Sådan åbner du en kokosnød


Kokosnød er et glimrende mellemmåltid, hvis man altså kan åbne nødden. Jeg havde brug for hjælp til den del og har derfor lavet en lille vejledning til andre kokos-udfordrede.

Guide til at åbne en kokosnød:

1. Alliér dig evt. med en stærk mand, der har værktøjet i orden (eller gør det selv)
2. Prik hul i et eller flere af de små fordybninger i toppen
3. Hæld kokosvandet ud (kokosvandet kan sagtens drikkes og bør ikke forveksles med kokosmælk)
4. Tag en hammer eller andet stump instrument og bank løs på kokosnødden, indtil den flækker.
5. Tag skallen af og spis. Gerne uhæmmet.
6. Kast evt. et par håndtegn, imens du spiser (kan udelades)

Og lidt bonusinfo om kokosnød

Kokosolie består af 90% mættet fedt og er en af de sundeste olier, der findes. Den er rig på laurinsyre og har både antiviral, antibakteriel og svampedræbende virkning.

Derudover giver den energi, øger din forbrænding og styrker dit immunforsvar. Hvis du ikke lige har en kokosnød indenfor rækkevidde, kan du få samme sundhedsgevinster ved at bruge kokosolie, fx Cocosa, i din madlavning.

Hvis du vil læse mere om kokos, kokosmælk og kokosolie, så se her:

Er kokosolie usundt og farligt?

7 gode grunde til at bruge kokosolie

Hjemmelavet kokosmælk – lynversionen

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Sådan åbner du en kokosnød”

Skriv en kommentar

  1. Er jeg bare MEGET uheldig – eller? Jeg har lige købt 3 kokosnødder (1 hos Brugsen, 1 hos Irma og 1 hos Menu) ALLE 3 var gærede :-(

    Sidste købte jeg også 3 – heraf var der dog 1 som duede!

    Svar
  2. Hej Jane, jeg har tidligere drukket en kokosvand når jeg er til træning, da det hydrerer rigtig godt og smager fantastisk. Jeg kan bare ikke helt finde ud af om det stadig vil være ok, eller om der er for meget frugtsukker/kulhydrat i? Det vand jeg drikker er ren kokosvand uden noget tilsat.

    Svar
  3. Selvom det er nogle år siden indlægget er lagt op, vil jeg dog alligevel komme med min måde at åbne en kokosnød på. Jeg går simpelthen ud i haven og KASTER den ned mod fliserne – knæk – så er den klaret! :-D
    Evt. skal kokosnøden kastes et par gange hvis den skal “deles” mere, afhængig af hvordan den tilfældigt knækker.
    Skallerne kan du pudse fint op sammen med børnene og bruge som smykkevedhæng ;-)
    Jeg har også prøvet at SAVE en kokosnød over, fordi jeg gerne ville have 2 pæne halve stykker som kan bruges til hjemmelavede mejsebolde. Det kan sagtens lade sig gøre, også med en halvsløj sav og 2 “pigearme” ;-)

    Svar
  4. Hi Jeg Bor i Dominican Republic her nede hugger vi den spidse ende af nøden med en stor kniv eller økse
    help med nøderne

    Svar
  5. Faktisk behøver man slet ikke en stærk mand :-) Med “bagsiden” (altså modsat æggen) på en stor kniv banker man helt vejen rundt – til sidst vil den gå midt over og endda med en rigtig pæn kant, hvis man har været præcis med “slagene”.

    Svar
  6. Ja, det glemte jeg at nævne: bonusfornøjelsen ved netop at SMADRE noget – på en nogenlunde kontrolleret måde. Kan varmt anbefales – også på dage, hvor du egentlig ikke har lyst til kokosnød… :-)

    Svar
  7. Kokosnød er herligt! Jeg har også kæmpet med at få hul på banditten. Min bedste åbneteknik er at komme nødden i først en frysepose, som jeg binder knude på. (Så kan jeg måske redde lidt af vandet.) Dernæst ned i en plastikpose fra fx. Netto. Så går jeg ud på fortovet og slynger posen ned i fliserne. Det virker! Somme tider går der hul i begge poser, og så bliver det lidt sjasket – men der er hul på nødden. :-)

    Ih, hvor kunne jeg godt spise et stykke frisk kokosnød lige nu…

    Lise

    Svar