Røræg med ost er en af mine favorit-retter med æg og jeg tænkte, at jeg lige ville huske at dele nogle af de helt enkle retter, jeg spiser også. Jeg foretrækker denne med emmentaler, som jeg synes giver den perfekte, let sødlige, nøddeagtige smag. Men alle oste kan selvfølgelig bruges, så du kan bare vælge din favorit.

Ingredienser
- 3 æg
- 1 spsk fløde hvis jeg husker det
- 30 g revet ost fx Emmentaler
- salt og friskkværnet peber
- smør til stegning
Sådan gør du
- Pisk æg sammen i en skål med fløde, salt og peber.
- Opvarm smør på panden og steg røræggene heri. Skru ned for varmen imens du roder dem rundt på panden.
- Lige før de har sat sig helt, slukker du for varmen og rører osten ud i. Lad osten smelte ind i æggene.
- Server med avokado, en bund af salat eller hvad du lige har. Og husk godt med friskkværnet peber.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter


Energiberegning
PR. PORTIONRøræg med ost
Jeg ved ikke, hvad det er, men der er sådan en barnlig fornøjelse ved at spise røræg med ost. Lidt som når jeg spiser spejlæg med flødehavarti og af en eller anden grund også synes, at det er lidt barnligt. Men barnligt eller ej, det smager jo forrygende godt.
Røræg med ost – også til frokost
Jeg har en ting med æg om morgenen og spiser dem stort set aldrig der. Min mave opfører sig underligt af det og det føles bare ikke rart.
Spiser jeg først morgenmad oppe ad dagen, går det lidt bedre men ellers er røræg med ost og andre æggeretter mest noget, jeg spiser til frokost. Det går bedre, om end det måske stadig ikke er helt optimalt. Men det er nemt, det er hurtigt lavet og det smager og mætter godt. Og det er jo ret meget kriterierne, hvis jeg skal lykkes med at få lavet frokost til mig selv.
Her er fx et forbilledligt eksempel på mindful spisning. Ja, ja, jeg ved det godt… ;-)


Jeg blev straks forelsket i den riflede tallerken på det midterste billede – ved du mon hvad stellet hedder? :-)
Ååh det er en gammel sag og jeg har den faktisk ikke længere. Jeg mener den var fra House Doctor eller lignende men jeg kan desværre ikke tjekke det.