Rogan Josh karry


Rogan Josh karry er en skøn indisk simreret med den lidt ukendte krydderiblanding; Rogan Josh. Rogan Josh (også stavet roghan josh eller roghan ghosht) karryretten stammer fra Kashmir, et område som i dag er delt mellem Indien, Pakistan og Kina. Karryrretten er supernem og velsmagende.

Rogan Josh karry med oksekød er en indisk simreret

Rogan Josh karry

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
Skøn indisk simreret med mørt oksekød
4
|
2 timer 15 minutter

Ingredienser

Tilbehør

Sådan gør du

  • Skær kødet i (meget) store tern.
  • Varm lidt smør op i en gryde.
  • Drys kødet med salt og peber og brun det godt af i gryden, evt. over et par gange, så det ikke ligger for tæt. Læg kødet til side et øjeblik.
  • Kom evt. lidt ekstra fedtstof i gryden og sauter løg og hvidløg, til de er klare i farven. Tilsæt ingefær og krydderierne og lad det sautere med i et minuts tid.
  • Kom kødet tilbage i gryden.
  • Hæld oksebouillon og passata over og lad det koge op.
  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Læg låg på gryden og sæt den i ovnen i ca. 2 timer, til kødet er helt mørt. Du kan også lade den simre på komfuret ved lav varme, hvis du foretrækker det.
  • Tag gryden ud af ovnen, tag låget af og smag til. Juster evt. med lidt salt, peber eller sødning.
  • Rør yoghurten i. Kan udelades.
  • Server med blomkålsris og et godt drys koriander.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Rogan Josh, who?

Men hvem er så ham der Rogan Josh? Faktisk er det en krydderiblanding. Den er ikke den nemmeste at opstøve, jeg har den fra ASA i Torvehallerne. Kan man ikke finde den, kan man selv lave blandingen af paprika, (kashmiri)chili, stødt spidskommen, stødt ingefær, stødt koriander, kardemomme, muskatnød, nellike og kanel. Du kan også tilføje peber og hvidløgspulver.

Du kan blande dit eget Rogan Josh krydderi her.

Der er ret stor usikkerhed omkring det, men navnet Rogan Josh stammer muligvis fra Hindi og Persisk og betyder noget i retningen af ghee eller olie (roughan) og stuvning/braisering (josh eller juš)… altså stuvet i smør? Det lyder jo meget lækkert.

Opskriften er i hvert fald lækker – uanset navnet.

Mælkefri simreret

Jeg har tilsat et par spsk yoghurt til retten, som gør den lidt ekstra cremet, men det kan selvfølgelig udelades, hvis den skal være helt mælkefri.

Hvis du er på udkig efter andre simreretter, kan du tage et kig i alle mine gryderetter lige her.

Rogan Josh curry med oksekød

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Rogan Josh karry”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Virkelig god opskrift, er varm, uden at være stærk. Kunne dog ikke opdrive krydderiet, så vi blandede selv udfra beskrivelse

    Svar