Rucolasalat med serranoskinke og frisk mozzarella


Denne rucolasalat er et super eksempel på, hvordan der tit skal ganske lidt til for at lave et virkelig velsmagende måltid mad. Det er ikke raketvidenskab at bikse rucolasalat, serranoskinke og frisk mozzarella sammen til en lækker salat og så toppe den med god olivenolie, oliven og evt. lidt reduceret balsamico, hvis man er så heldig at have det i køleskabet.

Rucolasalat med serranoskinke og frisk mozzarella - nem og lækker italiensk-inspireret frokostsalat

Rucolasalat med serranoskinke og frisk mozzarella

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skyl og dup rucolasalaten tør. Anret den på en tallerken med cherrytomater.
  • Riv serranoskinke fra hinanden og put den på salaten også.
  • Skær mozzarellaen i mundrette stykker og put den på salaten.
  • Hæld olivenolie over og drys basilikum og oliven på og evt. lidt reduceret balsamico.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Rucolasalat med alle mine favoritting

Denne salat med rucola, serranoskinke og mozzarella er jo simpelthen supernem og samtidig smager den bare så englene synger. Det kræver ikke så meget altså, når råvarerne er gode og det er det, der er så sympatisk ved det italienske køkken, synes jeg.

Hvis du er til den her salat, er jeg ret sikker på at du også vil elske både spansk tomatsalat med manchego og serranoskinke og tomatsalat med parmaskinke og burrata. Du finder alle mine salatopskrifter lige her.

Let frokost i travlt arbejdsliv

Det er faktisk dejligt at være hjemme igen. Jeg er selvfølgelig håbløst bagud på alle fronter, og folk er nu begyndt at gensende deres mails (suk!) for at få svar. En enmandsvirksomhed kan være svær at danse med, når man også gerne vil holde ferie ind imellem.

Jeg mangler virkelig nogle værktøjer til at styre min inbox bedre. Jeg tror, jeg skal prøve at arbejde med at have isolerede blokke, hvor jeg besvarer mails, for hvis jeg hele tiden er halvt på mailen, oplever jeg, at det ødelægger min skabertrang.

Og hvor selvhøjtideligt et ord er skabertrang lige? Min kreativitet så. Det er måske et bedre ord.

I min ferie lyttede jeg til forskellige podcasts om bl.a. effektiv tidsstyring for selvstændige, og det var meget inspirerende. Jeg er rigtig god på nogle områder og falder helt igennem på andre. Så der er bestemt plads til forbedring.

Nå men i et travlt arbejdsliv er det dejligt at kunne lave frokost, der ikke kræver det helt store forberedelse. Som fx denne dejlige rucolasalat.

Se hvordan du nemt laver reduceret balsamico her: Sådan laver du balsamico glace

Rucolasalat med serranoskinke og frisk mozzarella - nem og lækker italiensk-inspireret frokostsalat

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Rucolasalat med serranoskinke og frisk mozzarella”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Må jeg foreslå dig at sætte et feriesvar på din mail, så folk ved, at der er ventetid?
    Du skal jo også kunne nyde din ferie ?

    Svar
    • Ja, autosvar har jeg altid på mailen, men når man driver en forretning, der sælger noget, kan man ikke på samme måde skrive at man er på ferie og at kunderne kan få hjælp når man er tilbage to uger senere. Eller det synes jeg i hvert fald ikke man kan.

      Svar