Rørt tatar


Frankofil, som jeg er, elsker jeg en god rørt tatar. Og jeg har tilsyneladende smittet mine unger med samme kærlighed. Når vi besøger morfar i Frankrig, er et af højdepunkterne for Vega nemlig, når vi skal ned i byen og spise frokost på den lokale, som iflg. hende laver den bedste tatar.

Rørt tatar - opskrift på den bedste rørte tatar, som er både lidt stærk, syrlig og lige som den skal være

Rørt tatar

Føj til favoritter Udskriv Pin
2 personer
|
20 minutter

Ingredienser

  • 300 g okse eller kalveinderlår eller oksefilet eller: 300 g allerede-hakket oksekød til tatar
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk grov sennep
  • 60 g cornichoner
  • 2 spsk kapers
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • 25 g løg finthakket
  • 1-2 spsk Worcestershire sauce indeholder en smule sukker
  • 0,5 tsk cayennepeber
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 tsk salt og friskkværnet peber
  • 2 æggeblommer
  • græskarkerner ristede

Sådan gør du

  • Fjern synligt fedt og sener fra kødet og hak det. Eller brug det færdighakkede.
  • Hak løg, kapers, cornichoner og krydderurter.
  • Rør kødet sammen med alle ingredienserne og smag godt til. Hellere lidt for meget smag, end lidt for lidt.
  • Server med ristede græskarkerner og rå æggeblomme på toppen og rigtigt gerne med en god grøn salat med lidt fransk vinaigrette til.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Vega foretrækker selv at røre sin, så hun selv kan bestemme mængden af løg, cornichoner, sennep etc. Jeg elsker, når andre har rørt den for mig. Den måske mest spændende rørt tatar, har jeg spist på Paté Paté. Den er toppet med granatæblekerner og dukkah, og hvor sært det end lyder, så spiller det virkelig godt.

Den mærkeligste, jeg har spist, var en, jeg spiste i Olbia på Sardinien. Den lå i en sødlig, pink jordbærdressing, og det var lidt sært.

Og sidst, den voldsommeste, jeg har fået, var i Frankrig, hvor tataren var håndhakket, og kødstykkerne så store, at det selv for mig var lige i overkanten. Og jeg er ellers ret hårdfør, synes jeg selv.

Herhjemme kan jeg jo heldigvis røre min egen og få den præcis, som jeg vil have det. Denne synes jeg blev rigtig god. Den er både krydret, let syrlig, fed og frisk på samme tid. Og så fungerede det fint med de ristede græskarkerner for lidt knas.

Rørt tatar - opskrift på den bedste rørte tatar, som er både lidt stærk, syrlig og lige som den skal være
Rørt tatar - opskrift på den bedste rørte tatar, som er både lidt stærk, syrlig og lige som den skal være

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Rørt tatar”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane.
    Kan jeg bruge denne når jeg er i gang med Keto kuren og har du nogen ide om hvormange kulhydrater der er i den?

    Svar
    • Hej Kenneth
      Jeg er ret sikker på at du fint kan få denne til at passe ind i din keto-kontekst. Det er jo næsten kun kød (og den smager såå lækkert!)

      Men jeg vil samtidig anbefale dig at enten tracke kulhydraterne eller lære dig nogle nemme retningslinjer, så du ikke famler i blinde.

      Tracking kan du gøre via fx madlog.dk og hvis du slet ikke orker den slags, kan du bruge retningslinjerne, jeg beskriver her: https://www.madbanditten.dk/keto-og-kalorietaelling/

      God fornøjelse :)

      Svar