Disse saltlakrids-mandler smager afsindigt godt og de er perfekte til lige at tage den søde trang. Så har du lyst til lidt sofasnacks, når du sidder der fredag aften og ser Vild med Dans (indrøm det nu bare, du ser det også!), er disse saltlakrids-mandler et virkelig godt bud.
Ingredienser
- 1,5 dl vand
- 2 tsk salt
- 1 spsk lakridspulver
- 200 g mandler
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 150 grader varmluft.
- Hæld vand, salt og lakridspulver på en pande og lad det koge op, imens du pisker lakridsklumperne væk.
- Tilsæt mandlerne hertil og rør rundt, indtil vandet er fordampet.
- Fordel nu mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og tør dem i ovnen i ca. 20 minutter. Rør evt. lidt i dem undervejs.
- Tag ud, lad afkøle og drys evt. lidt ekstra lakridspulver på før servering. Opbevar i et tætsluttende glas.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Saltlakrids-mandler – en sød og sund snack
De er også gode, hvis du lige synes, du skal have et eller andet om eftermiddagen, når energien begynder at sætte kurs nedad. De er salte men har også lidt sødme fra lakridspulveret og tilfredsstiller på den måde både den salte og den søde tand.
Jeg er ikke den store fortaler for hverken snacks eller søde sager, men som alt andet i livet, er der tale om en afvejning. Og er alternativet at du spiser noget sukkerholdigt, giver jeg min stemme til saltlakrids-mandlerne i stedet.
Oplever du at vægten står bomstille, er hverken snacks eller mandler din ven.
Idéen – og opskriften – til mandlerne har jeg fået serveret af en læser, der kommenterede her på bloggen for efterhånden længe siden, og jeg syntes, det lød nemt og lækkert. Og det er det virkelig. Fremgangsmåden ligner meget den til saltede mandler – bare tilsat lakrids.
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Bare lækkert, bruger dem når jeg faster om morgenen, men alligevel ikke kan holde mig til frokost.
Hvis du nu har en de airfryer, med en kurv til pommes frites, der drejer rundt.
Så tager man 2 spsk lakrids pulver, 1 spsk salt og rører det til en paste med 2-3 spsk vand. Rører 200g mandler godt rundt så alle er dækket. I kurven med det, ind i ovnen på rotation 160 grader i 24 min. Så nemt så nemt
Jeg kommer også 4-5 dråber stærk chilli sovs i 😋
Jeg må simpelthen snart overgive mig og få en airfryer. Der er så mange, de tipper mig om ting, jeg kan bruge den til❤️❤️
Hej Jane
Er det alm salt du bruger i dine salt lakrids mandler?
Mvh Vivi
Mjaah altså almindelig i den forstand at det er havsalt fx. Jeg bruger aldrig almindeligt bordsalt. Det kan man dog formentlig godt men jeg vil gerne have de naturlige mineraler med.
Sindssygt det var saltet
Jeg har med stor fornøjelse brugt dine opskrifter på både salt mandler og lakridsmandlakr.
Denne gang blev de ikke sprøde, men lidt bløde i det.og det var ingen succes
Hvad har jeg mon gjort forkert ?
Mit bedste gæt er at du ikke har tørret dem nok..
Hej ?
Hold nu op de jo helt overdrevet gode! Tak for dine generelt super lækre opskrifter? har købt keto bogen og spis dig glad. Jeg elsker dine bøger og hele konceptet er lige mig. Stor ros til din meget omfattende hjemmeside, hold nu op der er meget god viden at hente, tak for det. Jeg er i uge 3 på keto og det går strygene.
Tak
Mange hilsner
Tina
Hvad nu hvis man ikke har en ovn – kan man alternativt riste dem tørre på panden i stedet?
Det tror jeg faktisk ikke… :-/
Tak for en skøn opskrift.. De bliver lige gode hver gang :)
Jeg forelskede mig i dine saltlakridsmandler en gang jeg var i mødregruppe og måtte bare have opskriften med hjem, nu er den cirkuleret rundt i hele omgangskredsen.
Jeg håber det er okay jeg deler opskriften på min blog og linker til din side.
Vh Camilla
Ej hvor fedt! Tak Camilla! <3
Neeeeeej. Vi ser ikke vild med dans.haha
Kan de laves i ovn uden varmluft?
Har lige lavet en portion, men havde ikke nok mandler så lavede en blanding med hasselnødder og mandler… MUUUMS hasselnød lakrids smager lidt hen af popkorn og så stadig af lakrids, hold nu op det er godt er faktisk mere vild med hasselnød udgaven end mandel udgaven. KÆMPE HIT og manden kan ikke lide lakrids så for dem helt for mig selv, he he….
Årh lækkert med hasselnødder! Det må jeg prøve!
Synes at have hørt at de gode fedststoffer ødelægges i mandler ved høje varmegrader som her? Ved du noget om det?
Uden at vide det helt med sikkerhed, mener jeg, at temperaturerne skal være højere, før det er et problem. Især når mandlerne er brugt hele, er temperaturen indeni dem også lavere end selve ovnens temperatur. Er mandlerne malet til mel, vil jeg være forsigtig. Jeg bruger som tommelfingerregel at holde mig under 160-170 grader, når der er nødder involveret.
Hej. Disse ser virkelig dødlækre ud og må bestemt prøves ;-)
Er vild med soyamandler, har du prøvet dem?
Oh My God! de er to die for….er vild med dem :)
Hej. min ovns varmluft er ikke for god. kan man undlade varmluft. Skal til at lave dobbeltportion her til jul.
Det tror jeg godt, du kan.
De er virkelig gode – har du opskrifter på andre mandel-udgaver? Har en med kakao og en med salt selv….
De er top lækre.
Tog en portion med til veninde-hygge, og alle skulle ha’ opskriften
Nej det gør jeg bestemt ikke, men føler mig meget fristet af dine SALTLAKRIDS-MANDLER og skal prøve at lave den til en god action film.