Røræg med feta, oliven og persille


Denne røræg med feta, oliven og figen er måske lidt speciel til dagens første måltid, men jeg har altså en ting for særegne smage først på dagen. Jeg kan virkelig godt lide at min morgenmad smager af noget. Jeg synes, det er en skøn måde at starte en dag.

Og det kan sagtens betyde feta og oliven, som jo er meget umami-holdige madvarer. Jeg tror, at smagsnuancerne spiller en rolle for mætheden også. Men det er lidt en hjemmestrikket teori.

Til denne dejlige morgentallerken fik jeg min morgensjus og en kop kaffe med fløde og kokosolie.

feta-røræg med persille og oliven

Røræg med feta, oliven og persille

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 minutter

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 tsk fløde
  • 2 spsk feta – jeg foretrækker en, der er lavet på fåremælk
  • salt og friskkværnet peber
  • frisk persille friskhakket
  • frisk oregano friskhakket
  • smør eller kokosolie til stegning
  • oliven Kan udelades
  • frisk figen Udelad dog figen, hvis du gerne vil holde kulhydratniveauet helt lavt.

Sådan gør du

  • Pisk æg med fløde i en skål.
  • Opvarm smør eller kokosolie på panden og hæld æggene ud herpå. Rumster dem rundt, så de bliver til røræg.
  • Mos nu feta ned heri. Tag af, læg på tallerken og drys friskhakkede urter på. Jeg brugte persille og oregano, for det havde jeg på terrassen.
  • Og så tog jeg lidt oliven og en frisk figen til. Udelad figen, hvis du er mere nøjeregnende med kulhydraterne, end jeg er.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
feta-røræg med persille og oliven

Jeg har giftet mig med en uhelbredelig tidsoptimist. Det er helt vildt, hvad han nogle gange tror, han kan nå. Fx at sove længe, hænge længe over morgenmaden, læse nyheder og løbe 10 km – inden vi skal til brunch kl. 10.

Jamen held og lykke med det, siger jeg bare! Men nogle gange er han så meget tidsoptimist, at det helt drukner, at jeg også er det.

For i forhold til ham har jeg et totalt realistisk forhold til, hvad jeg kan nå. Borset fra, at det har jeg overhovedet ikke.

Nu har jeg fx lige afleveret manus, og det frigiver jo en masse tid og jeg forestiller mig altid alle de dejlige ting, jeg så skal. Foruden arbejde er det sådan noget med hygge-eftermiddage med ungerne, lange gåture rundt om søen, drikke kaffe med forsømte bekendtskaber, måske læse en bog. I virkeligheden når jeg kun få eller ingen af de ting, og i stedet går al min tid med at komme til bunds i de bunker, jeg har skubbet til side, imens jeg skrev bog.

Nå. Men jeg har tidsoptimismen i behold og tror stadig på, at jeg når alle ovenstående ting. Fx stod vi i dag op kl. 5.30, fordi Søren skulle afsted til Frederikshavn, og så vandt jeg da fx lige en time der. Den brugte jeg på at hænge længe over min morgenmad, som i dag var feta-røræg. Nogle gange får jeg ustyrlig lyst til feta, andre gange smager det mig slet ikke. I dag var det lige sagen.

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

11 kommentarer til “Røræg med feta, oliven og persille”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane – tænker på om den her ret kan genopvarmes som frokost på arbejdet. Eller egner fetaen sig ikke til det?:-) kh Helene

    Svar
  2. Mmm, hvor ser det lækkert ud! Måske burde jeg udvide min horisont og lave forskellige udgaver af min typiske røræg? Jeg kan nok godt selv være lidt af en tids-optimist. Nogle gange tager tingene bare meget længere tid, end jeg forventer. Nu er jeg også ret slem til at lave overspringshandlinger, når der er noget kedeligt, der skal ordnes. Ahem…..

    Svar
  3. Hold op hvor ser det lækkert ud! Jeg har det præcis som dig ift. feta – nogle gange skal det på alt og andre gange skal et slet ikke ned i indkøbskurven ;)
    Jeg skal helt sikkert diske op med dette til kæresten i weekenden – jeg bliver et hit!

    Svar
  4. Jeg er endelig ved at lære, at jeg ikke kan nå alt på en dag, og jeg er ved at lære, at ting tager tid. Det er rart :)
    Dejlig morgenmad, nu fik jeg lyst til æg…mmm…Og jeg glæder mig rigtig meget, til at se og læse din nye bog!

    Svar
  5. Tidsoptimist. Sikke et fantastisk ord! Det er min mand bestemt også! Hvad han nogen gange tror, han kan nå på to timer, det er helt utroligt ☺️

    Svar
  6. Hej Jane’skønt med en frisk morgen snak,der er så meget man gerne vil nå,så må man jo priotere,men en tidlig morgenkaffe med fløde og kokosolie inden morgenmaden.Hilsen Ingrid.

    Svar
  7. Puha, jeg blev helt forpustet af den energi ham Søren lægger for døren. Jeg kan ikke sige mig fri for tidsoptimisme, men vil mene, at den er mere realistisk. Jeg bliver dog ofte fanget i, at ting tage længere tid end ventet… hmm…

    Uhm feta! Den har jeg sendt et par tanker på det seneste, men har vist fået rigeligt med mælkeprodukter på det seneste og har stadig et stykke manchego på køl, der skal udryddes. Feta-røræg er dog fristende… :P Og nu må jeg altså snart prøve de friske figner!

    Btw hvor finder du lys til dine morgenmadsbilleder – du har måske investeret i kunstigt lys til billederne? Hos mig er dagslyset savnet på den front, hvor det gælder billederne til bloggen :(

    Ha’ en skøn tirsdag – og TILLYKKE med at manus til 4. bog er afleveret. Jeg glæder mig til at se den.

    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Tak søde Sveske. Her har jeg været på terrassen efter lyset. Ved ikke rigtig hvad min løsning bliver, når det bliver mørkt igen… Senere morgenmad, måske :)

      Svar
  8. Uhm, det ser lækkert ud men i mit tilfælde kan det vist først blive i weekenden. Jeg står op lidt i fem og er ude af døren lidt over seks og på den tid af dagen gider jeg ikke at stå og rode med æg ;o)
    Men friskt gjort af Søren at han regner med at kunne nå alle de ting – ISÆR når han samtidig gerne vil sove længe ;o)
    PS. Det er SÅ dejligt, at du har fået “Informer mig om nye kommentarer …” på bloggen :-)

    Svar