Grøn juice i blender


Lav en ægte grøn juice i din blender. Denne greenie er med bladselleri, squash og broccoli. Mega lækkert og nemt!

grøn juice i blender

Grøn juice i blender

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
med bladselleri, squash og broccoli
1 stor flaske
|
10 minutter

Ingredienser

  • 150 g bladselleri
  • 300 g squash
  • 50 g broccoli frosne
  • 20 g løg
  • 1 håndfuld krydderurter (jeg brugte trætte rester af persille, timian, oregano og rosmarin)
  • lidt Hotsauce (tabasco fx)
  • 0,5-1 tsk salt
  • 0,5 liter vand

Sådan gør du

  • Skær bladselleri og squash i mindre stykker og læg dem i bunden af blenderen.
  • Læg de frosne broccolibuketter ovenpå sammen med resten.
  • Hæld vand ned i blenderen og blend.
  • Vil du have en tyndere juice, tilsætter du mere vand.
  • Vil du have en tykkere smoothie, bruger du mindre vand.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Lav din grønne juice i blender

Greenies og grønne juices er jo voldsomt hypede. Jeg var selv på juiceholdet for et par år siden, men jeg må indrømme, at min juicer (okay, mine juicere) står og samler støv i hhv. skab og skur. I stedet blender jeg mine grønne drinks, når jeg vælger at lave dem. Det er nemmere, synes jeg. Jeg har ikke noget spild, og rengøringen tager 1 sekund.

Jeg bruger greenies i perioder, hvor jeg synes, det er svært at få spist nok grøntsager. Eller bare hvis jeg synes, jeg gerne vil oppe mit grøntindtag. Der er ingen tvivl om, at man i den bedste af alle verdener tyggede alle sine grøntsager, men nu er verden jo ikke altid perfekt.

En ting, der har slået mig, når jeg har søgt efter inspiration til grønne juices/smoothies er, hvor helt utroligt meget frugt mange opskrifter indeholder. Og jeg bliver lige skuffet  hver gang, jeg finder en opskrift og ser, at den består af 4 æbler, 2 bananer og lidt spinatblade for den pæne grønne farves skyld. Jeg drikker ikke frugt!

En ægte greenie består af grøntsager

En ægte greenie eller grøn juice/smoothie består i min verden af grøntsager først og fremmest. Hvis man har brug for lidt sødme, kan man godt tilsætte en lille smule frugt, måske et kvart eller et halvt æble eller et par bananskiver, men med tiden finder man ud af, hvor lidt sødme, der faktisk skal til og hvor meget sødme, man egentlig kan få ud af fx citron- eller appelsinskal, basilikumblade, mynteblade etc.

Men hvorfor skal den grønne drik overhovedet skylles ned med sød smag? Hvorfor egentlig ikke gå i den anden retning og gøre det til en salt og ægte greenie?

Det er det, vi gør i dag, og ved du hvad? Det smager jo skidegodt! Lidt som kold grøntsagssuppe eller gazpacho. Og så er det 100% grøntsager og ingen frugt. Ingen – frugt – overhovedet!

Det kommer sig ikke så nøje, hvad man putter i. Jeg vil normalt bruge 1 salatgrøntsag (men jeg havde ikke lige nogen), en grov grøntsag (fx kål, broccoli etc.) og så en vandet grøntsag (agurk, squash etc.) og altid en håndfuld urter. Her i efteråret er det samtidig en udmærket anledning til at få brugt de trætte urter, man har stående rundt omkring på terrassen.

Se min Greenie / grøntsagsmoothie grundopskrift her.

Hvilken blender bruger jeg?

Jeg har en kraftig blender (en Vitamix) men jeg vil tro, at det sagtens kan lade sig gøre at lave disse i en mindre kraftig af slagsen også.

Men her fik vi altså en stor flaske spækfyldt med vitaminer. Og ungerne kunne lide den også!

Rigtig god lørdag derude!

ægte greenie lavet i en blender, juice i blender med bladselleri, squash og broccoli
Juice med bladselleri - grøn juice i blender

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

20 kommentarer til “Grøn juice i blender”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Ville man kunne erstatte morgenmaden med en greenie, jeg elsker dem, og hvor mangle ml må man drikke ? Jeg drikker ca 300
    Mvh Michelle

    Svar
    • Det kan du sagtens, hvis dit mål fx er at spise Low Carb eller bare generelt sundt.

      Er dit mål derimod at spise Keto, går det ikke, for her er kunsten at spise så få kulhydrater som muligt. Det betyder at du skal spise kød/protein, grøntsager, som du tygger og fedt.

      Svar
    • Det er bedst at drikke den med det samme af hensyn til bevaring af vitaminer, men jeg gemmer den nu alligevel nogle gange. Op til 24 timer vil jeg sige. Den skiller i køleskab men så ryster man den bare sammen, inden man drikker den.

      Svar
  2. Hver morgen (næsten) laver jeg en greenie af 5 cm agurk, en skive citron med skræl, en skive ingefær, ca. 40-50 g frossen spinat (tre af de små kugler), lidt frossen broccoli og grønne bønner, samt evt. lidt frugt – fx 1/4 æble eller appelsin – og så lidt vand (1,5 dl?) til at gøre det flydende. Det skal blende 3-5 min. medmindre man har en Blendtec eller Vitamix e.l., så man skal have en solid blender. Det giver ca. 5 dl.

    Fordi det er frosne, blancherede grøntsager smager det ikke bittert. I en periode lavede jeg det uden anden frugt end en skive citron – uden citron er det ikke så spændende. For tiden kommer jeg lidt mere frugt i – især søndag morgen :-)

    Svar
  3. Jeg kastede mig gladeligt over opskriften på din greenie, og glædede mig til at smage den. Men i kold udgave kunne jeg ikke rigtig få den ned, selvom jeg gav mig god tid. Først blev jeg ærgerlig (“Øv, alle de gode grøntsager, og nu har jeg en hel flaske?!”)… Jeg satte flasken i køleskabet, og gik i tænkeboks. Der måtte kunne gøres noget andet..
    – Så der røg i dag en god portion i en gryde. Den blev bragt til kog, tilsat fløde, lidt ekstra salt og lidt smør (og lidt bacon som drys) — og wupti, den lækreste sensommer/efterårssuppe ? Helt fantastisk smag og super mættende!
    Så TAK for opskriften, selvom jeg tog den i en noget anden retning ? Sådan her vil jeg lave suppe fra nu af!

    Svar
    • Det vil jeg også prøve. Lavede opskriften i dag men kunne ikke fa den ned. Der var en gennemtrængende smag af selleri og det hjalp ikke på appetitten at spæde op med vand. Men nu bliver den til suppe:)

      Svar
  4. Jeg har for nylig fået en Wilfa Raw Fuel blender og den kan også sagtens lave greenies. I dag kørte jeg den dog til en brandvarm suppe. Jeps blenderen kan varme det op til 100 grader ved friktion. Det var lige hvad jeg trængte til efter alt det regn. Det blev en super nem frokost. Orange godt nok, istedet for grøn. Men jeg skal lege lidt med de grønne supper her i efteråret. Ved du har det lidt træls med det der frokost, måske du kan bruge fiffet.

    Kh.
    Anne-Marie

    Svar
    • Hvor har du ret! Jeg har faktisk overhovedet ikke forsøgt at lave varm suppe i vitamixen endnu men det er da en fuldstændig genial idé til mine frokoster. Tusind tak for den gode idé!:)

      Svar
      • Velbekomme, det er dejligt at kunne give lidt igen. Jeg har forresten også et andet fif du måske kan bruge. Det er ikke LCHF, men ved jo du også prøver frugter som sødning. Jeg er begyndt at tørre bananer i dehydratoren til de kan knækkes. Derefter pulveriserer jeg dem og bruger som sødning. Det giver en dejlig varm karamelliseret smag i modsætning til rå banan. Og familien kan lide sagerne, intetanende om at der ikke er sukker i?

        Kh.
        Anne-Marie

        Svar
        • Genialt! Den napper jeg også! Det er i øvrigt længe siden jeg har brugt dehydratoren, hvilket jo er ærgerligt, så i gang med den igen!

          Svar
  5. Jeg laver dagligt en skøn blanding af massere af frossent hakket sinat, en stor knold frisk ingefær, friskpresset citron, lidt frosne jordbær og frosne blåbær, en sjat rødbede juice, en sjat æblemost og lidt vand. Børnene elsker den og vi får en god start på dagen.

    Svar
  6. Tak for inspirationen.
    Jeg er også gentagne gange blevet skuffet over opskrifter på sunde juicer, når jeg ser, at der er mere frugt i end grønt. Du har ret i, at man får meget sødme og smag med brugen af f.eks. citron, lime eller krydderurter – og måske et par skiver ingefær – og så vænner smagsløgene sig altså hurtigt til den anderledes smag af en ren greenie.

    Svar