus, der venter på dem i Chora Sfakia, men det havde vi jo ikke, så vi skulle med en offentlig bus. Og her er kun de pladser, der er.
På parkeringspladsen, hvorfra alle busserne kører, er der fyldt med mennesker, som leder efter deres bus og midt i virvaret står altså en mand og sælger billetter. Så spot ham og få købt billetter til Chania. Så er du nemlig klar til at stige ombord, når bussen ankommer. Vi var ikke så tjekkede og fik de sidste fire pladser i bussen.
Turen med bussen er lang og kedelig, og det eneste højdepunkt var den fuldstændigt vilde og fantastiske solnedgang over havet.
Hvor vild er den udsigt lige? Billedet er endda taget igennem en fedtet busrude!
Busturen varede i alt to timer, ungerne sov en del af turen, og først kl. 21.00 var vi tilbage i Chania. Vi nappede en hurtig bid mad og tog en taxa hjem til vores hotel.
Næste dag var vi ømme i benene og holdt derfor hviledag ved poolen og stranden.
Vigtige tip til vandring i Samariakløften
Gode sko
Drop alt om at gå igennem Samariakløften i sko med tynd gummisål eller andre det-går-nok-sko. Du har brug for et par sko med god bund gerne rigtige vandrestøvler eller et par gode kondisko med en fast bund. Vi vandrede i Nike Free, og det er langt fra optimalt, da bunden er for tynd, og du sådan cirka mærker hver eneste sten – og der er mange sten på den tur!
Gode rygsække
Vi havde hver vores rygsæk så alle hjalp til at bære de ting, vi havde med. De voksne bar selvfølgelig mest, men ungerne bar selv deres håndklæde + badetøj, lidt vand og noget af maden. Jeg er ikke vant til at gå med rygsæk og havde lidt ondt i skuldrene i dagene efter, så væn dig evt. til det inden.
Vand
Der er kilder undervejs hvor du kan tappe frisk vand, og det er angiveligt fint og rent. Vi er ikke helt trygge med det og har eget vand med. Vi havde 1 liter vand med pr. person + to halve litersflasker, som vi havde frosset, og som var is, da vi startede ud. Igennem turen tøede de op, og det var dejligt med noget iskoldt vand. Går du turen i juli/august, får du brug for mere vand end 1 liter pr. person.
Mad – hurtig energi salt og sukker
En bid mad til den lange tur er også en god idé. Selv spiser jeg ikke rigtigt når jeg vandrer, men ungerne spiste lidt brød. Her foruden havde vi peanuts med (dejligt med salt), to energibarer med dadler og nødder købt i et supermarked hernede og saltlakridser fra Bülow, som vi havde købt med hjemmefra. Især på den sidste time af vandringen, hjalp det på energien at få lidt sukker indenbords.
Toiletpapir
Der er toiletter = aflukket hul i jorden flere steder på ruten. Men hav dit eget toiletpapir med.
Badetøj + håndklæde + solcreme
Det får du brug for når I skal hænge ud på stranden i Agia Roumeli. Et par strandsko kunne også være rare at have men om de er værd at slæbe på, ved jeg ikke rigtigt.
Nødhjælpskasse
Det er nemt at glide og falde i kløften så hav altid en lille toilettaske med med plastrer, renseting, desinficering, bandage etc. Du gider heller ikke have ødelagt turen af et par sko, der gnaver, så vi havde en række forskellige Compeed-plastre med. Vi fik dog ikke brugt nogle af tingene denne gang, men da jeg faldt på vores bjergvandring i Frankrig og virkelig slog min hånd, kunne vi godt have brugt den.
Evt. kasketter
Det er rart med kasketter der kan give en smule skygge, når solen begynder at bage eller på færgen hjem, når I har været i solen hele dagen.
Evt. et par trøjer
Vi vandrede som sagt i september og på den tid kan det være koldt om morgenen. Da vi startede ud i kløften kl. 7.30, var der nok ca. 16 grader. Vi tog derfor alt vores tøj på. Temperaturen steg dog lynhurtigt efter solopgang og efter en halv time, gik vi bare i t-shirt og shorts/løbetights.
Evt. brækposer
Hvis nogen har tendens til køresyge så medbring brækposer, klud og papir. Både til og fra Samaria er det bjergkørsel. Silas, som ellers bliver køresyg så nemt som ingenting, klarede dog begge veje uden køresyge.
Det var alle mine bedste tip!
Mere end noget andet håber jeg, at indlægget her har givet dig lyst til at kaste dig ud i vandreturen igennem Samariakløften, hvis du en dag kommer til Kreta. Du må ikke snyde dig selv for denne oplevelse. Jeg var helt høj i flere dage efter. Det er virkelig noget helt særligt!
Samaria-kløften er absolut en fantastisk vandretur. I vores familie har vi altid kaldt Samaria-kløften for den smukkeste og hårdeste tur, vi nogensinde har været ude på! Av mine ben, lægge og numse dagen efter! :-) Har altid svoret, at det gør jeg aldrig igen, men dine smukke billeder frister da en smule ;-)
God weekend!
Skøn beskrivelse og dejlige billeder, vi har været der … i 1999 i efterårsferien, dog kun min mand og vores piger gik gennem Samaria, jeg turde ikke gå med derned pga det med kondien :-) -Men om lidt tager vi alle 4 til Santorini, 4 timers sejlads fra Kreta, den mest fantastisk ø med smukke udsigter. Vil dog også gerne til Kreta igen, men så østpå, hvor der skulle være mere goldt, men alle landskaber er jo smukke på deres egen måde.
Tak for beretning og billeder !
Jeg var lige tilbage i kløften fraviges tur i august (på yngste søns 18 års fødselsdag). Dejlige billeder og beskrivelse :) Hvis jeg skal tage turen igen, så skal det IKKE være højsommer.
Wow…igen flotte billeder. Jeg må klart til Samaria igen en dag!!!
Fantastisk beskrivelse og billeder. Jeg fik genopfrisket vores tur gennem kløften sidste sommer.
Jeg gør det også gerne igen – og gerne i september – det var en varm tur at gå i starten af august.
Og det med køresyge – det passer. Vi stoppede ind lige før kløften, hvor vi kunne købe morgenmad (det var en arrangeret tur, gennem rejseselskabet) Det var godt at komme ud af bussen, og skønt at det var så køligt (så kvalmen næsten forsvandt).
PS glemte at skrive at vi drak vandet undervejs fra kilderne – ingen syge og det smagte godt og var dejlig koldt.
Ej super dejligt at vide. Så kan det være, vi slæber lidt mindre næste gang! :)
wow! Ved du hvorfor det hedder samaria? Er det mon Samaria der nævnes i Bibelen?
Nej, det ved jeg faktisk ikke. Jeg er heller ikke så velbevandret i Biblen. Hvilken rolle spiller samaria der?
Historien bag samariakløften oprinder fra den græske mytologi.
Og kilderne i kløften fejler intet:) 3000 mennesker går der hver dag i højsæson. Det er spild af ressourcer at slæbe på vand
Jeg kender også kun Samaria-historien fra den græske mytologi. Og tak for tip med vand!
Samaria var/er et område i Israel, og lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som Jesus fortæller, handler om en mand fra Samaria, som hjælper en mand, der er blevet overfaldet, efter at 2 fromme mænd er gået forbi ham. Historien er overraskende for jøderne, fordi de så ned på Samaritanere og ikke brød sig om, at Jesus lod en samaritaner være “helten”. Men altså det har ikke noget med Kreta at gøre ;) Det var dagens bibellektion!
Vidste bare, jeg kunne regne med dig, Louise!! Tak for opklaringen!:)
Yes, kirkemusiker/madblogger altid til tjeneste! ;)