Salat med blomkålshumus og hvidløgsrejer


Dette er en såkaldt salad in a jar. Det er direkte oversat en salat, der er anrettet i et sylteglas, så den er nem at have med på farten eller som madpakke. Man pakker så dressingen eller den snaskede del i bunden, bygger ovenpå med grøntsager og til sidst proteinkilden.

I min opskrift på salad in a jar eller sylteglassalat (lidt mindre mundret, ikke?) er der blomkålshumus i bunden, kål og edamamebønner i midterstykket og hvidløgsrejer i toppen. Og den kan selvfølgelig anrettes på en helt almindelig dødelig tallerken også og behøver ikke være i glas.

Salat med blomkålshumus og hvidløgsrejer

Denne opskrift er faktisk en, der skulle have været med i KÅLHYDRATER, men da vi var færdige med opskrifterne, opdagede vi, at vi havde lavet fem for mange. Det kan åbenbart være svært at tælle til 50 – haha! Vi endte, såvidt jeg husker, med at putte 53 opskrifter i bogen (intet galt med at overlevere 😄), selvom omslaget siger, at der er 50, men vi valgte et par stykker fra. Og altså bl.a. denne salad in a jar.

Men derfor kan du jo sagtens få glæde af den alligevel. Sylteglas-idéen er lidt skør, men selve elementerne i retten smager superdejligt.

Salad in a jar opskrift

Salat med blomkålshumus og hvidløgsrejer

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
30 min

Ingredienser

Hvidløgsrejer

Blomkålshumus – 1 glas

Sådan gør du

Blomkålshummus

  • Del blomkålen i mindre buketter og kog dem iletsaltet vand i ca. 10 minutter, til blomkålen er mør.
  • Hæld vandet fra og lad blomkålen køle helt af.
  • Blend blomkålen med resten af ingredienserne og smag til.
  • Lad afkøle og hæld på glas eller i tætsluttende beholder (der er mere end du skal bruge.)

Hvidløgsrejer

  • Hak hvidløget fint.
  • Fjern evt. halerne fra rejerne, hvis der stadig er hale på.
  • Opvarm lidt kokosolie på en pande og steg rejerne i et par minutter ved høj varme
  • Tilsæt hvidløg, chili, salt og peber til sidst og lad det stege med i et minuts tid. 

Fyld/salat

  • Snit spidskålen fint.
  • Skær broccolien i mindre buketter og peberfrugten i strimler.
  • Overhæld edamamebønner og broccoli med kogende vand og lad dem trække i et par minutter. Hæld vandet fra og lad grøntsagerne køle af. 
  • Kom et par skefulde blomkålshummus i to glas og fordel grøntsagerne ovenpå.
  • Top med rejerne.
  • Gem resten af blomkålshumus i køleskab til en anden god gang.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Madpakkesalat

Hvad enten du anretter denne i sylteglas eller ej, får du en virkelig lækker salat ud af det. Blomkålshumus smager jo superlækkert og det bør jeg helt sikkert lave oftere, der er masser af grønt i og hvidløgsrejer smager jo altid formidabelt.

Du er dog nødt til at opbevare den i køleskab. Den kan ikke klare sig i skoletasken.

Som du kan se på energiberegningen er det ikke en opskrift til dig, der spiser Keto men den kan fint gå til dig, der spiser Low Carb eller som har fokus på at få godt med protein.

Følger du mit tip til at spotte opskrifter til vægttab, er denne også en god prototype.

salad in a jar med blomkålshumus og hvidløgsrejer

Står der Keto og vægttab på dit 2023?

Keto har den unikke egenskab, at det nedsætter din appetit, hvilket giver mulighed for at gå ned i vægt uden sulten som den konstante og klæbrige makker.

Men det er ikke helt uden betydning, hvordan du griber Keto an. Lad Keto kostplanen guide dig eller overvej, om du ikke skal tage 6 uger med mig som din guide på mit Keto kursus. Kurset starter på mandag.

Vil du have mere ud af Madbanditten?

Se alle de fordele du kan få for bare 1 krone om dagen!

>> MadbandittenPLUS <<

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Salat med blomkålshumus og hvidløgsrejer”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg er også begyndt på madpakke salat i et glas og det giver faktisk god meni g – det bliver ikke snasket af dressing og man behøver ikke fedte med flere små bøtter. Tricket er så at ved de det på hovedet ud på en tallerken, så dressingen fordeler sig. Jeg synes det fungerer ret fint – så tak for en ny madpakke opskrift der skal prøves. 😊

    Svar