Rucolasalat med grillet pære og valnødder


Rucolasalat med grillet pære og valnødder består stort set af de tre ingredienser. Rucolasalat, pære og valnødder. Herudover er den vendt i den klassiske sennepsvinaigrette som bruges som dressing, og giver god modspil til de søde pærer.

Efteråret er pæresæson og jeg studsede over at jeg faktisk ikke har mange opskrifter med pære. Og jeg kan ellers virkelig godt lide pære. Jeg spiser ikke meget frugt og måske er det bare derfor jeg sjældent har den hjemme og derfor den sjældent optræder i opskrifter. Men her får du altså en lækker opskrift, hvor jeg har grillet pærerne og serveret dem i en rucolasalat med valnødder.

Er pære Low Carb / Keto?

Spørgsmålet om pære/frugt er Low Carb og Keto, er spørgsmålet, der ikke vil dø😅 Så beklager, hvis jeg gentager mig selv her.

Hvorvidt din kost er Low Carb eller Keto afhænger af, hvor mange kulhydrater, du spiser om dagen. Spiser du max 20 g, er din kost Keto og spiser du max 100 g er din kost Low Carb.

Frugt indeholder generelt flere kulhydrater end grøntsager og kan derfor være sværere (ikke umuligt men sværere) at presse ind i en Keto kost. De fleste, som spiser frugt, spiser derfor Low Carb. Men det er stadig udelukkende et spørgsmål om helheden.

Netop dette spørgsmål er også en god anledning til at være/blive MadbandittenPLUS-medlem. Som PLUS-medlem kan du nemlig se energiberegninger på alle mine opskrifter, og det bliver derved dødnemt for dig at se, om en given opskrift passer ind i det kulhydratleje, du har besluttet at ligge på. Du kan prøve MadbandittenPLUS gratis i 7 dage imens du beslutter, om det er noget for dig.

rucolasalat med grillet pære og valnødder

Rucolasalat med grillet pære og valnødder

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
15 minutter

Udstyr

Ingredienser

Sennepsvinaigrette

Sådan gør du

  • Halvér pærerne til fire kvarte og fjern kernehuset.
  • Varm en grillpande op til høj varme.
  • Grill alle pærerne ca. 1 minut på hver side, så de får fine grillstriber.
  • Rist valnødderne på en varm pande. Hak dem groft.
  • Pisk dressingen sammen.
  • Vend rucola med dressingen, gem evt. lidt dressing til servering. Kom den på et fad.
  • Læg de grillede pærer ovenpå rucolasalaten og drys med valnødder og evt. lidt ekstra dressingen samt frisk timian.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Tilbehør til rucolasalat med grillet pære

Rucolasalat med grillet pære vil gå sig rigtig godt til et stykke smagfuldt kød. Det kan både være en god steak af oksekød fx ribeye, lammekoteletter, and eller andet vildt. Det må gerne være et stykke kød, der smager af noget, så der kommer lidt modspil til salaten.

Kan du stadig få pærer i december, vil den også gøre sig fint på julefrokostbordet eller endda som et grønt indslag til julemaden, hvis du er frisk på sådan en moderne idé :)

rucolasalat med grillet pære og valnødder

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Rucolasalat med grillet pære og valnødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Laver den ofte – bruger en grov sennep til dressingen – giver lidt kant.
    Er en populær og extra “side dish”
    Tak

    Svar
  2. Kære Jane.
    Lækker opskrift, men det er nu ikke derfor jeg skriver.
    Har forsøgt at finde en tidligere tråd vi havde sammen herinde for lidt længe siden, men nu tager jeg den op her, måske du trods alt husker min grund problematik. SUKKER.
    Altså sidst jeg skrev havde jeg netop spidst 6 små flødeboller (altså miniature) og var forfærdet.
    Jeg skrev ikke tilbage om hvordan det gik efterfølgende, men det er nok fordi det ikke gik, i hvert fald ikke rigtigt.

    Jeg fortsatte i en stund med at give efter for min sukkertrang, ind imellem, ikke hele tiden, men nok til det var for meget. Har joaldrig sluppet lowcar/lchf/keto kosten, men spist store mængder slik i perioder også.
    Jeg har tænkt meget over hvad det er for noget, for jeg er ikke færdig med det endnu, hvad er det jeg vil undersøge?
    I går foråd jeg mig i 4 spangsberg flødeboller, sådan helt bevidst. Valget stod mellem dem og en pose Katjes slik jeg allerede havde lagt i kurven, men lagde dem tilbage, jeg ved bare, at havde jeg købt dem havde jeg spist dem også, når nu jeg var igang.
    Det der er med det er, at jeg slår ikke på mig selv, jeg kigger på mig selv og forholder mig til mit misbrugsmonster, der sidder der på min skulder og takker mig og har en fest.
    I går havde jeg det skidt bagefter og tænkte, okay det er måske din hjælp, du har det ikke engang godt, så det slutter måske alligevel en dag, eller jeg kan lære at nyde et lille stykke MEGA lækkert….ET STYKKE…mon det kan blive muligt.

    Jeg har besluttet at jeg helt bevidst giver efter engang imellem, har en ide om at de at jeg ikke forbyder mig det, men med sindsro giver efter for den der stærke trang jeg har i mig, vil få det til ændre sig på et tidspunkt.
    Lyder det helt skørt?
    Egentlig gør det vel, egentlig er det skørt, men jeg bliver simpelthen nødt til at deale med mit monster, ikke kæmpe og ikke slippe helt.
    Jeg ved ærligt talt ikke hvordan det skal gå, menjeg føler jeg er i en rigtig god proces med at deale og blive venner med mit monster.
    Hvad tænker du? Er jeg helt påafveje mon?
    Altså min store erkendelse går jo på at pt er der ikke noget der hedder smage, det hedder ÆDE til der ikke er mere.
    Det vil jeg gerne blive godtil at administrere. For lige nu og her tror jeg ikke på jeg nogensinde slipper af med det monster.
    Tak for dig og alt hvad du har lært mig.
    Kh. Pernille

    Svar
    • Hej Pernille
      Åh det er et svært spørgsmål. Jeg synes ikke, det er skørt, hvis det fungerer for dig. Men fungere synes jeg betyder at spise én flødebolle. Ikke fire. Der er absolut intet i vejen med at spise en god flødebolle. Men det, der gør udslaget, er jo, hvad der sker efterfølgende…

      Og for mange vil det ikke fungere. Og jeg tror ikke rigtigt på den der med at trangen bliver stærkere, hvis udelader noget, særligt ikke hvis vi fravælger noget, fordi det ikke gør os godt og ikke fordi det er forbudt. Og videnskaben er ret tydelig på det område også. At kalde noget forbudt er ikke en god strategi. At fravælge noget frivilligt er helt anderledes. Jeg genlæste lige bogen The science of self control og den bog er altså vitterligt en guldgrube. Om cravings skriver den, at vi craver de ting, vi regelmæssigt spiser. Når vi ikke spiser dem, forsvinder mindet om dem og hjernen stopper med at bede om det. Det er derfor at trangen til de ting, vi stopper med at spise, langsomt fordufter, når vi ikke spiser dem længe nok.

      Men øvelsen består i at foretage et aktivt fravalg. Jeg fravælger dette fordi det XXXX. Ikke fordi det er forbudt. Men simpelthen fordi det ikke tjener mit mål.

      Håber det giver mening😘
      (hey og uanset, er det en god ting ikke at slå sig selv oveni hovedet. Det gør i hvert fald aldrig noget godt at gøre det❤️)

      Svar
      • Hej Jane.
        Tusind tak for din peptalk, den kan jeg godt bruge.
        Jeg synes den er lidt hård lige nu. Jeg har siden min tidlige ungdom haft en form for afhængighed af forskelligt, rødvin, hash og nu sukker.
        Jeg vil gerne lære at tackle det bedre og det vil jeg arbejde medfremadrettet, så jeg måske kan gøre som tidligere, hvor jeg netop kunne smage noget lækkert og lade det blive ved det, men okay, den gang drak jeg nok også rødvin.
        Puha altså, jeg skal virkelig gøre op med mine behov og mine monstre der så gerne vil styre mig.
        Jeg vil gerne være god ved mig selv, det har jeg fortjent, det føles som et stort arbejde.
        Tak igen, jeg arbejder videre, mod EN lækker flødebolle, eller ingen. SUK!!
        Kh. Pernille

        Svar