Farvel til rygsmerter – sådan blev jeg smertefri

I tre år havde jeg næsten dagligt ondt i ryggen eller lænden. I dag er jeg smertefri!

Rygsmerterne startede efter en sommerferie, hvor jeg fik noget hold i lænden, som så aldrig rigtig gik væk. Det er utroligt genererende at have ondt i ryggen. Eller rigtigt ondt-ondt gjorde det ikke altid, men jeg følte mig stiv og ubevægelig og som om jeg aldrig kunne finde ro i ryggen.

Denne artikel skrev jeg oprindeligt i 2017. Den er opdateret i 2025 med en slags næsten-10-års-status.

Træning = ondt i ryggen

Jeg ville gerne træne, men al træning, jeg prøvede gjorde det kun værre. Jeg prøvede yoga, pilates, reformertræning, TRX-træning, hjemmetræning, styrketræning med personlig træner nede i fitnesscentret og fælles for dem alle var, at så snart jeg syntes, det gik godt, så fik jeg så ondt, at jeg lå tilbage på min sofa og tog stærke smertestillende piller (som i øvrigt overhovedet ikke hjalp).

Jeg var SÅ frustreret.

6 måneders smerteforløb på idrætsklinik

Så indgik jeg i et 6 måneders langt forløb hos nogle dygtige fysioterapeuter på en idrætsklinik. De arbejdede med min skævhed i kroppen, gav mig korrigerende indlæg til skoene og lærte mig at massere mine ar på maven for at kunne bløde op for alt mit arvæv indeni, som måske var årsagen til, at jeg var så skæv.

Jeg gik til to behandlinger hver uge med enten fysioterapi, osteopati, fysiurgisk massage og akupunktur. Jo tak, det var dyrt💸💸. Og det hjalp overhovedet ikke. Som i overhovedet ikke. Og da deres løsning blev ved med at være at gøre mere af det samme, stoppede jeg til sidst samarbejdet.

Inaktiv livsstil = færre smerter

Og så blev jeg sur. Nu ville jeg droppe alle idéer om at træne, for modsat hvad min læge og alle mulige andre sagde til mig, så havde jeg færrest smerter, når jeg ikke trænede. Men jeg nærmere mig på det tidspunkt 40, og fedtprocenten krøb opad, og det er sgu bare ikke specielt festligt.

Jeg kan godt lide at bevæge mig og bruge min krop. Men min rimeligt inaktive livsstil bragte faktisk smerterne ned på et niveau, hvor de ikke genererede mig nævneværdigt, og det var på det tidspunkt det vigtigste.

Enter: Rasmus

Så en dag fik jeg en mail fra en, der hed Rasmus Kelbæk. Han var træner, skrev han, og han havde hørt, at jeg havde brug for hjælp til noget genoptræning af ryggen, og det ville han gerne tilbyde sin hjælp til. Jeg blev sgu lidt træt allerede der. Jeg var dødtræt af folk, der mente, at de liiiige vidste, hvad der skulle til, og jeg var træt af at bruge mine hårdttjente penge på ting, der alligevel ikke virkede.

Jeg skrev derfor en lidt arrogant mail tilbage med min historik og skrev, at hvis han stadig mente, han havde noget at byde ind med efter det, så kunne vi godt tage et møde. Det lod han sig ikke skræmme af, så vi mødtes og begyndte langsomt at træne sammen.

I starten trænede vi meget forsigtig og skånsom styrketræning og siden hen rigtig styrketræning. Mig, der troede, jeg aldrig ville komme til at bruge min krop igen!

Smertefri! Helt fri for ryg- og lændesmerter

Nu er der gået snart 10 år. Og jeg er smertefri 97% af tiden. Jeg kan godt lige have en periode, hvor min ryg lige giver sig til kende, men for det meste er jeg helt smertefri. Ikke engang småsmerter har jeg (i ryggen – haha, med alderen har jeg stiftet bekendtskab med de diffuse ledsmerter). Men hvor jeg tidligere baksede med at lave foroverbøjede opgaver, som at tømme opvaskemaskine fx, har jeg nu ingen problemer med at arbejde i yderpositionerne. Og jeg har stort set ingen morgenstivhed men bukker mig ned og samler tøj op fra gulvet lige efter jeg er stået op.

Måske er det, jeg beskriver her normalt, men det var fandme ikke normalt for mig i alle de år med rygsmerter.

Og jeg husker bare tydeligt, hvor frustrerende det var at have ondt hver eneste dag og jeg husker frustrationen over at have en dagligdag, hvor humør og velbefindende (og vægt) konstant blev påvirket af, at jeg havde ondt.

Hvad gjorde Rasmus anderledes end alle de andre ting, jeg havde prøvet, er der flere af jer, der har spurgt. Og det er et godt spørgsmål.

Hvad gjorde forskellen?

Først og fremmest arbejdede Rasmus med mine rygproblemer på en anden måde end jeg tidligere havde været ude for. Fx arbejdede han med en teori om, at mine lænde/hoftesmerter skyldtes en overaktivering af noget baldemuskulatur, så det første lange stykke tid, masserede han mine balder før og efter træning (tal lige om en grænseoverskridende start på et samarbejde!!).

I starten rullede jeg også på balderne derhjemme, først på en foam roller, siden på en tennisbold og til sidst på en hård lille Lacrosse-bold. Og mit væv var helt usigeligt ondt. Men det lettede mine rygsmerter øjeblikkeligt. Som at trykke på en knap! Det lyder helt åndssvagt, det ved jeg godt! Lacrossebolden bruger jeg i øvrigt stadig. Mærker jeg det mindste til ryggen, så er det ned på bolden. Bolden er med i kufferten, når jeg rejser. Altid.

Og så arbejdede han med trial and error.

Vi har igennem årene prøvet en masse forskellige ting, og han har på den måde pejlet sig ind på, hvad min ryg vil være med til, og hvad den ikke vil. Eller rettere: hvornår den vil det ene, og hvornår den vil det andet. Og det har været så rart at arbejde på den måde fremfor at arbejde med en låst idé om, hvad der giver problemerne. Generelt har det været en kæmpe befriende at arbejde med ‘det, der er’. Hvad kan kroppen i dag? Okay, så er det det, vi gør.

For det har betydet at vi har gennemført træningerne. Ikke altid de træninger, der måske var planlagt. Men en eller anden form for træning er der blevet lavet – uanset dagsform.

Og så har han arbejdet generelt med at styrke muskulaturen rundt om det sårbare område (dvs. balder, lår og kernemuskulatur), så der kom mere støtte til.

Sådan slap jeg af med rygsmerter og lændesmerter

Det, som reelt gjorde mig smertefri og fri for den konstante stivhed i ryg og lænd, var træningen og det, at jeg blev stærkere. Men i starten af den proces er man fanget i et Catch 22, hvor man har ondt, fordi man er slap (for nu at sige det, som det er) men man kan ikke komme i gang med træningen, fordi man har ondt. Jeg husker så tydeligt, hvor fanget jeg følte mig i den situation.

Men her gælder det virkelig om at tage de langsigtede briller på. Jeg blev ikke smertefri fra den ene dag til den anden. Jeg blev fri for mine rygsmerter igennem årene. I starten i en grad, at de bare ikke genererede mig i hverdagen og med årene, som at smerterne er fuldstændig væk. Men det har taget år – ikke uger eller måneder. Og jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have holdt ved uden hjælpen fra Rasmus.

At have god sparring i den proces er virkelig uvurderligt. For udover at jeg har udliciteret arbejdet med at blive stærkere til en med mere forstand på den slags, har jeg også haft en, der konstant har udfordret mig på, hvad jeg kan og ikke kan. Og jeg er åbenbart virkelig hurtig til at give op på egne vegne (uh, gjorde det ikke lidt ondt der, jeg må hellere passe på og stoppe nu). Og der har jeg virkelig igennem årene fået meget mere selvtillid og tiltro til, hvad min krop faktisk godt kan tåle uden at gå i stykker.

Hverdagen uden smerter er så meget nemmere

Alt i hverdagen er nemmere uden daglige smerter. Og utroligt mange ting bliver også nemmere at være blevet stærkere. Jeg har aldrig været fysisk stærk før. Jeg var typen, der løb eller lavede anden cardio-træning, hvis jeg skulle motionere. Jeg har altid hadet styrketræning og syntes, at fitnesscentre var verdens røvhul. Det synes jeg i øvrigt stadig.

Mange ting i min hverdag er blevet nemmere. Jeg løfter ting nemt, bærer tunge indkøbsposer op ad trappen, bærer min kuffert ubesværet og flytter kasser med bøger rundt. Ting, som før var virkelig svært for mig.

Nå ja, og så er der de fysiske forandringer, som selvfølgelig også er rare, men som virkelig i mit tilfælde føles sekundære. Men det er da faktisk ret ok at have fået løftet balderne lidt og at mærke tydelige muskler i arme og ben. Det får kroppen til at se mere harmonisk og velproportioneret ud, synes jeg. Og det er rart for en halvgammel dame som mig.