Salat med asparges, radiser, parmesan og hasselnødder


Før asparges-sæsonen slutter, vil jeg skynde mig at dele denne dejlige salat med asparges med jer. Det er en superlækker salat og den fungerer perfekt som en let sommersalat til kød på de varme aftener, vi har i øjeblikket.

Du kan også vende en lille kødrest i, og så har du en temmelig overlegen frokost.

Salat med asparges - opskrift på dejlig sommersalat med grønne asparges

Salat med asparges, radiser, parmesan og hasselnødder

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
25 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Knæk enden af aspargesene og kom dem i et ovnfast fad og dryp med lidt olie og krydr med salt og peber.
  • Opvarm ovnen til 180 grader og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter.
  • Halver dem på langs, eller skær dem i skiver.
  • Skær radiserne i helt tynde skiver, evt. på et mandolinjern.
  • Anret salaten på et fad og fordel asparges, radiser og ærter ovenpå.
  • Rør en dressing af olivenolie og citronsaft og smag til med salt og peber. Stænk dressingen over inden servering eller server den i en skål ved siden af.
  • Høvl parmesan groft og drys over salaten sammen med de ristede hasselnødder.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Sommerferie snart?

Kan du mærke, at sommerferien nærmer sig?

Jeg har egentlig mere end rigeligt om ørerne og en del, jeg skal nå, inden det er min tur til at trække stikket, men jeg kan samtidig mærke, at jeg begynder at føle mig ufokuseret og mindre disciplineret, end jeg normalt er.

Forårets mange helligdage har betydet, at jeg har følt det, som om mine børn har været mere hjemme end i skole. Eller måske er det lige så meget, fordi Vega har haft det lidt svært og derfor har haft en del klatsygedage.

Og det tager jo alt sammen fra min arbejdstid, og især større projekter kræver en lidt mere fokuseret og sammenhængende indsats, og det har haltet lidt for mig på det sidste, synes jeg.

Ferietrængende efter travlt 1. halvår

Jeg tolker det egentlig som en slags træthedstilstand, og som at jeg trænger til en pause og med tanke, på at jeg i første halvår i år har ført mere end 800 mennesker igennem mit Kickstartforløb, passet en travl blog og skrevet en hel bog, forstår jeg egentlig godt, at jeg trænger til at puste lidt ud.

Men inden jeg kommer til udpustningen, skal jeg lige i fotostudiet ude hos Columbus, hvor vi skal skyde billeder til den nye bog. De dage derude er altid de sjoveste og hårdeste af et bogprojekt, og jeg er altid helt færdig efter de dage.

Men hånden på hjertet er de mest sjove. Og det er jo længe siden, jeg har lavet bog, så jeg glæder mig til at skulle derud igen.

Vi starter i næste uge og skyder så billeder de næste to uger. Herefter har jeg så lige en uge, hvor der skal laves en masse praktisk – du ved, alt det man altid skal nå, inden man tager på ferie – og så siger vi au revoir og sætter os i flyet mod Sydfrankrig. Mand, det bliver godt.

Flytning til efteråret

Andet halvår bliver også virkelig spændende, men denne gang også på privatfronten.

Vi skal jo flytte til efteråret. Vi overtager huset d. 1 september og starter med den store ombygning, og så flytter vi ind, hvis alt går vel, d. 1. november. Jeg glæder mig som et lille barn.

Der er jo selvfølgelig alt muligt praktisk, der også skal falde på plads. Materialevalg til tilbygningen, aftale med køkkenleverandør om køkken etc.

Nå ja, og så vi skal lige have solgt lejligheden også. Mindre detalje jo, men ikke desto mindre nok en detalje, vores bank vil sætte pris på, vi får på plads – haha!

Der er egentlig flere interesserede, men de fleste skal lige sælge egen bolig, før de kan købe vores. Så vi håber, det snart kommer i stand.

Imens vi venter, kan vi jo så nyde denne dejlig salat med asparges ude på terrassen.

Salat med asparges - opskrift på dejlig sommersalat med grønne asparges
Salat med asparges - opskrift på dejlig sommersalat med grønne asparges

Gør hverdagen nemmere med personlige madplaner

Madplaner er geniale til at holde fast i den sunde livsstil, også når hverdagen rammer. Vi kender alle situationen med at stå med snuden i Nettos køledisk kl. 17.10 og i stedet ende med dyr takeout.

Med et MadbandittenPLUS-medlemskab kan du lave et ubegrænset antal madplaner og få indkøbsliste til at tage med ud og handle.

Du kan simpelthen med få klik lave madplaner med de retter, som du (eller din familie) kan lide. Slut med at smide ud, fordi der altid er ret i planen, man ikke bryder sig om. For du vælger selv retterne!

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Herudover får du også:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • færdige madplaner, jeg laver
  • madlister og visuelle tabeller og grafikker til Low Carb og Keto (perfekt til køleskabet)
  • adgang til eksklusive sundhedsartikler og guides (fx min store guide til protein, min guide til fedt og guiden til at tælle kulhydrat)
  • adgang til at lytte til min podcast

Prøv MadbandittenPLUS her

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Salat med asparges, radiser, parmesan og hasselnødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?