Rosastegt andebryst


Andebryst er, når det steges ordentligt, mørt og saftigt og helt utroligt lækkert. Og på mærkværdigvis bliver det lidt glemt herhjemme hos os, hvor de confiterede andelår løber med al opmærksomheden. Og nuvel, de er også lækre, men et rosastegt anderbryst, der er mørt og saftigt, er altså også et dejligt alternativ til fx kylling.

Andebryst rosastegt

Andebryst

Føj til favoritter Udskriv Pin
Saftigt og mørt rosastegt andebryst
2
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Rids ruder i skindet med en skarp kniv og krydr med salt og rosmarin på begge sider.

På grillen

  • Opvarm grillen til den er godt varm.
  • Steg andebrystet med skindsiden nedad, til det har taget farve. Det tager ca. 2-3 minutter afhængigt af temperatur.
  • Steg herefter på den anden side og skru herefter ned for temperaturen.
  • Lad andebrystet stege på begge sider, til det har en centertemperatur på 68 grader for rosastegt og 72 grader for gennemstegt (og tørt og kedeligt). Det tager ca. 10 minutter i alt, afhængigt af temperatur.
  • Tag andebrystet af varmen, lad det hvile lidt og skær det herefter ud i skiver.

På panden

  • Tænd komfuret på lidt mindre end medium varme.
  • Læg andebrysterne med skindsiden nedad på en kold pande og lad skindet brune stille og roligt og fedtet smelte fra.
  • Vend andebrysterne og steg på kødsiden, tilsæt evt. lidt timian eller rosmarin til panden.
  • Lad anden stege stille og roligt og vend evt. med et par minutters mellemrum. Det tager ca. 10 minutter afhængigt af tykkelsen på anden. De må gerne være rosa indeni.
  • Det samme gælder med kernetemperatur: 68 grader for rosastegt og 72 grader for gennemstegt (og tørt og kedeligt).
  • Lad hvile og skær herefter ud i skiver.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Andebryst til hverdag, Mortens aften eller til jul

Der er ikke så mange hemmeligheder til at stege andebryst mørt og lækkert. Det vigtigste er helt enkelt, at du ikke steger det for meget, da det så bliver tørt og kedeligt. At stege andebrystet rosastegt er sådan du får den bedste smag og det saftigste kød. I opskriften på andebryst kan du både se, hvordan du gør på grill og på pande.

Andebryst er god hverdagsaftensmad til daglig men også til Mortens Aften eller måske endda til jul, hvis man ikke er til den hele andesteg. Vi spiser i øvrigt aldrig andesteg til jul. Vi spiser de confiterede andelår i stedet.

Kan man ikke lave det i ovn?

Jo helt sikkert. Du kan sagtens brune andebrystet på panden først og så sætte det i ovnen og lade det stege færdigt deri. Her skal det have ca. 15 minutter ved 200 grader. Husk at holde øje med det og brug gerne stegetermometer, så du ikke kommer til at give det for meget.

Det gode er at det passer sig selv derinde, og du kan lave tilbehøret imens.

Hvad spiser man til andebryst?

Det afhænger lidt af årstid og anledning. Som du kan se på billederne, er de taget om sommeren, og her har vi haft spidskål med på grillen. Grillet spidskål er utroligt nemt og velsmagende. Grillet spidskål med dijonssauce ville også være lækkert til.

Men hvis nu andebrystet skal serveres til en særlig anledning som fx Mortens Aften, ville jeg nok lave noget lidt mere fancy, som fx andebryst med peberrodssauce og sellerirøsti eller andebryst med lækker kålsalat med grape.

En omgang bønnefritter eller de grønne bønner med hvidløg og mandler ville heller ikke være helt skævt til. Er du i det asiatiske humør, kan du vælge de lækre broccoli med hvidløg, sesam og ingefær. Også et super lækkert match.

Andebryst rosastegt

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Rosastegt andebryst”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane.

    Hvor længe tænker du det skal have I en AF?🤔

    Kh Tine, der nu også efter et års tid endelig har fået anskaffet sådan et monstrum😂🩷

    Svar
    • Godt spørgsmål… for den flotte rosastegte kommer fra den mere langsomme tilberedning.
      Men hvis jeg skulle teste ville jeg nok bare give den 10 minutter på 180 grader i mit første forsøg. Og så et termometer i for lige at tjekke temperaturen.

      Svar
  2. Jeg elsker disse “sådan tilbereder du dit kød” indlæg!
    Jeg har absolut evner i køkkenet, og opskrifter er ofte blot inspiration. Jeg har små børn, hvis smagsløg jeg skal tage hensyn til, og derfor modererer jeg tit opskrifter fra madbanditten. Men man kan #*#*{+] altid regne med Janes kød! Det passer 100% til min foretrukne måde at spise på. Altid! Tak for det 😊

    Svar
    • Ja ikke? Jeg har det på helt samme måde. Jeg behøver ikke den komplette opskrift. Bare stik mig noget perfekt stegt kød, så klarer jeg resten😅

      Og fedt at det virker hos dig også🤞🏼

      Svar