Røsti af knoldselleri med bacon og parmesan


Røsti af rodfrugter smager i forvejen rigtigt godt, men i selskab med bacon og parmesan er disse noget af det lækreste, jeg længe har spist!

Jeg lavede dem i går, og det var et under, at det lykkes mig at få taget et billede af dem, inden jeg kastede mig over fadet, for de duftede noget så lækkert. Og de smagte endnu bedre! Familien var enige med mig her. Dem kommer vi til at lave igen og igen. En af dem udbrød: Jeg kunne jo spise et helt måltid kun bestående af disse! Så gode er de!

Næsten sprøde røsti af knoldselleri

De smager næsten endnu bedre, når de genopvarmes. Rigtigt sprøde bliver de ikke, men de er godt faste og lidt seje og knasende i det. Og de gør sig lige så godt sammen med morgenmaden. Sådan et par spejlæg sammen med et par lunede røstier er en genial start på dagen!

Se fx her: Æg på rodfrugtrøsti

Ovnbagte røsti af knoldselleri med bacon og parmesan - helt uhørt lækre! --> Madbanditten.dk

Røsti af knoldselleri med bacon og parmesan

5 fra 5 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
10 stk
|
40 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær skrællen af knoldselleri. Riv resten.
  • Hæld den revede knoldselleri i en stor skål.
  • Skær bacon i mindre stykker og hak løget. Opvarm kokosolie på panden og steg løg og bacon sammen, til de begynder at tage lidt farve. Hæld over i skålen til knoldselleri.
  • Riv parmesanosten og hæld den med i skålen også. Tilsæt evt. salt og pepper også.
  • Hæld æggene i og rør dejen godt sammen. Dejen hænger ikke sammen som sådan, men det kommer den til, når du bager dem.
  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Klat dejen ud i små klatter på en bageplade beklædt med bagepapir og pres dem flade og bag dem herefter i 10-11 minutter. Vend dem og bag dem i yderligere 8-9 minutter.

Noter

Du kan også godt vælge at stege dem på panden i kokosolie eller smør, men de er lidt svære at håndtere. Jeg lavede halvdelen på panden og halvdelen i ovnen og syntes faktisk, at ovnversionen blev bedst. Og klart nemmest!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Rodfrugter og Keto

Kan man spise rodfrugter på Keto, spørger mange, som har lært, at det på Keto er bedst at vælge ovenjordsgrøntsager. Det kan man jo i sagens natur selv bestemme, da man jo frit kan forvalte sine 20-30 g kulhydrater om dagen. Men det er klart, at hvis man har et ønske om et stort grøntsagsindtag, så kommer man længst med salatgrønt og kål.

Men vigtigt at huske er også, at ikke alle spiser Keto og ikke alle behøver spise Keto altid. Man kan sagtens have perioder, hvor man spiser Low Carb og perioder, hvor man spiser Keto. Det er sådan, jeg selv gør.

Læs mere om det i min store livsstilsbog: De bedste fra Madbanditten

Ovnbagte røsti af knoldselleri med bacon og parmesan - helt uhørt lækre! --> Madbanditten.dk

Kan man lave røsti med andet end knoldselleri?

Jeg har her brugt knoldselleri, men du kunne også bruge persillerødder, pastinakker eller du kunne vælge at gå helt udenom rodfrugterne og bruge fx blomkål i stedet for en version med en endnu mere kulhydratfattig version. Se dem her: Blomkålsrøsti

Selv kan jeg bedst lide dem med knoldseller. Jeg synes, de får den lækreste, lidt seje, konsistens, men det er jo en smags sag.

Har du brug for hjælp med Keto?

Keto kan være forvirrende at starte med, men der kan også være meget at hente i at ramme den mest effektive Keto-variant til vægttab. Min Keto-variant er ikke den, hvor du skal spise enorme mængder fedt. Du spiser stadig fedt men i en afstemt mængde, der passer til, om du vil ned i vægt eller holde vægten.

Lad en af mine kostplaner hjælpe dig godt på vej

Kostplaner

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

58 kommentarer til “Røsti af knoldselleri med bacon og parmesan”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Jeg har lavet disse i mange år og er vild med denne opskrift. Dog har jeg ALDRIG tilføjet bacon og der er andet jeg gør anderledes, kan jeg se. Nok fordi jeg idag gør det på slum ;-D
    Jeg river knoldselleri og løg på min Kenwood køkkenmaskine, så tilføjer jeg lidt hvidløg, æg, salt og peber og selvfølgelig parmesan. Det blander jeg godt sammen og så ligger jeg klatter jeg gør flade på bradepanden. Min ovn er længere tid om det, så jeg venter med at vende, indtil jeg kan se, at de bliver lysebrune i kanten. De er færdige når de er mørke i kanten og så er de dejlig sprøde. JEG ELSKER ELSKER disse.
    I dag vil jeg prøve at tilføje Hokkaido også (købt to-good-to-go) fordi den skal bruges nu :-) og så har jeg ikke så meget parmesan ost i dag, så jeg prøver at tilføje noget alm ost også, jeg selv river. Det bliver spændende !!

    Svar
  2. 5 stars
    Hej her :) Har faktisk ikke prøvet denne opskrift endnu, men tænkte jeg lige ville svare på dit spørgsmål “kan man lave røsti med andet end knoldselleri”? at jeg lavede virkelig velsmagende, nemme og LCHFstylede røsti af glaskål tidligere på vinteren, og spiste dem med flødestuvet spinat i rigelige mængder. Kan snildt laves som en lav “lagkage” og udgøre en hovedret på dage uden kød :)

    Svar
  3. Hejsa
    Ville man evt kunne lave dem i muffins forme
    Da jeg syntes det kunne være en flot nytårs anretning 😉
    Kh Sanne

    Svar
  4. 5 stars
    Super lækre😋 Jeg brugte pastinak, men næste gang vil jeg bruge knoldselleri da det indeholder mindre kulhydrat.

    Svar
  5. 5 stars
    Ay, hvor er de lækre. Var reel set mæt efter tre stk., men kom alligevel til at knibe en fjerde ned. Ikke at det gør noget, nu er jeg bare mætmæt. Det ville jeg ikke have troet om selleri, kom til mor, lille knold!

    Svar
    • Det tror jeg ikke, jeg ville gøre. Eller jeg tror ikke jeg ville vide, hvordan jeg skulle lykkes med at vende en hel plade…

      Svar
      • Læg et stykke bagepapir ovenpå dine rösti, tag en ny bageplade og sæt ovenpå (de skal vende ens, for at du kan få et fast tryk, så de ikke bare rutcher rundt], vend dem rundt, og voila, alt vendt på én gang, og du kan trække bagepapir over på den nu tomme plade. 🙂

        Svar
  6. Din røsti af knoldselleri ser virkelig lækker ud, men er den low carb food? Jeg har fået at vide at alt hvad der gror under jorden er ikke low carb så som gule rødder og rødbeder og kartofler.

    Svar
    • Det kommer an på hvor low carb, du gerne vil være eller har behov for at være. Det er helt rigtigt at rodfrugter indeholder flere kulhydrater end kål fx.
      Knoldselleri indeholder ca. 7 g kulhydrat pr. 100 g og kartoffel fx ca. 17 g. Så om der er plads til det i din kost, afhænger af dit kulhydratmål. Jeg lander omkring 50 g kulhydrat de fleste dage og har fint plads til knoldselleri.

      Jeg har lavet nogle lignende med blomkål. Måske er de et bedre valg: Blomkålsrøsti

      Svar
  7. Her hjemme er en omgang (atter) i ovnen – og jeg håber de fleste når i fryseren…

    De er brølende gode til at bruge som pizzabund som en hurtig aftensmad – lidt tomatsovs, mozzorella og lidt kød af en art – stort hit hos både voksne og børn

    Svar