Saltkaramel is


Jeg har en svaghed for saltkaramel is. Nej, lad mig sige det på en anden måde. Jeg har en svaghed for saltkaramel. Der er noget med den søde, salte, fede smag, der fuldstændig rammer et bliss point i min hjerne.

Saltkaramel is - cremet vaniljeis med karamelsauce med havsalt

Saltkaramel is

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
2 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Sørg for at du har lavet portionen med karamelsauce inden du starter.
  • Pisk æggeblommerne med Sukrin, til de er luftige og lyse i en skål.
  • Pisk fløden til let skum i en anden skål.
  • Bland karamelsaucen i æggemassen og vend det herefter i flødeskummet.
  • Kør isen på ismaskine og frys færdigt i fryseren.

Noter

TIP: smelt evt. lidt mørk chokolade og stænk over isen ved servering. Mon Dieu, som man siger i Frankrig!!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Cremet vaniljeis blandet med saltkaramel

Det synes jeg faktisk ikke er en god ting. Altså  bortset fra i øjeblikket, hvor jeg synes, det er en fremragende ting. Men at sødt, salt og fedt tilsammen kupper hjernen er ikke nyt og det er noget, størstedelen af alle fødevare(junkfood)producenter spekulerer i.

Jo mere, du spiser, jo flere penge tjener de.

Og det var jo sådan set en virkelig dårlig introduktion til en virkelig lækker is-opskrift. Jeg har lidt at lære om markedsføring, kan man sige ;-)

Ikke desto mindre er dette en overlækker is. Dejlig cremet vaniljeis blandet med den gode saltkaramel, og vi har den lækreste saltkaramel is.

Og hvis du ikke fik læst indlægget om alle de italienske is, jeg spiste i min ferie, kan du lige stikke over og gøre det lige HER.

Opskrift på saltkaramel-is

Og med denne opskrift følger samtidig et løfte om, at min ismaskine skal være meget nemmere tilgængeligt, når vi til efteråret flytter ind i mit nye køkken. Hus. Jeg mener hus.

Saltkaramel is - cremet vaniljeis med karamelsauce med havsalt
Saltkaramel is - cremet vaniljeis med karamelsauce med havsalt

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Saltkaramel is”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det kan du altid godt. Det bliver bare bedre på ismaskine. Uden ismaskine sætter du den bare i fryseren og hvis du er supertjekket, rører du i den ca. hver 20. minut i de første timer efter indfrysningen.

      Svar
  1. Jeg har flere af dine kogebøger, men manglede opskrift på flødeis. Fandt så den med saltkaramel, min favorit, men hvor finder jeg opskrift på karamelsaucen med salt?
    Bedste hilsener
    Alice

    Svar
    • Undskyld, nu er det på plads. Jeg har grøn stær, og er derfor ikke så meget på computeren. Måtte også framelde PLUS, men dine kogebøger er fremragende.
      Efter sygemelding står den på Saltkaramelis!!
      Mange hilsener og tak
      Alice

      Svar
  2. Holy – den er god… Jeg er fan :-)
    Jeg kommer til at tænke på, hvad Sukrin-sirup gør i forhold til kulhydrater? der er alligevel 21 g pr. 100g…

    Svar
    • Jeg spiser meget sjældent sødemidler og er derfor ikke helt opdateret på nye produkter. Mit gæt her er dog, at en del af de 21 g vil være uoptagelige kulhydrater, fordi de kommer fra erytritol (den sukkeralkohol, som Sukrin består af). I Danmark deklarerer vi sukkeralkoholer som kulhydrat men erytritol passerer ufordøjet igennem tarmsystemet som den eneste. Det kunne måske forklare hvorfor de siger at den kun indeholder 2% sukkerarter.

      Men ærligt talt, jeg ved det ikke og jeg har ikke haft nogen grund til at undersøge det nærmere. For et bedre svar synes jeg, du skal spørge producenten.

      Svar
  3. Har prøvet at lave denne is to gange, og begge gange er den skilt. Hvad kan mon problemet være? Især her sidste gang var jeg meget påpasselig med at elementerne havde samme temperatur.
    Nu tror jeg ikke at jeg orker at forsøge igen – både fordi jeg ikke har råd til at købe fibersirup og sukrin til de priser, og fordi det er helt ubærligt at se ultralækker saltkaramel smadret på to minutter…

    Svar
  4. Cremodan S500 er en stabilisator, som bl.a. reducerer dannelsen af krystaller (der er meget vand i jordbær – derfor den bliver hård), men også giver en is, som ikke smelter væk 20 sekunder efter at den er scoopet op i din fine glasskål.

    Du kan til dels opnå samme effekt ved at anvende johannesbrødkernemel.

    Alternativt kan du indkoge din mælk ved lav varme (eller snyde som jeg, og købe evaporated milk på dåse hos Abigail’s – ikke at forveksle med kondenseret mælk).

    Svar
  5. Hvad ved du om brugen af cremodan i is. Nu har jeg prøvet denne her saltkaramelis, og den bliver så lækkert cremet og blød. Men når jeg forsøger at lave eks jordbær is efter samme grundopskriften som herovre, bliver den STENhård. Jeg kan læse mig til, at andre bruger cremodan, meeeeeen, altså. Hvilke tanker mon du gør dig om det?

    Svar
    • Det kender jeg slet ikke. Hvad er det?
      Is uden sukker bliver tit stenhård efter en lang indfrysning. Enten spiser vi isen lige efter den er rørt på ismaskine og ellers lader vi den stå længe udenfor frost før servering…

      Svar
  6. Det lyder super lækkert! Hvis man nu ikke ejer en ismaskine er man så nødt til at lave dem på pind eller er der en løsning på den udfordring?

    Svar
    • Altså pind er jo faktisk en god idé men ellers tror jeg fint du kan røre den i hånden og så rører i den ind imellem imens den fryser ind. Udfordringen med sukkerfri is er jo, at det krystalliserer lidt mere end almindelig is pga. fraværet af sukker. Og her hjælper det at det er rørt på ismaskine (eller rørt under indfrysningen). Giver det mening overhovedet? :)

      Svar
      • Det med at lave is på pind er faktisk en rigtig god idé. …Så er der nemlig chance for at man har is i flere dage?
        Vi sidder lige i bilen på vej til Sønder Jylland. Vi har cykler med og skal cykle ca 30 km om dagen og overnatte på b&b. Jeg er lidt spændt på vi kan overholde vores lchf livsstil på turen. Det er kun indtil onsdag aften, hvor vi spiser på flammen i Vejle. Der er jo grøntsager, kød og fedt ad libitum. Haha.?
        Håber jeg vi Kan, for vi har det fysisk bedst sådan.
        Varme sommerhilsner fra Lone?

        Svar