Salte æbleskiver toppet med rogn og cremefraiche og dild er en superlækker og elegant appetizer eller forret, som du kan servere for dine forårsgæster. Æbleskiverne i salt version er en dejlig variant til de ellers populære blinis eller vafler, som jeg tit serverer den slags på.
Æbleskiver i salt version
Opskriften på de salte æbleskiver er næsten identisk med dem, jeg laver til jul – men jo altså salte i stedet for søde. De er nemme nok at lave, men man skal være en anelse mere forsigtig med dem, end når man laver almindelige æbleskiver, for de brænder lidt nemmere på.
Ved du, at æbleskiver slet ikke kommer til at gå hos dig, laver du bare blinis eller vafler i stedet.
Vil du gerne servere stenbiderrogn på en anderledes men virkelig lækker måde, så prøv avokadotatar med stenbiderrogn. Superlækker!
Salte æbleskiver med rogn
Føj til favoritter Udskriv PinUdstyr
Ingredienser
- 2 æg
- 80 g mandelmel
- 20 g pofiber
- 2 dl sødmælk eller fløde
- 0,5 tsk salt
- smør til stegning
Tilbehør
- 200 g cremefraiche 38%
- 100 g stenbiderrogn eller andre rogn fx laks eller ørredrogn
- dild
Sådan gør du
- Del æggene i blommer og hvider i to skåle.
- Pisk æggehviderne stive med en elpisker.
- Rør æggeblommer sammen med pofiber, mandelmel, bagepulver, mælk og salt godt sammen.
- Vend forsigtigt de stive æggehvider deri.
- Kom evt. dejen i en sprøjtepose.
- Opvarm æbleskivepanden til middelvarme og smelt lidt smør i hvert hul.
- Fyld alle hullerne ¾ op med dej.
- Vend æbleskiverne en kvart omgang med et grillspyd el. lign, når de har sat sig og fået noget farve, fyld lidt ekstra dej i og vend så æbleskivernehelt om.
- Lad æbleskiverne stege færdigt og gentag med resten af dejen.
- Anret æbleskiverne på et fad og fordel en klat creme fraiche på hver.
- Pynt med rogn og frisk dild.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Forårsopvågningen
Det fine ved foråret er den måde, det hele vågner op på. Ikke bare skyder der ting op i haven i en grad, at jeg næsten kan se tingene gro fra dag til dag. Men det samme gælder med mig selv.
Vinteren er bare ikke min bedste tid, og jeg bliver indelukket og mut og forpupper mig i mit hjem. Men når lyset kommer tilbage, liver jeg op igen og jeg får lyst til at lave mere mad, se flere venner, gå mere ud, hygge mere. Ud af puppen og ud i livet igen.
Det er dejligt at opleve den forskel (men jeg ville gerne slippe for den lange vinter alligevel)
Salte æbleskiver som forret
Vi skal holde forårsfest midt i maj, og jeg er i fuld gang med at planlægge menu. De salte æbleskiver var i tankerne, men jeg tror, jeg er gået i en anden retning. Men nu må vi se…
Håber, du får glæde af denne lækre opskrift på salte æbleskiver med stenbiderrogn og cremefraiche. Og vil du spise dem uden for stenbiderrogn-sæsonen (eller bryder du dig ikke om stenbiderrogn), så top dem i stedet med lidt røget laks eller med rejer. Begge dele vil være super lækkert også.
Hej Jane
Ville det være helt skørt at lave dem som små tykke pandekager? I mangel på æbleskivejern. Sådan lidt blinis-agtigt.
Det tror jeg kunne være super lækkert!👍🏼
Hvad er tdk forkortelse for?
Med venlig hilsen
Jens Brøcker
Åh der skulle selvfølgelig stå tsk🤦🏻♀️
Nåår ja, det giver jo mening. Undskyld, jeg var måske lidt langsom dér. Mange tak for svar.
Med venlig hilsen
Jens Brøcker