Sådan laver du kokosflødeskum


Kokosflødeskum er løsningen til dig, der ikke tåler mælkeprodukter eller som ønsker at undgå dem. Vidste du, at du kan piske flødeskum af kokosmælk? Det troede jeg, de fleste vidste, men det er åbenbart ikke tilfældet, fandt jeg fornyligt ud af. Derfor: Det  kan du godt, og det er – relativt – nemt.

Når jeg skriver, at det er relativt nemt, er det, fordi jeg oplever enormt stor forskel fra mærke til mærke. Jeg prøver virkelig at bide mærke i hvilke mærker, der giver god kokosflødeskum og hvilke, der giver en underlig grynet masse.

I lang tid var jeg dybt forelsket i Irmas økologiske kokosmælk, som altid skilte flot og gav den hvideste og lækreste flødeskum. Men så pludselig en dag stoppede alle dåser derfra med at skille, og den er nu lige så ensartet som den Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria. Hvad de har gjort ved den, ved jeg ikke, men det er svært ærgerligt!

Men nu til opskriften på kokosflødeskum

Opskriften på kokosflødeskum er ganske nem. Se her og husk at læse tippene under opskriften

Sådan laver du kokos-flødeskum - et mælkefrit alternativ til flødeskum --> Madbanditten.dk

Sådan laver du kokosflødeskum

Føj til favoritter Udskriv Pin
8
|
1 day 10 minutter

Udstyr

Ingredienser

  • 2 dåser kokosmælk

Sådan gør du

  • Sæt dåserne med kokosmælk i køleskabet natten over.
  • Når du skal bruge dem, tager du dåserne ud af køleskabet, åbner den og ser om den har skilt. Nogle dåser skiller ikke, og i så fald må du bruge den til noget andet. Er den skilt, er du på rette spor. Lirk da forsigtigt den fede kokoscreme ud af dåsen og over i en skål. Sørg for at du får så lidt kokosvand med som muligt.
  • Pisk kokoscremen med elpisker i nogle minutter, til den er fin og næsten-flødeskumsagtig. Kokos-flødeskum er ikke helt så luftigt som almindeligt flødeskum. Smag evt. til med lidt vaniljepulver alt efter hvad du skal bruge det til.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

TIP gerne om, hvilket mærke, du har haft succes med at piske til kokosflødeskum, så vi andre slipper for mislykkedes forsøg!

Et PS: Om Bisphenol A i dåser

Når jeg laver almindeligt mad med kokosmælk, bruger jeg tit kokosmælken fra Änglamark (den i karton) eller en tilsvarende kokosmælk i karton af mærket Aroy-D, som jeg køber inde hos den lille thai-købmand overfor hovedbanen.

Mange dåser har nemlig en lak på indersiden, der indeholder stoffet Bisphenol A (BPA), som er hormonforstyrrende, og som transporteres med indholdet fra dåsen over i kroppen. Det så du måske i Kontant i går. I Frankrig har de fornyligt forbudt BPA i alle mademballager, men i DK halter vi lidt efter. Her er BPA kun forbudt i emballager til børn under 3.

Ikke alle dåser indeholder BPA (Coop siger fx, at deres dåser er BPA-fri og deres Änglamark kokosmælk er i øvrigt vildt lækker men kan desværre ikke bruges her), men da der ikke er nogen mærkning eller måde, man kan se, hvilke dåser det drejer sig om, er der god grund til at være obs på mængden af dåser, man bruger sådan i det hele taget og i stedet vælge produkter på glas eller karton.

Jeg ved ikke, hvad der er på indersiden af en karton og ville egentlig foretrække glas, hvis jeg kunne vælge men jeg har ikke set kokosmælk på flaske nogle steder. Og sådan er valget jo nogle gange truffet for en. Alternativet er selvfølgelig at lave sin egen kokosmælk men den kan vi tage en anden dag!

Sådan laver du flødeskum af kokosmælk! --> Madbanditten.dk

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

28 kommentarer til “Sådan laver du kokosflødeskum”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har ikke lavet flødeskum – men urtekrams kokosmælk (60%) og kokosfløde (80%) er UDEN guargum eller andre tilsætningsstoffer

    Svar
  2. Er der nogen her der har prøvet at piske kokoscremen med Bamix’en? Jeg har nemlig kun piskeris på min KitchenAid røremaskine, og den synes jeg godt nok er lidt voldsom at hive ud af skabet for at lave kokosflødeskum til 2 personer. Men tænker samtidig at kokoscremen måske er for tyk til at det der flade “hoved” til Bamix’en kan klare det…?
    //Mille

    Svar
  3. Hey, har i nogen ide om hvor mange gram kulhydrat der er i kokosflødeskummen? Tænker det må være mindre når man har taget den vandede del ud af kokosmælken. Ligesom fløde har mindre kulhydrat end mælk…

    Svar
    • Ja mon ikke nogle af dem ryger ud med kokosvandet. Det vil jeg tro. Men der er jo ganske få kulhydrater i fra starten, så hvor meget det betyder ved jeg ikke lige..

      Svar
  4. Jeg har nu flere gange brugt Thai kokosmælk fra Bilka. Den skiller ikke i køleskabet, men giver alligevel en rigtigt fin skum. Skummet får konsistens som letpisket flødeskum.

    Svar
  5. Jeg køber altid Organic Blue Dragon. Har dog ikke tjekket nogen steder om der er BPA. Ryster lige dåsen let inden den kommer i kurven.
    Et godt tip: når jeg tager dåsen fra køl, vendes den og jeg åbner den i bunden, lige så meget at det tynde kan løbe ud. Vender dåsen om og åbner den helt i toppen. Nu er alt det faste kokoscreme lige til at skrabe ud. Cremen skal altid piskes lige inden den skal bruges. Stilles den på køl efter piskning, bliver den tør og fast i struktur.
    Let pisket med vanillepulver er det guf til mange kager og deserter. :-)

    Svar
  6. Det kan godt være at ânglamarks dåser er uden BPA
    – men desværre er erstatnings bisphenolerne ikke frikendt for OGSÅ at kunne være problematiske.
    Så vist jeg kan se er det eneste man kan gøre at primært spise mad på glas ( helst hvor låget ikke indenholder BPA eller bruge karton som er meget udbredt i Sverige -og langt bedre reguleret end dåser. Personlig foretrækker jeg også de firkantede kartoner med tomater, bønner, kokosmælk, da de fylkder mindre, vejer mindre og er mindre resursekrævende at producerer -og så jeg slipper for at skulle på genbrugspladsen

    Svar
  7. Irma hverdags kokosmælk skiller ved stuetemp, der er heller ikke guargummi i, men til gengæld er den ikke økologisk…

    Svar
  8. Jeg synes at den økologiske fra Blue Dragon er rigtigt god til at lave kokosflødeskum. Den skiller nærmest inden den kommer på køl ;-) Jeg vil dog helst købe kokosmælk på dåse fra Änglamark, da de, så vidt jeg ved, er fri for BPA?

    Svar
    • Er det rigtigt? Det mærke (Blue Dragon) køber jeg aldrig, men det skal jeg da til! Jeg ved ikke, hvilke dåser, der er BPA-fri. I Kontant i går sagde de, at Coops var men om det gjaldt alle Coops eller kun bestemte brands under deres paraply, tør jeg ikke sige… :-/

      Svar
  9. Jeg bruger for det meste de billige fra Netto og Fakta og har aldrig haft problemer med, at de ikke skiller. TIl gengæld er de ikke økologiske.

    Jeg har lige købt to dåser kokos creme fra Kiwi, de skiller ikke, men er dejlig cremede at bruge i retter. Kan så lige se, at de indeholder 3 e numre, så det bliver vist sidste gang, jeg køber dem.

    Svar
  10. änglamarks dåseemballage skulle være fri for BPA – men ikke resten af COOP’s dåser – meget mærkeligt. Så hvis den er god til at lave skum af så er det jo at foretrække.

    Svar
  11. Den er jeg også fan af! Til gengæld er jeg op til flere gange blevet slemt skuffet over Santa Marias normale kokosmælk, som på ingen måde skiller (heller ikke hvis den kommer i køleskab)! Vil også lige nævne, at sidst jeg var hos min asiatiske købmand, købte jeg en 1 liters kokosmælk på karton, og den skilte også perfekt og smagte rigtig godt :)

    Svar
  12. Jeg har også undret mig vildt meget over den ændrede struktur i øko-kokosmælk (har ikke testet de andre), og det er ikke kun Irma’s – det samme gælder Änglamark’s – den skiller da heller ikke, synes jeg. Troede først, at det var på grund af varmen, da jeg opdagede det i sommer, men nej. Hvis indholdet skvulper, når man ryster dåsen, er der ingen kokos-skum!

    Svar
  13. Så vidt jeg kan se indeholde Santa Maria økologiske kokosmælk på dåse ikke BPA. Men den indeholder tilgengæld guargum, som gør at skidtet ikke skiller (så vidt jeg ved.. måske det også er det, de har puttet i Irma’s).
    MEN.. hvis du laver kefir ud af kokosmælken, med mælkekefirgryn, og putter det i køleskabet, så bliver det helt tykt som den tykke del af kokosmælken. Det var værd at prøve om det kan blive til kokos-skum. Jeg har noget i køleskabet, så jeg laver forsøget i den nærmeste fremtid, og kan give en melding tilbage på om det virker. Muligvis det smager underligt, når det nu er kefir..

    Svar
    • Jeg tror ikke, du kan se, om dåsen indeholder BPA. Medmindre selvfølgelig de mærker den med “BPA free”. Og ja, Irmas indeholder nu E412 (guargummi). Måske det er nyt…

      Og kefir-kokosflødeskum lyder da spændende! Om ikke andet så til en anden sundere dessert! :)

      Svar
      • Nej men jeg googlede og kom frem til svensk side hvor det stod at den var uden BPA :)
        Jeg har læst mig til at det er det der guargummi der gør at det ikke skiller :/

        Svar
  14. Mit all-time kæmpe hit indenfor masser af fed kokoscreme er Kiwis egen fuldfede kokosmælk, hvor omkring 90 % er creme og 10 % vand!! :D

    Svar