Rul din mad!


Jeg har tit grint lidt af mine børn, som vil spise alting, hvis det serveres på en pind. Kød, grøntsager, frugt, ostestykker. Younameit! Bare put det på en pind, og det bliver spist. Men egentlig er jeg ikke selv meget bedre. For jeg vil spise nærmest hvad som helst, hvis bare det er rullet.

Da jeg i en periode har lidt af madlede, eller rettere proteinlede, har jeg sammensat min mad lidt mere grønt end ellers. Mange af mine måltider er derfor blevet rullet ind i et par store kålblade. Så får man sine grøntsager, men man slipper for al det snitteri. Win-win siger jeg bare!

Her er f.eks. et par frokostruller bestående af rester fra den overdådige raw lasagne, jeg lavede fornyligt. Valnøddefars, nøddeost og spinatfyldet. Det mætter fint, men jeg må ty til mellemmåltider for at klare mig helt til næste måltid.

Mellemmåltider er til gengæld overflødige, når jeg fylder kålbladene med godt med protein og fedt. Som nedenfor, hvor rullen er fyldt med tun rørt med mayo og karse og en allersidste rest af valnøddefarsen. Den suspekte juice i baggrunden består af trætte grøntsager fra grøntskuffen. Gulerødder, gul peber, en hel squash og en klump ingefær.

I øvrigt er madleden lidt på retur. Men tun, synes jeg stadig, er hård kost. Men køleskabet var rungende tomt – and what’s a girl to do? Vi dribler i sommerhus i morgen, forstås. Deraf al restespisningen.

Og i aften er det jo Sankt Hans. Mine børn har aldrig været til Sankt Hans, fordi de er sådan nogle, der er begynder at pive, hvis de ikke ligger i deres seng kl. 19.00. Eller sådan har de altid været. Det sidste års tid fornemmer jeg dog, at de er blevet bedre til at holde sig vågne. Så vi overvejer at fange et Sankt Hans bål et sted, men hvor går man hen? Jeg har tænkt på Damhussengen, men er der andre gode steder? Så tip mig lige!

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Rul din mad!”

Skriv en kommentar

  1. Jeg skal virkelig snart have prøvet den valnøddefars :)

    Rigtig god tur i sommerhus, jeg håber, I har vejret med jer. Er det jeres eget hus?

    Svar